Chokolade og kakao indeholder theobromin, der er giftigt for hunde og katte. Nogle ejere bruger chokolade som godbidder, og nogle hunde kan selv finde chokoladen og spise den, hvis den ligger fremme.
(Udgivet marts 2011, seneste opdateret februar 2019)
Giftmekanisme
Theobrominen i chokoladen forstyrrer signalmekanismer i muskler og nerveceller. Muskelcellerne vil derfor give uønskede sammentrækninger og tics. Påvirkningen af nervecellerne kan give ophidselse og høj puls.
Stoffet bliver nedbrudt i leveren og har en halveringstid på ca. 17-18 timer, hvilket betyder at efter den tid, er der kun halvdelen af giften tilbage i kroppen.
Symptomer på forgiftning med chokolade
Der er mange forskellige symptomer og nogle er så uspecifikke, at de er svære at koble til forgiftningen:
- Opkast og/eller diarre
- Kramper og tics (se også listen over andre sygdomme, der kan give kramper hos hunde her…)
- Høj puls og arytmiske hjerteslag
- Usikker balance og slingrende gang
- Mental ophidselse. Hunde kan være mere gøende, og katte kan miave mere
Du se den fulde liste over forgiftninger hos hunde og lære om førstehjælp til forgiftninger i den her artikel…
Giftig dosis chokolade
Den giftige mængde chokolade afhænger af, hvor meget theobromin chokoladen indeholder.
Dosis for hunde og katte er 20 mg theobromin pr. kg legemsvægt. Hjerteproblemer kan ses ved en dosis på 40-50 mg/kg legemsvægt. Kramper ved 60 mg/kg.
Chokoladeforgiftning kan forårsage døden ved en theobromindosis på 100 mg/kg. Tallene i tabellen er cirkaværdier.
Theobromin-indhold i mg | Giftig mængde chokolade pr. kg legemsvægt |
Gram chokolade for en hund på 10 kg |
Gram chokolade for en kat på 3 kg |
|
---|---|---|---|---|
Mørk chokolade |
5 mg/g | 4 g/kg | 40 g | 12 g |
Lys chokolade |
2 mg/g | 10 g/kg | 100 g | 30 g |
Hvid chokolade |
0,009 mg/g | ca. 2 kg/kg | ca. 20 kg | ca. 6 kg |
Koge- chokolade |
15 mg/g | 1,33 g/kg | ca. 13 g | 4 g |
Kakaopulver | 25 mg/g | 0,8 g/kg | 8 g | 2,4 g |
Instant kakao | 5 mg/g | 4 g/kg | 40 g | 12 g |
Behandling af chokoladeforgiftning
Der er ikke nogen modgift imod chokoladeforgiftning. Det vigtigste er at kontrollere hjerteslagene og sørge for at holde dyret mest muligt fri for tics og kramper.
Kæledyret skal først og fremmest kaste op, så der ikke er rester i mavesækken. Man kan derefter give aktivt kul, som kan binde noget af giftstoffet i tarmen og hindre at det bliver optaget.
Den medicinske behandling er krampestillende, hjertemedicin og intensiv væskebehandling.
Er du i tvivl om din hund eller kat har fået for meget chokolade, skal du ringe til dyrlægen. Du kan finde den nærmeste dyrlægevagt på dyrlægevagt.com
Hvor køber man aktivt kul?
Hej
Ved I hvor man kan købe aktivt kul? Og hvad er dosis?
Linda
Køb af aktivt kul og dosis
Hej Linda
Du får aktivt kul på apoteket.
Dosis er 20 mg pr. kg legemsvægt. Det svarer til én kapsel for en hund på 10 kg.
Du kan også se min videoblog om emnet her:
[url]http://resourceful-oak.flywheelsites.com/nyheder/videoblog/dyrlaegens-videoblog-nov-2010[/url]
Mvh Søren
Opbevaring af kullet
Hvor lang tid kan kapslerne med aktivt kul holde sig.
Og har du en cirkapris på det
Hej
Jeg vil tro, at der må være en dato på pakken, hvor du kan se det. Med en hurtigt Googlesøgning kan jeg se, at prisen ligger på omkring 150 kr for en pakke.
mvh Søren
og så lige en anden ting
I følge netdyredoktor DOT dk ligger indholdet af theobromin for mørk chokolade på 10-28 mg/g
Aktivt kul
Hej Lars
Aktivt kul har ikke en fast pris, og apoteket kan altså tage for det, hvad de vil. Det vil formentlig være under 100 kr.
Holdbarheden står på pakken. Den slags kan normalt holde sig længe – dvs. år.
Tak for informationen om theobromin-indhold. Jeg vil kontrollere mine kilder.
mvh Søren
Hej. Ja, det kommer i sagens natur jo an på hvor stærk chokoladen er. På det link du nævner beskriver Christa også kakao i intervallet, hvilket passer meget godt med det, du finder her på siden.
/Søren
chokolade
hej,
min hund har spist en lille plade lyst chokolade, jeg har læst mig til at den skal have et brækmiddel og bagefter aktivt kul, kan du oplyse mig om hvor jeg kan købe et brækmiddel til ham ?? og hvad det hedder.
mvh
Valdemar Rasmussen
Brækmiddel
Hej Valdemar
Brækmiddel til hunde gives som indsprøjtning og kan ikke købes i håndkøb i Danmark.
Du skal en tur forbi dyrlægen.
mvh Søren
Cacaomælk
Hej. Jeg har en 5 mdr. gammel hund (6,5 kg) der har drukket ca. 1 dl Mathilde cacaomælk. Hvor bekymret skal man være over det? Har svært ved at gennemskue hvor meget theobromin der kan være i det.
Mvh Majbrit
Cacaomælk
Det er nok forsvindende, så det ville jeg ikke være så bekymret for. Hold godt øje med symptomerne og kontakt dyrlægen, hvis du ser noget usædvanligt.
Søren
Hej 🙂
Hvis en kat har spist chokolade, men ingen symptomer har på forgiftning, skal man så være nervøs?
Hun er aby og vejer Ca. 2.8 gram og har måske spist 1-2 gram chokolade..
Hej
Det kommer helt an på hvad det er for en slags chokolade. En forgiftning vil ikke give symptomer før stoffet er “gået i blodet”. På det tidspunkt er det sent at få ud igen og kan være mere kompliceret. Det er oftere langt bedre at få katten til at kaste det op mens stoffet stadig er i mavesækken og ikke har givet symptomer. Men altså igen: Det kommer helt an på typen af chokolade.
Du kan få et overblik i chokoladetabellen her på siden.
/Søren