Løg findes som tilsætning i mange forskellige fødevarer og i hjemmelavet mad. Nogen bruger endda løg og hvidløg som kosttilskud til at holde lopper og flåter væk.
Løg har en giftig effekt uanset mængden, men der er forskel på hvor tydelige symptomerne er.
Giftmekanisme
Løg indeholder stoffer, der ødelægger blodets evne til at transportere ilt hos hunde og katte. Det giftige stof er organothiosulfat, og det ødelægger hæmoglobinet, der normalt transporterer ilten i blodet.
Symptomer på løgforgiftning
De første milde symptomer vil være ganske uspecifikke:
- Opkast
- Diarre
- Manglende appetit og spiser ikke
- Nedstemt humør
Senere vil dyret vise tegn på blodmangel:
- Blege slimhinder og blegt tandkød
- Svag og langsom puls
- Blod i urinen
Forgiftninger hos hunde og katte
Giftig dosis
For hunde kan symptomer på løgforgiftning vise sig efter indtagelse af ½-1 løg. For katte er dosis noget mindre.
Selv meget små doser løg og hvidløg er giftigt. Små doser ødelægger blot så lille mængde hæmoglobin, at det ikke giver symptomer på blodmangel. Det er dog stadig giftigt.
Du se den fulde liste over forgiftninger hos hunde og katte i den her artikel…
Behandling af forgiftning med løg
For det første bør du undgå at give hunden eller katten madrester eller kosttilskud, der indeholder løg, løgpulver eller løg-lignende planter.
Behandlingen ved stærke akutte symptomer vil være indlæggelse i ilt-bur, vitaminindsprøjtning med E-vitamin og eventuelt blodtransfusion i meget alvorlige tilfælde. Det er dog meget sjældent nødvendigt.
Hvidløg imod lopper
Hvidløg kan være skadeligt for hunde, især i store mængder, da det kan forårsage blodmangel. Selvom der måske kan synes at være en effekt, er der kun begrænset bevis for, at det faktsik virker mod lopperne. Hvis du vil beskytte din hund mod lopper, er det bedst at tale med din dyrlæge om sikre og effektive behandlinger.
Du bør aldrig bruge kosttilskud med løg som loppekur. Brug kun de stoffer, der er afprøvet og godkendt som sikre til dyr.
Du kan læse mere om lopper hos hunde og sikkerheden ved loppekure her…
Spørg Dyrlægen
…for dyrenes skyld
hjælp
Øv øv øv har netop set at hvidløg er giftigt for katte. Har lige givet mine katte en killing og voksen det i aften i deres våd kost for at holde lopper væk.
Nu giver jeg dem ikke mere aldrig nogensinde. Men kan de have taget skade allerede nu ??
Det var bar helt almindelig presset hvidløg …
🙁 🙁
Et fed hvidløg
Symptomerne vil komme inden for et par dage, hvis ikke allerede samme dag. /Søren
Hvidløg – her skal du op på over 3 hele og ret store hvidløg til en hund på 25 kg dagligt og stadig kun så lille en påvirkning at det ikke påvirker som sådan… det viser undersøgelser
Nej, men det skal jeg da se nærmere på.
Hej Søren
vi bruger koncentreret Hvidløg hver dag til vores to hunde og tre katte. det undre mig meget at de ikke kan tåle dette, hvad skal jeg så give dem? jeg bruger det mod lopper og orm.
her virker det rigtig godt. har det samme virkning på mennesker?
venlig hilsen
Danny Rolin
Hej
Vi mennesker kan nedbryde nogle stoffer på en anden måde en hunde og katte. Den slags har jeg dog mindre forstand på. Jeg ved blot at dyrene kan få betydelige forgiftninger ud af at spise løg og løgtilskud.
Alt vi giver vores kæledyr vil have en effekt på kroppen. Det gælder både medicin som loppekure og kosttilskud, som har samme effekt. Vi kommer ikke uden om at begge dele har både en god effekt og potentielle negative effekter. Kosttilskud og blomstermedicin har også bivirkninger.
Vi må hele tiden afgøre med os selv om fordelene ved et bestemt produkt er risikoen for bivirkningerne værd.
/Søren
ja jeg er en af dem der har brugt hvidløg i årevis uden at det har haft en dårlig effekt på hunden 🙂
hvidløg har jeg haft blandet op med maden til hunden og den spise det uden problemer og ikke noget dårlighed ved hunden bag efter. men vil så understrege at det kun er brugt i forbindelse med loppe kur alså 1 gang om månden og jeg har gjodt det ved alle de hunde jeg har haft gennem årene efter hånden og aldrig oplevet af de er blevt dårlig eller forgifte af det
Hej
Ja, mindre forgiftninger kan ikke ses. Stoffet skader de rødeblodlegemer i blodet. En lille smule hvidløg skader kun en lille mængde røde blodlegemer. Kroppen har en fantastisk evne til at kompencere, og er din hund frisk ellers, vil den formentlig kunne rette op på skaden så hurtigt at du ikke ser det (eller den selv opdager det). Lidt som mange menneske også kan ryge en cigaret uden at mærke skaden i kroppen direkte og have det godt i mange år.
Vi kommer dog ikke uden om at stoffer i løg og hvidløg HAR en giftig effekt på hunde og katte, så du må jo gøre op den gode effekt, du ser er risikoen ved bivirkningerne værd. Den samme afvejelse laver vi også når vi giver andre stoffer som fx. loppekure.
/Søren
Nu ved jeg godt at kommentarerne er nogle år gamle, men har du set undersøgelserne der viser at der skal vanvittigt meget hvidløg til for at man overhovedet kan måle en negativ effekt på hunde ved at spise hvidløg?
Du skriver at løg er giftigt – og taler derefter om hvidløg. Lige for at være på den sikre side: du ved godt, at hvidløg og løg ikke er samme familie, ikke? Jeg vil bare være helt sikker på, at hvidløg ER giftige for hunde.
Hej
Hvidløg (Allium sativum) tilhører også samme familie som almindelige spiseløg. Begge dele indholder stoffer, der er giftige for hunde og katte.
/Søren
Hej Søren
Jeg har lige givet min 4 måneders hvalp en færdiglavet frikadelle på 50 gram hvor der var løg i indholdsfortegnelsen. Kom til at tænke på det bagefter at løg jo ikke er godt.
Brugte frikadellen skåret ud som godbid hvilket virkede perfekt i forbindelse med træning.
Men skal jeg være nervøs nu når jeg har givet hende 50 gram frikadelle? Hun får self ikke flere fra nu af!!
Til info er hun en golden retriver på omkring 16 kg nu 🙂
Vh Mette
Hej Mette
Hvor er det godt, at du er opmærksom. Jeg vil tro, at den mængde løg der er i, er så forsvindende, at det ikke gør nogen større skade på din hund.
/Søren
Min hund er blevet meget syg, og er meget penge, da hun aldrig har haft det sådan her
Jeg har gennem mange år haft lyst til at prøve hvidløg, men har ikke turde give mine hunde det (desværre). Først da jeg læste om en undersøgelse hvor hunde havde fået hvidløg i store mængder faktisk – 3 hele hvidløg til en 25 kg stor hund og der ikke kunne måles nogen nævneværdig effekt, fik jeg modet til at prøve. Kender flere der gennem en årerække har brugt hvidløg til alle hunde og de har haft et langt godt liv, så nu skal det prøves.
Vi er blevet tudet ørene fulde af at det er skadeligt, og hjemmesider der advarer mod at det er så farligt…. nogle af hjemmesiderne har ejer som er producenten af bravecto – tankevækkende synes jeg. At de går ind og påvirker mod brugen af hvidløg (som i øvrigt skulle være meget effektivt mod lopper, flåter, orm m.v. når de selv sælger et produkt der indeholder et stof der er forbudt i landbruget… tankevækkende synes jeg.
Så lige så snart jeg finder et godt produkt med hvidløg til hunde, så skal jeg prøve det
Hej
Jeg ville nu også selv foretrække noget, der er testet af og som vi ved, er sikkert til dem.
/Søren