Akne og hageeksem hos katte. Tips og behandling

Hvis du har set et sort udslæt eller noget, der ligner eksem på hagen af din kat, så er det sansynligvis akne. Tilgangen kan deles ind i tre grupper, men først: Hvad er akne hos katte?

Akne hos katte vil vis sig som sort eksem på hagen og underlæberne. Der vil kunne komme knopper og bumser og sår med egentlig hudbetændelse i hagens kirtler. Akne hos katte skyldes ofte en underliggende sygdom som eksempelvis allergi, loppeeksem og andre hudsygdomme.

Hageeksem og acne hos katte giver sorte prikker i huden på hagen. I mere alvorlige tilfælde kan det udvikle sig til eksem med sår og bumser. For det meste kan det holdes ned med rensning og vask, men nogle katte har brug for medicinsk behandling med antibiotika og binyrebarkhormon (steroid).

Symptomer på akne hos katte

Man ved meget lidt om årsagen hvorfor katteakne opstår. Teorien er, at det skyldes en keratiniserings lidelse – altså en forstyrrelse af cellerne i det yderste hudlag.

SKal vi se helt simpelt på det, kan det kaldes en “ubalance i huden”.

Ofte er der udslæt på hagen, men det kan også sidde på både over- og underlæbe og i læbefolden. Nogle gange klør det, men ikke altid.

I mere alvorlige tilfælde vil huden på hagen hæve op og der kan komme bumser og pustler.

Den næste logiske spørgsmål bliver altså, hvor kommer denne ubalance fra?

Hvordan ser hageeksem ud?

Der vil være sort eller brunt fedtet udslæt på hagen og eventuelt læberne. I nogle tilfælde kan det ligne akne hos mennesker, hvor der går betændelse i huden og der kommer bumser og sår med skorper.

Behandling af akne

Hageeksem og akne kan vise sig i forskellige grader.

Mild grad: Mindre sort udslæt og sorte prikker, der ikke klør, kan normalt holdes nede med almindelig rens og vask nogle gange om ugen. Brug shampoo, der er lavet specielt til katte. Du kan også bruge opvaskemiddel, der ofte er neutralt og godt til at opløses fedtet i huden. Det er kan også være en god ide at rense med klorhexidin.

Alvorlig grad: Hvis hagen og/eller læberne hæver op, får blære eller væsker, kan det skyldes bakterieinfektion. I de tilfælde skal katten have antibiotika sammen med daglig rensning. Hvis dine drikke- og foderskåle er lavet af plastic, kan det også være en god ide at skifte dem ud. Plastic kan forværre akne for nogle katte.

Svær grad: I nogle tilfælde skal antibiotikakuren forlænges op til 4-6 uger. Det afhænger af hvilke bakterier, der vosker i sårene. Pasteurella, Staphylokker og Streptokokker er almindelig og ganske svære at slå ned. Det kan også blive nødvendigt at give binyrebarkhormon i koretere tid.

Katteakne kan ligne andre sygdomme

Katte får af og til andre sygdomme, som har de samme symptomer som akne med sort eller brun eksem, sår, betændelse og hævelser. De kan også være med til at forværre tilstanden. Det kan for eksempel være:

  • Svampeinfektion med Microsporum eller Trichophyton: Ringorm hos katte
  • Allergi overfor f.eks. foder
  • Infektion med calicivirus.
  • Eosinofil granulom
  • Bakteriel pyodermi (primær hudbetændelse)
  • Svampeinfektion med Malassezia gærsvamp
  • Hårsækmider (demodicose)

Mange af disse andre sygdomme, vil dog ofte være synlige andre steder på kroppen og ikke kun på hagen. Hvis man har mistanke om en underliggende sygdom, er det naturligvis vigtigt at få den behandlet samtidig.

Hvis du vil vide mere om allergi hos kat, kan du lære meget mere i den her artikel…

Svamp hos katte

Når katte får svamp er det oftes ringorm-hudsvamp. Selvom ringormsvamp hos katte oftest viser dig i hovedet og på ørerne, vil det oftest dog ikke sætte sig symmetrisk på hagen som akne gør.

Har katten svamp samtidig med akne, bør man dog overveje om dette kan være tegn på en generel ubalance i huden, som også skal diagnosticeres for at problemerne kan falde til ro.

Årsager til akne og hageeksem hos katte

Der er mange mulige årsager til akne og hageeksem hos katte. En af de mest almindelige årsager er en underliggende hudsygdom som allergi eller loppeeksem.

Det kan også skyldes en keratiniseringslidelse, hvilket er en forstyrrelse af cellerne i det yderste hudlag. Andre mulige årsager kan være infektioner med bakterier eller svamp, hormonelle ubalancer, eller stress.

Det er vigtigt at identificere den specifikke årsag til akne og hageeksem hos en kat, da det vil være nødvendigt at behandle den underliggende årsag for at løse problemet.

Ofte stillede spørgsmål

Er det akne hvis min kat er sort under hagen?

Din kat har sansynligvis akne, hvis den har sorte pletter under hagen. Det sorte sekret kan blive så kraftigt, at pelsen og huden farves sort. Hvis huden ikke er rød og irriteret (og katten er ligeglad), er det ikke sikkert, at du behøver gøre mere ved det.

Hvis det sorte udvikler sig til en egentlig betændelse har din kat akne i svær eller moderat grad. Den slags kræver ofte behandling.

Kan akne give en kat hævet hage?

Akne giver normalt ikke katte en hævet hage. Nogle hankatte fra bestemte racer kan have en meget stor og fyldig hage. Det gælder eksempelvis Maine Coon og Norsk Skovkat. Brusken i hagen kan blive temmelig stor og blød og det ligner næsten at hagen er hævet. Dette er oftest normalt og blot et karaktertrak hos disse racer.

Hvis kinden, læben eller hagen er hævet mere i den ene side end den anden og der kommer blod eller pus fra et sår, er en byld efter et bid en mere oplagt forklaring.

Ligeledes kan insektstik give en hævet hage hos katte.


Du kan se tiden an hvis…

Milde tilfælde med sorte knopper eller bumser, behøver sædvanligvis ikke dyrlægens hjælp.

Du kan evt. rense det sorte fedtskeret af med mild, ufortyndet vaskemiddel og skylde grundigt med rens vand …hvis din kat tillader det.


Du bør kontakte dyrlægen snarest hvis…

Hvis eksemen på hagen væsker, der er mange bumser eller huden er rød og øm bør du kontakte en dyrlæge ved næste mulige lejlighed.

Er der egentlig infektion i huden skal sådan en hudbetændelse ofte have medicin for at gå væk.

Samtidig kan en grundig dyrlæge (hvis hun har forstand på hudsygdomme) måske hjælpe dig med at udelukke andre sygdomme og finde baggrunden for betændelsen.


Du skal til vagtdyrlægen med det samme hvis…

Hageeksem og katteacne er i sig selv ikke akut.

Dog kan andre sygdomme som bylder og omfattende hudbetændelse også vise sig som eksem i hovedet på på hagen. Disse lidelser kan desuden give katten feber og gøre den trist.

Udtalt kløe kan være meget plagsomt og ligger på niveau med stærke smerter. Har katten sår flere steder på kroppen, virker kløende eller “elektrisk”, når du røre ved den eller viser tegn på smerte, bør du tage den til dyrlægen med det samme.

(Du kan finde den nærmeste vagtdyrlæge her…)


Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Allergier, hageeksem kat, Hud- pels- og øreproblemer (dermatologi), katte akne, Pasning og pleje


You may also like

Hvad hjælper på vokseværk?

Hvad hjælper på vokseværk?
Leave a Reply
  1. Sår på hage
    Min kat på snart 10 år har haft nogle sorte skorper på hagen- først i den ene side, så i den anden. Når jeg fik skorpen af, var der irriteret hud nedenunden- lignede en hudafskrabning. Googlede lidt og så der var noget som hed katteacne tror jeg det var. Nu er det forsvundet og vil i fremtiden ikke pille i det, men kunne det være acnen eller noget andet? Hun var ikke påvirket af det andet end når jeg rørte ved det.
    På forhånd tak for hjælpen. Mvh Annemette

    1. Hej Annemette

      “Acne” er faktisk ikke en helt forkert beskrivelse. Vi kalder det også “hageeksem”. Der sidder nogle fedtkirtler i huden på hagen. Hvis der går infektion i dem eller de stopper til, kan fedtet blive helt skorpeagtigt. I nogle tilfælde er der så meget betændelse i huden, at det kræver behandling med antibiotika. For det meste kan man holde det væk ved enten at tørre med rens sulfosæbe og skylde med rigeligt vand eller rense med klorhexidin. Hvis katten bliver meget irriteret på stedet, bør din dyrlæge se på katten.

      mvh Søren P

  2. Kat med blærer på læben
    Jeg har en kastr. hankat på knap 1 år som nu har fået en hævet overlæbe (højre side) som er mere rød og hævet end normalt og fuld af små blærer der nærmest sidder knudret sammen. Han har for nogle mdr tilbage haft noget i samme stil i lidt mildere grad hvor han blev behandlet for calici med antibiotika – kan det mon være det igen? Han har ellers ikke haft det i et stykke tid, men kan det bryde frem ved stress som nu hvor han netop er blevet opereret for et benbrud?

    Spiser og trives i øvrigt fint og der er ikke noget at se på gane, tandkød, tunge mm.

    1. link
      Artiklen hos Netdyrlæge.dk er her:

      [url]http://www.netdyrlæge.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=189:katteinfluenza&catid=49:luftvejene&Itemid=248[/url]

    2. Ja, det er rigtig at calici-infektion kan blusse op igen ved stress og andre infektioner – lidt i stil med forkølelsessår hos os mennesker. Benbrud er helt klart en mulig grund. De kan også være andre årsager som f.eks. overvækst af immunforsvarsceller (det der hedder eosinofilt granulom), ætsninger og andre typer infektioner. Nogle katte kan også have calici-infektionen i øjne eller næse, der så vil løbe i vand. Calici er en virusinfektion, og den kan være kronisk, og blomstre op ifm. andre sygdomme. Heldigvis kan problemet blive mindre med alderen. Vi har ikke nogen effektiv behandling endnu, andet end at holde bivirkninger og gener væk. Antibiotika kan ikke tage virus infektionen, men tage de bakterier, der ofte kommer som sideløbende infektion. I nogle tilfælde kan smertestillinde også være fornuftigt. Under alle omstændigheder, vil det nok være fornuftigt lige at få det tjekket og evt. få en passende behandling til katten.

      Jeg har fundet en artikel om det her, du også kan læse, hvis du vil: [url]http://www.netdyrlæge.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=189:katteinfluenza&catid=49:luftvejene&Itemid=248[/url]
      Det står under “katteinfluenza”, da calicivirus ofte give mere influenza-agtige symptomer.
      Mvh
      Søren

  3. Sorte skorper under hagen
    Hej Søren

    Mine to hankatte på 10 og 19 mdr har i et stykke tid haft sorte “skorper” i pelsen under hagen. Skorperne sidder fast i hårene nede ved rødderne og ligner mest rester fra deres tørfodder, men er det ikke. Huden under ser fin ud, og begge katte har ikke vist tegn på sygdom. Skorperne forsvinder lidt i perioder og kommer så igen. Har du et bud, eller skal jeg til min egen dyrlæge med det??

    MVH
    Charlotte

    1. Det kunne godt lyde som hageeksem eller katte-acne, som Annemette også skriver om længere oppe på siden.

      Problemet skyldes nogle fedtkirtler i huden. Hvis de stopper til, kan fedtet blive helt skorpeagtigt. Der kan gå betændelse i huden, at det kræver behandling med antibiotika hos din egen dyrlæge. For det meste kan man holde det væk ved at vaske sulfosæbe og skylde med rigeligt vand. Klorhexidin kan også være effektivt. Hvis katten bliver meget irriteret på stedet, bør din dyrlæge se på katten.

      mvh
      Søren

    1. Jeg anbefaler sulfosæbe – altså almindelig opvaskemiddel. Husk at skylde godt med vand. Klorhexidin kan også være effektivt.
      Søren

  4. foder allergi
    Min hunkat på 7 år var plaget af det en par år. Dyrlægen sagde at de skyldes plastic allergi så jeg skal fjerne madskåle og legetøj i plast men hun havde fortsat akne.
    Så prøvede jeg med at fodre katten med vådfoder i stedet; Hun har allergi overfor tørkost.

    1. Hej
      Godt du har fundet en god løsning. Det er helt rigtigt at foder helt sikkert har en betydning. Dog er det ofte selve sammensætningen af foderet, der gør forskellen. Og altså ikke om der er vand/sovs i eller ej.
      Søren

  5. kan felin acne blive til en bule/byld?
    Hej Søren.

    Jeg har en main coon han på snart 7 år. Mit kat får ca mellem 2-3 udbrud med felin acne hvor der kommer sår og det falder af og der nærmest er en hel bule(byld) Han får ofte antibiotika inkeltion depot. Hvorfor får min kat nærmest en stor bule på hagen under hvert udbrud, jeg kan ofte trykke lid pus ud. Den er øm, men ellers virker katten ikke til at ha gener.

    1. Hej Helle

      Hvis der sammen med den almindelig irritation vokser bakterier kan infektionen udvikle sig til en byld. Det er typisk helt almindelige bakterier som var i huden og pelsen i forvejen. Med akne i huden får bakterierne mere frit spil og kan udvikle sig til regulær infektion.

      I sådanne tilfælde er rensning ikke nok. Der skal antibiotika til og i nogle tilfælde også binyrebarkhormon.

      mvh Søren

  6. hudorm
    Hej Søren

    Min hunkat på 18 år har en lille hudforandring på rygen, ligner en lille lap hud, men under huden vokser der en (byld) frem på størelse med en ært. Hvad kan det være.

    1. Hej Susanne

      Det er ikke akne når det sidder på ryggen. Det er mere sandsynligt at det er en tilstoppet talgkirtel eller en knudevækst med betændelse i.

      Den slags kan være nødvendige at fjerne kirurgisk af hensyn til kattens livskvalitet.

      mvh Søren

  7. min kat
    hej søren. jeg har et vigtigt spørgesmål ang min kat. hendes underlæbe er der kommet en ”(ligndene byld)”? Den er både hævet og en meget lille smule ”gult” . venter svar hurtigst .
    vh Camilla

    1. Hej Camilla
      Jeg er ikke helt sikker på hvad dir spørgsmål går på.
      Hvis vil vide om du skal gå til dyrlægen, så ja. Når der er tegn på infektion, bør det undersøges.
      Det kan sagtens være en byld, men det kan også være betændelse fra munden eller tandkødet. Ofte skal den slags behandles med antibiotika.
      mvh Søren

    1. Jo, måske. På hvilken måde tænker du? At de skulle bide katten som f.eks. lopper?
      Jeg har aldrig hørt om at det skulle være årsagen.

      mvh Søren

    1. Hej Natasha
      Nej, det smitter ikke. Hverken til andre katte eller mennesker.
      Ringorm kan dog godt smitte både mennesker og dyr.
      mvh Søren

  8. re: Sv: Smitter akne?
    [quote name=”Soren”]Hej Natasha

    Nej, det smitter ikke. Hverken til andre katte eller mennesker.

    Ringorm kan dog godt smitte både mennesker og dyr.

    mvh Søren[/quote]

    Okay, mange tak. 🙂
    Vi har prøvet at rense det med klorhexidin, i starten ser det ud til at forsvinde lidt, men efter noget tid (timer) kommer det igen og har spreds sig lidt. 🙁
    Hvad tror du vi skal gøre?

    1. Hvis du ikke kan få det under kontrol med almindelig sårpleje eller rens og det spreder sig, bør du søge dyrlæge og evt. få en passende behandling til katten.

      mvh Søren

  9. Barley brækker sig meget
    Hejsa igen.
    Min kat Barley har haft opkastninger reglmæssigt siden “aknen” kom. I dag har jeg se nogle lange hvide og meget ulækre orme-lignende ting i hans opkast. Hvad skal vi gøre? 🙁

    1. Opkastningerne har formentlig intet at gøre med akne. Det ville være usædvandligt.

      Hvis din kat kaster orm op, bør den få en ormekur.

      mvh Søren

  10. eksem
    hej Søren.

    Min kat Tiger har fået nogle steder rundt om kring ved halen hvor han bliver lidt pelsløs
    kan se af det er rødeligt og måske væsker det meget lidt er ikke sikker..

    hvad kan det være ?

    1. Hej Thomas
      Det er sikkert ikke noget at gøre med akne sådan lige direkte. Eksem kan komme af mange forskellige årsager.
      Det mest oplagt for katte er lopper og reaktion på lopper samt allergiske symptomer.
      mvh Søren

  11. re: Opkast af orm
    [quote name=”Soren”]Opkastningerne har formentlig intet at gøre med akne. Det ville være usædvandligt.

    Hvis din kat kaster orm op, bør den få en ormekur.

    mvh Søren[/quote]

    Okay, mange tak. Hans orm er væk, han har også fået en ormekur. Vi søger dyrelæge i næste uge, da det er blevet værre igen.

  12. Det er helt sikkert det min kat har. Det er første gang jeg har kat, så er der nogen der kan give et godt råd til HVORDAN jeg får vasket og skyllet hagen på min kat?
    At få hende til at blive stående henne ved en vask, eller ligge hos mig med et par vandskåle ved siden af, ser jeg som ret urealistisk. Hun vil være væk på ingen tid hvis hun der den mindste risiko for at blive våd….

    1. Hej Lene

      Det har jeg nok ikke lige en fiks løsning på. Jeg er godt klar over at katte og vand ofte er en dårlig kombi.

      Prøv evt. med en lille skål med lidt sulfosæbe i. Brug babny-numse-klude eller vatrudeller. På den måde skal hale katten ikke dybbes, men du kan måske gnide på området.

      mvh Søren

  13. ackne
    Jeg har en main coon hankat på lidt over 1 år, forleden opdagede jeg han havde lidt blod på hagen og lidt puds, jeg rensede det med klorhexidin da jeg tænkte det kunne være en lille byld fordi han måske havde leget for voldsomt med min anden kat.

    Igår da jeg så kommer hjem opdager jeg opdager jeg at han igen har blod på hagen og har kløet sig meget på hagen, jeg renser igen med klorhexidin, og spørg så min kollega som er tidligere opdrætter, hun foreslår det kunne være ackne, jeg sender hermed nogle billeder i håb om du kan hjælpe med et fingerpeg.

    Jeg har for 3 mdr. skiftet fra royal canin fit til royal canin sterilised, men for en lille måned siden skiftet kattegrus, og begge mine katte er indekatte.

    problemet er jeg er studerende og for nyligt er blevet smidt på gaden så har ikke råd til bare at farer til dyrlægen men gør det selvfølgelig hvis det er nødvendigt.

    jeg håber du via mine billeder kan hjælpe mig med et fingerpeg.

    IMG_20120731_224113
    IMG_20120731_224056[imgIMG_20120731_224056][/img]

    1. Hej Natacha

      Hvis der kommer blod og pus er klorhexidin formentlig ikke nok.

      Jeg er klar over at katte kan være dyre i drift, når de bliver syge. Dog kan behandling være nødvendigt for at få en hudindektion under kontrol.

      mvh Søren

  14. Skorper på ryggen
    Min kat på 9 år er begyndt at få sorte “skorper” i pelsen hen langs ryggen. Skorperne sidder fast i hårene nede ved rødderne. Nogle kan kan rimelig nem få pillet af, andre sidder rigtig godt fast. Det startede på nederste del af ryggen, tæt ved halen, men nu er det helt op til nakken (Kun langs rygsøjlen). Min kat er ikke generet af det.
    Hvad kan “skorperne” skyldes, og kan jeg gøre noget for katten…

    1. Hej Susanne
      Jeg tror ikke umiddelbart det har noget med akne at gøre. Det kan være en allergisk reaktion evt. overfor lopper.
      /Søren

  15. Hej Søren.
    er det her en bums eller acne? det er ikke sort eller noget og katten ser ikke ud til at være generet af det. Har først lige set det igår så temmeligt nyt.

    [img]www.artrepreneur.dk/foto.JPG[/img]

    Mvh Andy

  16. Hej med jer. Jeg har netop opdaget nogle små sorte prikker på hagen, næsen og “læberne” af min kat, som også står beskrevet i artiklen. Jeg bekymrer mig selvfølgelig om min kat men også om der er fare for, at min kat kan smitte mig. Er der nogen, der ved noget om smittefaren?

    1. Kattes acne smitter ikke til mennesker. Det skyldes ikke en sygdom, der kan smitte. Det er basalt udtryk for en ubalance i kattens hud. Søren

  17. Min kat Mila døjer med hageeksem på hagen, men er begyndt at få sår og bumser på næsen og under øjet også det sidste stykke tid. Kan hageeksem godt brede sig der op til?
    Mvh. Sarah

    1. Hej
      Nej, det kan hageeksem som udgangs punkt ikke.
      Til gengæld kan hageeksemen være det første udtryk for en mere generel ubalance i huden. Det er altså i sig selv ikke hageeksemen, der skal behandles, men den underliggende årsag, hvis det giver mening.
      Personligt starter jeg oftest med en loppekur for at være på den sikre side. Også selvom katten ikke synligt at lopper. Derfor kan udredning med systemiske sygdomme og allergier komme på tale. Det er ikke min erfaring, at antibiotika har andet en kortvarrig effekt.
      mvh Søren

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld