Min hund er begyndt at brumme/hvæse meget når han ligger ned…
Hej,
Vi har en dansk/svensk gårdhund på 10 år.
Vi er ved at blive lidt bekymret for ham. Har haft ham ved dyrlæge og fået taget blodprøve, som viste han var sund og rask, men den sidste månedes tid, er han begyndt at brumme/hvæse meget når han ligger ned…
Hans appetit er blevet betydlig større. Normalt har han en fyldt skål, som han plejer at spiste lidt af i løbet af dagen men ikke tømme. Nu æder og drikker han utrolig meget og teer sig lidt somom han er en stakkels udsultet hund der aldrig får noget at spise :dry: .
Vi er meget bekymret for hans “hvæsen” da vi jo godt ved at han ikke er helt ung længere.
Kunne det have en betydning, eller kan det være almen alderdoms tegn?
Med venlig hilsen Mette
Hans nye opførsel er ikke et alderdomstegn som sådan. Det er nok mere sandsynligt noget andet. F.eks. sygdomsmæssigt.
Når en hund brummer kan det skyldes smerter fra eksempelvis ryg eller tænder. Mentale ændringer som demens, kan også være forklaringen. Hormonelle sygdomme kan også ændre humøret, appetitten og få hunden til at brumme. Endelig er anatomiske ændringer i halsen også en mulighed.
Når en hund brummer af hormonsygdomme inkl. Cushing’s
Der findes ikke mange sygdomme hos hanhunde, der både påvirker humøret og giver øget drikke- og spiselyst. Ubalance i stofskiftehormonerne er dog en vigtig overvejelse i den her sammenhæng.
Særligt er den sygdom, der hedder Cushing’s relevant. For tæver er underlivsbetændelse også relevant, men det gælder ikke for hanner som her.
Disse ting burde være synlige i en blodprøve.
Smerter hos en hund, der brummer
Mange hunde skjuler der smerter. De ved ikke, at de skal bede om hjælp. For ældre hunde er rygsmerter og smerter fra tænder meget almindelige.
Mange tror, at hunden ville pive, hvis den havde ondt. Der gør nogle hunde også, men ikke alle. Når en hund brummer, kan de også være tegn på smerter.
Begge dele vil være synlig for en dyrlæge, hvis hun går grundigt til værks, men røntgenbilleder bliver ofte nødvendige for at få en mistanke bekræftet eller få et overblik over det fulde omfang.
Mentale ændringer kan få en hund til at brumme
Både hormoner og smerter kan ændre humøret og en ældre hunds mentale status. Det er altså uhyre vigtigt, at få afklaret før man konkluderer, at den er nok “bare blevet gammel”.
Smerter og hormonlidelser kan i mange tilfælde balanceres med medicin med god livskvalitet til følge.
Når disse sygdomme er udelukket, kan man overveje om hunden er ved at udvikle demens.
Ændringer i den mentale balance, kan få en ældre hund til at blive utryg, eller blive angst for ting den ellers ikke har været angst for.
Nogle hunde viser denne utryghed ved at brumme frem for at knurre.
Hund brummer når den lægger sig
Endelige vil jeg sige, at hvis en hund brummer når den lægger sig, kan det være helt normalt. Det er bare for hyggens skyld og en slags dæmpende signal en hund sender, for at sende rolige vibrationer til flokken.
Det behøver altså ikke være noget videre farligt, men det særlig hvis det er en opførsel, der er kommet til, bør de andre ting udelukkes. Det ville være en skam, hvis din hun har ondt, og dens brummeri bare bliver afskrevet som “normalt”.