Hvorfor har min kat brunligt udflåd?

Min kat er begyndt at få noget brunligt udflåd fra sine kønsorganer, inden for de sidste par dage. Hvad kan det være?

Min kat har brunligt udflåd, det klør på hende og hun er generet.

Min kat er begyndt at få noget brunligtudflåd agtig fra sine kønsorganer, inden for de sidste par dage, jeg ved det klør for hun gnubber det af i gulvtæpper og lign.

Kan det være allergi? Vi har været ved dyrlæge før som sendte os hjem med beskeden om, at se tiden an, der gik det væk lige efter de kom på ny fodder.. men nu har de lige fået noget andet igen, da jeg ikke kunne få det som de plejer.. jeg ved hun inne kan tåle korn, så derfor får de kornfri.

Hun er neutraliseret og hun drikker, spiser og leger som hun skal, ingen feber

Mvh
Josephine Amalie Poulsen

 

Hej

En kat kan reelt set kun have flåd ved skeden af 2-3 årsager. Når det er brunt, skyldes det ofte, at det er en blanding af blod og betændelse.

Blod og betændelse der kommer ud af skeden på en kat, kommer næsten altid fra livmoderen. Der er dermed kun én reel mulighed for en diagnose.

Af andre muligheder bør man tænke over blærebetændelse. Katte med uro i blæren kan have urin, der løber i større eller mindre mængder. Det kan samle snavs op på vejen og indeholder ofte blod. Sammen med affaldsstoffer fra blæren kan dette urin af og til have et brunligt udseende, men det er samtidig vandigt som tis normalt er.

Det er uhyre sjældent kan katte kan også få knude eller polypper i skeden. Disse kan give betændelse og dermed brunligt flåd fra skeden. Det er dog ret usandsynligt rent statistisk.

Det efterlader altså kun reel diagnose, som til gengæld er ganske oplagt. Brunt udflåd fra skeden hos katte skyldes oftes underlivsbetændelse (pyometra), hvor livmoderen hober væske, blod og betændelse op.

Underlivsbetændelse hos katte er mindre akut end hos hunde, men kræver stadig behandling. Sygdommen er til dels hormonelt betinget, hvilket betyder at antibiotika imod infektionen ikke er nok.

Katten skal samtidig enten have abortmedicin, blive drægtig eller steriliseres. Da underlivsbetændelse har det med at komme igen, er sterilisation oftes både det billigste og meste effektive.

Jeg kan på ingen måde se, at det skulle have sammenhæng med allergi, men der er dog en sidste mulighed, man bør overveje.

Hvis det brunlige flåd i virkeligheden slet ikke kommer fra skeden, men fra et sår meget tæt på, kan det være en sprungt byld efter et bidsår. Er din kat allerede steriliseret, vil dette vare den mest oplagt mulighed.

Det bedste hilsner Søren

 

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags


You may also like

Hvad hjælper på vokseværk?

Hvad hjælper på vokseværk?
Leave a Reply
  1. Hun er neutraliseret og hun er indekat. Hun har haft det før hvor det forsvandt efter hun kom på det foder de lige har fået igen, hun er frisk og glad og legesyg som altid, og normal ligger hun ikke skjul på at hun har det skidt eller lign.

    Mvh
    Josephine Amalie Poulsen

    1. Hej

      I så fald må jeg gætte på, at flådet kommer et andet sted fra end fra skeden. Alternativt skal hun have resthormoner i kroppen.

      /søren

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld