Vores Bichon Havaneser hund kaster op lige efter, hun har spist. Hun spiser også meget græs…
Vores hund kaster op, lige efter hun har drukket vand eller spist. Nogle gange hoster hun og hun spiser meget græs.
Det er som om hun ikke kan få luft
Maden er Royal Canin, og hun er frisk nok – vil gerne ud at gåture.
Håber du kan hjælpe os.
Oplyst: Bichon Havaneser tæve, 8 år
Skrevet af: Ib Back
Opkast er et uspecifikt symptom
Listen over mulige grunde til opkast er næsten endeløs. Det kan være alt fra et simpelt forbigående maveonde til mere komplicerede medicinske sygdomme.
Det er ikke muligt at gætte uden at undersøge hunden.
Opkast hos hunde kan lyde ganske alvorligt, men kan hun virkelig ikke få, må du til dyrlægen med hende. Hunde spiser bl.a. græs for at bringe en urolig mave i orden.
Andre symptomer end opkast
Svaret ligger i andre sideløbende symptomer, i måden opkastningen foregår på og hvordan det ser ud.
Har hunden f.eks. samtidig feber er en infektion som mavevirus og bakterier mest sandsynligt.
Hvis hunden savler og har problemer med balancen kan det være en forgiftningsreaktion fra snegle, tudser, chokolade og meget andet. Savleri er dog et symptome, man kan se ved rigtig mange sygdomme. Hvis du vil have det fulde overblik over hunde, der savler, skal du se min artikel her…
Et fremmedlegeme i tarmen er ofte forbundet med mavesmerter og meget voldsom opkast.
Mavesmerter kan. også skyldes betændelse i bugspytkirtlen.
Er opkastet mere kronisk i karakter kan man mistænke orm, foderallergi og kronisk betændelse.
Listen bliver ved, men disse er nogle af de hyppigste årsager til opkast.
Få hunden undersøgt
Hvis hunden er glad og frisk som sædvandlig og den samtidig spiser og drikker lidt uden at have andre symptomer, kan du godt tillade dig at se tiden an.
Du kan også forsøge at undersøge huden selv ved at trykke den på maven, se på slimhinderne og tage temperaturen. Normal temperatur er 37,5 – 38,5 grader.
Har hunden andre symptomer end du beskriver eller bliver trist, må du til dyrlægen. Til at starte med kan en grundig klinisk undersøgelse give en fornemmelse af problemets omfang. Blodprøver og røntgenbilleder af maven kan også komme på tale.
