Min hunkat på 2 år kaster sin mad op?

Min hunkat på 2 år kaster al sin mad op, men virker ellers frisk nok. Hvad kan det være?

(Udgivet oktober 2013, seneste udgivet februar 2019)

Jeg har en hunkat på 2 år, som på det seneste har kastet sin mad op igen.

Når det kommer op er det hele stykker tørkost der kommer op, det ligner at hun ikke når at fordøje maden. Hun kaster op med jævne mellemrum, der kan gå et par dage eller nogle timer imellem hun kaster op.

Udover at hun kaster op, har hun det fint, hun opføre sig som hun plejer.

Hilsen Christina

Skrevet af: Christina

Oplyst: Neutraliseret hunkat, 2 år

 

Opkast er et uspecifikt symptom

Som ved os menneske kan opkast komme af virkelig mange årsager. Det er ikke specifikt til en bestemt sygdom, så jeg kan ikke fortælle dig præcist, hvad din kat fejler, men jeg kan give dig nogle af mulighederne.

Mulighederne strækker sig fra de mere fredsommelige årsager til mere alvorlige medicinske sygdomme. For at komme problemet nærmere skal du kigge efter andre detaljer, der kan afsløre noget om kattens tilstand.

Svaret ligger altså i detaljerne.

 

Mulige årsager til opkast hos katte

I den mere fredsommelige ende findes:

  • Overspisning, hvor maden fylder for i mavesækken
  • Hårboller
  • Indvoldsorm
  • Foderintolerence
  • Maveforkølelse eller andre infektioner
  • Milde forgiftninger fra planter, frøer og rengøringsmidler

 

De mere alvorlige medicinske årsager har ofte ogå andre symptomer end kun opkast. Ikke altid, men ofte:

  • Fremmedlegeme i tarmen – gør ofte også ondt
  • Kraftigere infektioner – giver ofte feber og/eller tynd mave
  • Farlige forgiftninger – giver ofte udmattelse, varierende grader af svaghed i musklerne
  • Foderallergi – giver ofte også kløe
  • Organsvigt (lever, nyrer eller bugspytkirtel) – ses ofte sammen med vægttab

Listen er meget længere, men det skal din dyrlæge hjælpe dig med at sortere i.

Du kan også læse mere om hvorfor katte ikke vil spise her…

 

Undersøgelse af katte, der kaster op

Ofte kan man få en fornemmelse af, hvor alvorligt problemet er ved blot at undersøge katten. Dyrlægen mærker maven igennem, tager temperaturen (det kan du også selv gøre), ser efter dehydrering og vurderer kattens energiniveau i øvrigt.

Blodprøver for organfunktion og infektionstal er ofte en god ide, hvis problemet enten fortsætter eller bliver værre.

Røntgenbilleder, evt. efter man har givet katten kontrastvæske, kan også komme på tale, hvis katten kan have slugt noget, der ligger på tværs.

 

Skal du til dyrlægen med det samme?

Så længe katten er glad, leger og måske spiser lidt, er det ikke så alvorligt. Står det på i længere tid, vil katten blive dehydreret og så bliver det mere problematisk. Det vil dog oftest sætte et negativt præg på humøret.

Hvis katten taber sig, mister humøret, får ondt eller får andre tydelige symptomer, bør du tage til dyrlægen.

Ofte er kan denne slags måles op imod, hvad du selv ville gøre, hvis det var dig, der kastede din mad op. Ville du tage til lægen, hvis du havde det som katten?

 

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Mave- og tarmsygdomme


You may also like

Hvad hjælper på vokseværk?

Hvad hjælper på vokseværk?
Leave a Reply
  1. Kommentarfeldtet er slået fra på din Youtubkanal, så derfor skriver jeg her.
    Har lige set din vidio med svar på, hvorfor en kat kan kaste op og de mange grundet/årsager til det.
    Men jeg savnede lidt emnet grovæderi, i den forbindelse…

    1. Hej Yvon. Du har fuldstændig ret. Det kan sagtens være en grund og jo heldigvis ikke så farligt, men sikkert ganske ubehageligt for katten.
      /Søren

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld