Killing nyser

Min killing er kun nogle uger gammel og han nyser rigtig meget. Hvad kan det være?

Jeg fik en lille exotic killing for en uge siden, han er vaccineret to gange hjemmefra opdrætteren.

Han nyser og har gjort det fra dag 1, men han virker på ingen måde syg eller sløj. Han nyser mest om morgenen.
Skal jeg gå til dyrlæge med ham el. kan det være allergi?

Mvh Maj

 

Sådan en lille størrelse kan sagtens blive forkølet eller få symptomer der minder om det. I milde tilfælde går det i sig selv efter en uge eller to.

I mere alvorlige tilfælde kan det udvikle sig til bihulebetændelse, halsbetændelse og øjenbetændelse eller en kombination. Prøv evt. at tage temperaturen, hvis du kan. Alt over 39,0 grader er feber for en kat og kræver (synes jeg) et dyrlægebesøg.

Endelig er der nogen katte der får mere kroniske virusinfektioner. Det f.eks. være Herpes, der bryder ud når katten bliver stresset. Det kan eksempelvis være når katten skifter hjem eller på kommer i pension. Det kan være både mildt og mere alvorligt. Hvis katten ikke virker glad og frisk og evt. har feber betyder det også en tur forbi dyrlægen.

Allergisk astma er heldigvis forholdsvis sjældent. Jeg ville først søge at udelukke infektion og prøv evt. at skifte kattegrus hvis det støver meget. Diagnosen kan stilles med et røntgenbillede. Det er rimelig nemt at tage, hvis katten bliver ved med at nyse eller begynder at hoste.

Du kan desuden lære mere i min komplette oversigt over katte, der nyser her…

 

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Infektion, InternLinkOK, Luftvejssygdomme


You may also like

Hvad hjælper på vokseværk?

Hvad hjælper på vokseværk?
Leave a Reply
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld