Slidgigt hos hunde: 4 områder hvor du kan hjælpe

Der er 4 principper som kan hjælpe alle hunde med slidgigt. Både i de tidligere stadier og ved ganske fremskredne tilstande. Hunde som vi på forhånd ved er udsat med eksempelvis “dårlige ” gener kan med fordel hjælpes allerede inden symptomerne sætter ind.

 

Kan hunde få gigt?

Hund kan får gigt ligesom vi mennesker kan. Slidgigt kan opstå som følge af et traume (eks. slag eller vrid), en medfødt fejl eller ved almindelig slidtage gennem mange ord. Ledgigt kan også opstå hos hunde som en ubalance i immunforsvaret eller med baggrund i gener.

 

Symptomer på slidgigt

De mest almindelige symptomer på slidgigt hos hunde kan inddeles i tre grupper:

1

Nedsat bevægelighed

En hund behøver ikke halte af gigtsmerter. Den kan også blot få en mere stiv gang og sakker oftere bagud på gåture. Det er et almindeligt symptom, at hunden får sværere ved at rejse sig og måske tøver med at gå på trapper. Sædvanligvis er disse symptomer tydeligere efter hvile.

2

Mindre aktivitet

Hunden hviler sig og sover mere og i længere tid end sædvanligt. Den kan også miste lysten til at lege eller bliver hurtigere træt af det end tidligere. Hunden vil også foretrække at ligge frem for at stå eller sidde.

3

Ændret adfærd

Nogle hunde kan også blive mindre tålmodige eller måske ligefrem aggressive. De kan pibe eller knurre af mindre ting end tidligere, eller hvis de bliver rørt på det ramte område.

 

Vægttab imod gigt hos hunde

Det giver måske logisk mening, at hvis en lidt tyk eller måske ligefrem overvægttig hund taber sig, så har den mindre at bære rundt på. Det er også rigtigt, men der er en anden og endnu vigtigere grund til at vægttab har en positiv effekt for hunde med gigt.

Fedtvæv er faktisk hormonproducerende og påvirker immunforsvaret. Mindre fedtvæv i kroppen giver altså lidt firkantet sagt en bedre hormonbalance og mindre agressivt immunforsvar.

På den måde vil en normal (eller undevægtig) hund have mindre inflammation (steril betændelse) i leddende og dermed færre symptomer af slidgigten.

Det er selvfølgelig en udfordring af få en tyk hund med slidgigt ned i vægt, hvis den får ondt når den bevæger sig, men det kan de andre 3 punkter hjælpe med.

 

Bevægelse og motion til hunde med slidgigt

En hund har ikke glæde af at gå langt. Du har måske allerede oplevet, at den har ondt og halter selv når I går korte ture.

Det værste du kan gøre ved en hund med slidgigt, er dog at holde den i ro.

Har den ondt, skal den muligvis holde i ro nogle dage, men mangel på bevægelse vil få en ældre hund til at syne hen meget hurtigt. Det betyder også at din hund vil kunne leve med slidgigt i kortere tid med god livskvalitet.

Det er langt vigtigere at udfordre en hund med gigt på balancen og muskelopbygningen. På den måde øger du finmotorikken og muskelmassen, samtidig med at du reducere fedtvævet. En stærk muskulatur omkring ledene vil beslaste knoglerne mindre.

 

Smertestillende til hunde

Hunde kan som udgangspunkt ikke tåle smertestillende medicin til mennesker. De kan tilgengæld have stor glæde af medicin godkendt til dyr.

At give hunde smertestillende medicin vækker nogle gange stærke følelser i ejere: “Min hund skal i hvert fald ikke have medicin hver dag!”.

Det er dog også langt fra nødvendigt at give en hund smertebehandling hver dag. Mange kan nemlig klare sig med en lille uges tid i starten. Har en hund gået på et ømt led i noget tid vil der være bygget en del inflammation op i leddet. Noget smertestillende medicin har nemlig den smarte effekt at det er anti-inflammatorisk. Det vil sige, at ud over at tage smerter fra leddet samtidig stopper noget af en smertevoldende proces.

På den måde kan en kort kur faktisk hjælpe mange hunde til færre smerter i længere tid.

 

Behandling af gigt hos hunde med naturmedicin og fiskeolie

Videnskaben bag at kunne anbefale naturmedicin til hunde med gidt er desværre meget tynd, hvilket betyder, at det ofte er meget usagligt at komme med anbefalinger i nogen retning.

Det betyder ikke, at det ikke kan virke, men det betyder, at vi bare ikke ved det.

Hvis det ikke skader din hund, kan du sagtens prøve. Du skal bare være opmærksom på at det kan være spild af ret mange penge, og alt kan have bivirkninger. Det gælder også naturmedicin. Eksempelvis er hvidløg, som ellers er naturligt, kendt som giftigt for hunde.

Omega-3-olie er faktisk det eneste naturlige kosttilskud som vi har dokumentation for har en gavnlig effekt for hunde med slidgigt. Samtidig har studie vist at det kan hjælpe med vægttab hos mennesker, og noget tyder på, at effekten kan være den samme hos hunde.

Omega-3-fedtsyrer findes i en del planter, men kendes vidst bedst som fiskeolie.

Glucosamin og kondroitin har dokumenterede postive effekter for mennesker, men dokumentationen for om det samme gælder for hunde er noget tyndere. Det har været solgt i mange år til hunde, og nogle beskriver gide effekter af det, men det er altså sværere at sige endegyldigt.

Om hash og CBD-produkter har effekt på gigtsmerter hos hunde er stadig til debat. Vi kan stadig ikke afvise det, så det er bestemt en mulighed. Husk blot at alle CBD-produkter har en eller anden sløvende bivirkning – uanset hvad du måske har læst på Facebook. I sidste ende må du afgøre med dig selv om det er den rigtige løsning for dig og din hund.

 

Aflivning af hunde med slidgigt

Det er helt utrolig svært, at afgøre hvornår det er den rette tid at aflive en hund med slidgigt.

Slidgigt udvikler sig langsom og det er svært at mærke om det er værere i dag end det var i går. Derfor skal man ofte have en omhyggelig dyrlæges hjælpt at se på hunden med friske øjne.

Ældre hunde kan blive både blinde og døve uden at det betyder det store for deres livskvalitet. Det ville betyde langt mere for os mennesker, der bliver mere isoleret socialt.

Til gengæld kan mennesker klare sig i en kørestol, mens førligheden er helt afgørende for en hunds livskvalitet. Når først en hund har svært ved at komme ud af kurven, ikke kan komme ud og lege og skal tænke sig ekstra om før den flytter sig, vil livskvaliteten dale hurtigt.

Dog vil jeg mene at man med rimelighed kan (og skal) prøve nogle af de 3 tiltag nævnt ovenfor. Du skal naturligvis finde et niveau, der passer til dig og din hund, men du behøver altså ikke at give op med dette samme.

 

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Hundesygdomme


You may also like

Hvad hjælper på vokseværk?

Hvad hjælper på vokseværk?
Leave a Reply
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld