Jeg har en Samojede-hund med lyserød næse. Dens næse mister farve. Er det normalt?
(Opdateret marts 2022)
Hej Søren.
Jeg har en stor dejlig samojede hanhund på 2 1/2 år.Over det sidste halveår er han snude blevet lysere og lysere, og nogle steder mere svag rødlig. Han virker ellers sund og rask.
Er det normalt eller noget han skal have tilset af en dyrlæge?
Oplyst: Samojede, 2,5 år, kastreret han
Normal af-pigmentering
Det er normalt at lysere hunde som f. eks. Samojeder, Golden retriever og Hvide schæfere, har en affarvning af mørkere områder i huden. De producerer simpelthen ikke nok pigment til at kunne holde den sorte farve.
Det lyserøde er den farve huden normalt ellers har, når man kan se de små blodkar nedenunder.
Hvis huden i sig selv ændrer karakter: Får sår, bliver tyndere, bliver tykkere eller virker hævet, bør det undersøges. I de tilfælde kan det være relevant at tage en vævsprøve.
Hund med lyserød næse
Hundehvalpe kan også være født med en lyserød næse, uden at det betyder noget. Pigmentet er ikke altid ligelidt fordelt, og selvom snuden oftest er sort, kan den altså også være hvid i pletter ved fødslen.
Man skal se andre symptomer sammen med at en hunds næse skifter til lyserød for at det er bekymrende.
Hvis huden skalder, hunden er trist eller der er sår, bør det bestemt undersøges.