Jeg har en Hvid Schæfer der har hot spots, der kommer igen. Hun bider og klør sig. Vi har prøve alt, men hudbetændelsen bliver ved med at komme igen …
(Udgivet december 2013, senest opdateret februar 2019)
Jeg har en hvid schæfer på 4 år, som har haft hot spot uafbrudt i 2 år. Hun bider/klør sig og pludselig er der fyldt med røde knopper. Sårene er på ryggen tæt på halen.
Hun har fået Medrol og Pencillin mange gange. Men hendes Hot Spot kommer tilbage, når behandling afsluttes. Vi har prøvet: Kloxhexidin-pulver, allergivenlig kost, antihistamin, loppekur og undgået badning.
Hun er en smule nervøs anlagt, men ellers en glad hund.
Som det er nu symptombehandler vi jo, men årsagen kendes ikke. Jeg vil blive så ulykkelig hvis hun skal aflives, men jeg ved ikke hvad kan jeg gøre mere.
Hun har tidligere har haft betændelse i analkirtlerne.
Indsendt af: Anonym
Oplyst: Hvid Schæfer, tæve, 4 år
Find årsagen til hudkløen
Du skriver det ikke direkte, men med “loppekur” mener du, at du er 110% sikker på, at hun ikke har parasitter i huden af nogen slags? Det er i hvert fald afgørende at hun er dækket ordenligt ind med 3-4 ugers mellemrum med et effektivt parasitmiddel
Der er også en mulighed for at hunden har “atopisk allergi” eller “foderallergi“.
Herudover er der flere andre mindre alvorlige tilstande, der til sammen kan give en del kløe: Tår hud, genetiske årsager, filtret pels osv. Ingen af delene er typisk i sig selv ret alvorlige, men kan gøre en “lidt kløende” hund til en “meget kløende” hund.
Endelige er det nødvendigt uden skyggen af tvivl at kunne udelukke medicinske sygdomme som Cushings, leversygdom og andre.
I det her tilfælde bliver et hotspot altså “blot” et symptom på en underliggende sygdom. Når hotspot’et så kommer igen, skyldes det, at den egentlig sygdom ikke er væk. Et hotspot skal selvfølgelig behandles, men kan altså ikke “behandles væk”. Du kan læse meget mere om hotspots i den har artikel…
Foderallergi hos hunde
Du skriver at I har prøve allergivenlig diet, men har I været igennem en regulær foderafprøvning (foder-trail)? Her skal hunden have et helt bestemt type foder (Hills Z/D eller Royal Canin Analergenic) – ingen andre kan bruges, i mindst 8 uger. Det gælder også godbidder og den slags.
Foderallergi skyldes at hunden reagerer overfor proteiner i foderet og kan opstå hos alle hunderacer. De proteiner hunde hyppigst er overfølsomme overfor stammer fra okse, mælk, hvedeprotein og soja.
Der kan gå mange uger fra hunden har fået noget den ikke kunne tåle, til reaktionen forsvinder helt. Derfor er dietperioden så lang.
Atopisk allergi
Atopisk allergi er overfor stoffer/kim i hundens miljø og er mere sjælden end foderallergi. Det kan f.eks. være støvmider, polen eller skimmelsvamp.
Denne type af allergi kan undersøges med en blodprøve og/eller en priktest.
Dog skal man være opmærksom på at en hund med atopisk allergi samtidig kan lid af foderallergi – altså have begge typer allergi. Derfor skal undersøgelserne altid starte med et foder-trail.
Hvad kan du gøre ved kløen hjemme
Du skal have din dyrlæges hjælp til at sætte nogle af disse ting i værk, men du kan også gøre nogle ting derhjemme.
Fiskolie (Omega-3 specielt) er kendt for at hjælpe immunforsvaret og har muligvis også en positiv effekt på både hudens og pelsens kvalitet. Det er usansynligt at hunden reagerer allergisk overfor netop det, og det kan derfor være et fornuftigt kosttilskud.
Shampoo-vask hjælper også nogle hunde. Det skal dog være den rigtige sæbe til netop din hund. Er pelsen fedtet og fugtig skal den renses. Er pelsen mere tør og skællende, skal den have noget lindrende og fugtgivende.