Hund med sorte skorper og sår på øreflippen [med billeder]

Det kan være ganske frustrerende og temmelig besværligt, når der kommer sår på øreflippen. Typisk vil sårskorpen blive sort eller grå, huden sprækker nemt og det bløder.

Nogle af sygdommende overlapper lidt, men jeg har prøvet at dele mulighederne ind i 4 katagorier for at give det bedste overblik.

Sår på hundes øreflipper kan skyldes flere årsager, herunder sår og rifter, vasculitis, autoimmune hudsygdomme, hyperkeratose, og forfrysninger. Sårskorperne er typisk sorte eller grå, og det underliggende væv kan bløde.

1. Sår, rifter, infektioner og insektbid opstår fra fysisk skade eller parasitangreb. Behandling omfatter rensning og overvågning for infektion. Kontakt dyrlæge ved tegn på betændelse.
2. Vasculitis, inflammation i blodkar, kan skyldes autoimmune reaktioner eller andre årsager. Behandling kan inkludere lokale steroider eller E-vitamin salve.
3. Autoimmune hudsygdomme som Diskoid Lupus Erythematosus og Pemphigus-komplekset angriber hudvæv, forårsager symmetriske sår. Kræver immunmodulerende behandling.
4. Hyperkeratose fører til unormal hudfortykkelse. Årsager inkluderer genetik og miljø. Behandling fokuserer på symptomlindring.
5. Forfrysninger er sjældne i Danmark, men kan opstå i ekstrem kulde, påvirkende ører og andre ekstremiteter.

Spørgsmål til dyrebrevkassen

Hej Hundedyrlæger.

Viggo har fået disse to sorte hårde skorper på øreflippen. Det er på begge øreflipper, yderst på øret. Hvis man rør ved det fornemmer man, at det sidder en smule løst og at der under er blod.

Hvad kan dette skyldes og er det ASAP dyrlæge eller er der noget man selv kan gøre?

Anonym. Oplyst: Kongepuddel, 4 år, kastreret hanhund.

1: Sår, rifter, infektion og insektbid

Krusteformende sår med sorte skorper på hundes øreflipper opstår typisk fra sår og rifter forårsaget af leg, slåskampe, eller kontakt med torn, ringorm og flåter. Disse sår kan udvikle sig til betændelse. Rens meget forsigtigt området med mild sæbe og vand eller klorhexidin for at undgå infektion.

Skulle der opstå betændelse, vil du ofte bemærke rødme, hævelse, eller endda pus omkring såret. I sådanne tilfælde er det vigtigt at holde såret rent og overveje at kontakte en dyrlæge for yderligere vejledning. De kan anbefale behandling såsom antibiotika eller en salve, der kan fremme heling og reducere inflammation.

Denne type sår vil i sagens natur være assymetriske og kun komme det steder, der har fået skader.

I Danmark kan hunde blive påvirket af forskellige svampeinfektioner, der potentielt kan forårsage hudproblemer, herunder krusteformende sår på pinna (ørernes yderste del). De mest relevante svampeinfektioner omfatter:

1. Dermatofytose (ringorm): Selvom “ringorm” er en misvisende betegnelse, da der ikke er tale om en egentlig orm, men en svampeinfektion forårsaget af dermatofytter såsom Microsporum og Trichophyton arter. Denne infektion påvirker huden, håret og i nogle tilfælde neglene, og kan forårsage cirkulære, skællede pletter på huden, hårtab og i nogle tilfælde krusteformende sår. Ringorm er zoonotisk, hvilket betyder, at den kan overføres mellem dyr og mennesker.
2. Malassezia dermatitis: Malassezia er en gær, der naturligt findes på huden hos mange dyr, inklusive hunde. Under visse forhold, såsom hvis der er en overvækst af gæren, eller hvis hundens immunforsvar er svækket, kan Malassezia forårsage hudbetændelse (dermatitis), hvilket fører til kløe, rødme, og krusteformende udslæt. Selvom Malassezia ikke primært er kendt for at påvirke pinna, kan en overvækst føre til hudproblemer i dette område, især hvis der er sekundær infektion.
3. Aspergillose: En mindre almindelig svampeinfektion forårsaget af Aspergillus arter. Denne type infektion kan påvirke hundens luftveje, men i sjældne tilfælde kan den også forårsage en mere lokaliseret hudinfektion. Det er dog mindre sandsynligt, at aspergillose vil være årsagen til hudproblemer specifikt på pinna hos hunde.

Disse svampeinfektioner findes i Danmark og kan påvirke hunde under de rette betingelser, såsom når der er høj fugtighed, eller hvis dyrets immunforsvar er kompromitteret. Diagnose af svampeinfektioner involverer ofte hudskrabninger, kulturer eller biopsier, som derefter undersøges for at identificere den specifikke svamp.

Behandlingen af svampeinfektioner afhænger af typen og omfanget af infektionen og kan omfatte topikale antifungale midler, orale antifungale lægemidler og i nogle tilfælde justeringer i pleje og hygiejne for at reducere risikoen for geninfektion

2. Vasculitis

Vasculitis refererer til inflammation i blodkarrene, hvilket kan forårsage skader på blodkarsvæggene og påvirke blodforsyningen til væv. Mens vasculitis i sig selv beskriver en patologisk proces snarere end en specifik årsag, kan det være resultatet af flere forskellige underliggende årsager, herunder autoimmune reaktioner (se nedenfor), infektioner, og reaktioner på medicin.

Således kan vasculitis både optræde som en selvstændig sygdom forårsaget af ikke-autoimmune årsager, eller den kan være en manifestation af en underliggende autoimmun tilstand. Lokal behandling med binyrebarkhormon eller E-vitamin salve, kan måske have en effekt, selvom dokumentation herfor fortsat er tynd for hunde.

3. Autoimmune hudsygdomme

Autoimmune hudsygdomme, der kan forårsage skorpedannelse på “pinna” (ørernes yderste del) hos hunde, er ikke mange, men de inkluderer nogle få nøglekandidater . Disse tilstande kan variere i deres symptomer og alvorlighedsgrad, men deler det fælles træk ved at involvere immunsystemets angreb på kroppens eget væv, som kan resultere i hudlæsioner, herunder også på ørerne.

Denne type sår vil oftest være symmetriske og altså næsten ens på begge øre samtidig og sidder oftest på spidst eller langs den øverste kant.

1. Diskoid Lupus Erythematosus (DLE): DLE er en form for lupus, der primært påvirker huden, især områder udsat for sollys. Det kan forårsage depigmentering, sår, og skorpedannelse på næsen og kan også påvirke ørerne.
2. Pemphigus-komplekset: Dette er en gruppe af autoimmune hudsygdomme, der er kendt for at forårsage vesikler (blærer), pustler (pusfyldte blærer), og krustdannelse på huden. Pemphigus foliaceus er den mest almindelige form for pemphigus hos hunde og kan involvere ørerne sammen med andre dele af kroppen. Det karakteriseres ved overfladiske blærer og krustdannelse.
3. Sebaceøs adenitis: Sebaceøs adenitis er en relativt sjælden autoimmun hudsygdom, der påvirker hudens sved- og fedtkirtler. Disse kirtler producerer hudens naturlige olier, som hjælper med at holde huden fugtig og beskyttet. Når disse kirtler bliver betændte og ødelagte, kan det føre til tør, skællet hud, krustdannelse, og i nogle tilfælde sår. Selvom sebaceøs adenitis kan påvirke enhver del af kroppen, er visse områder, herunder hovedet og ørerne, ofte mere udsatte. Symptomerne på sebaceøs adenitis er blandt andet: Tør og skællende hud, pelstab, skorpedannelse på huden.
4. Vasculitis (nævnt ovenfor): Selvom vasculitis primært er en inflammation i blodkarrene, kan det betragtes som en autoimmun reaktion, når det er en del af en systemisk autoimmun sygdom. Vasculitis kan forårsage hudlæsioner, der inkluderer krustdannelse og sår, på forskellige dele af kroppen, inklusive ørerne.

Hver af disse autoimmune sygdomme kan påvirke ørerne og forårsage symptomer såsom krustdannelse, men det specifikke mønster og sværhedsgraden af symptomerne kan variere. Diagnostik af disse tilstande kræver typisk en kombination af fysisk undersøgelse, laboratorietests (som hudbiopsi), og nogle gange blodarbejde for at identificere specifikke antistoffer.

Behandlingen af autoimmune hudsygdomme involverer ofte immunosuppressive eller immunmodulerende medicin for at reducere immunsystemets angreb på huden. Den specifikke behandlingsplan vil afhænge af den præcise diagnose og sværhedsgraden af sygdommen. Det er vigtigt at arbejde tæt sammen med en dyrlæge eller en veterinær dermatolog for at opnå den bedste behandlingsstrategi for hunden.

4. Hyperkeratose

Hyperkeratose hos hunde refererer til en tilstand, hvor der sker en overdreven dannelse af keratin på huden, hvilket fører til en unormal fortykkelse af det yderste hudlag. Dette kan vise sig på forskellige måder, herunder tør, hård og skællende hud, ofte med en forøget tendens til krakelering eller sår. Hyperkeratose kan især påvirke bestemte områder såsom poterne (kaldet nasodigital eller fodpudehyperkeratose) og snuden, men det kan også påvirke ørerne.

Hyperkeratose kan opstå af flere årsager, herunder:

• Genetisk disposition: Nogle hunderacer har en højere risiko for at udvikle hyperkeratose, især på deres poter og snuder.
• Aldring: Ældre hunde kan udvikle hyperkeratose som en del af den naturlige aldringsproces.
• Miljømæssige faktorer: Ekstreme klimatiske forhold, som meget tør luft, kan bidrage til udviklingen af tilstanden.
• Infektioner: Visse bakterielle eller svampeinfektioner kan forårsage eller forværre hyperkeratose.
• Underliggende sygdomme: Nogle sundhedsmæssige problemer, herunder autoimmune sygdomme eller systemiske lidelser som leishmaniasis, kan føre til hyperkeratose.

5. Forfrysninger

Forfrysninger hos hunde opstår, når hud og væv bliver beskadiget på grund af ekstrem kulde. Dette sker oftest på kroppens yderste dele såsom ører, hale, poter og snude, hvor blodcirkulationen kan være mere begrænset under kolde forhold. Forfrysninger er mest almindelige i meget kolde klimaer eller når en hund har været udsat for kulde i længere tid uden tilstrækkelig beskyttelse.

Det er derfor ikke noget vi ser særlig ofte i Danmark.

I ekstrem kulde trækker kroppen blod væk fra ekstremiteterne for at opretholde kernekropstemperaturen og beskytte de vitale organer. Dette reducerer blodgennemstrømningen til de yderste dele af kroppen, hvilket øger risikoen for forfrysninger på disse områder.

Opsummering

Hunde kan få krusteformende sår på øreflipperne fra sår, rifter, vasculitis, autoimmune sygdomme som Diskoid Lupus og Pemphigus-komplekset, hyperkeratose, eller forfrysninger. Sår fra fysisk skade kan renses hjemme, mens vasculitis og autoimmune tilstande kræver immunmodulerende behandling. Hyperkeratose, en hudfortykkelse, behandles med symptomlindrende pleje. Forfrysninger, der skader i koldt vejr, kræver dyrlæge. Svampeinfektioner, som ringorm, er også relevante og kræver antifungale midler.