Hej.
Jeg har netop lige opdaget at min Golden har en brun plet i det ene øje ved siden af pupillen. Den bulder lidt ud. Er det grund til bekymring og en tur forbi dyrlægen?
VH Sofie
Hej Sofie
Hvis det sidder på regnbuehinden (altså det farvede), kan det være et melanocytom. Det er en slags fregne, der er ofte godartede.
Hvis den buler ud, kan det blive et problem for øjet, så jeg synes bestemt det skal ses på. Prøv at finde en dyrlæge med speciel kompetance i øjensygdomme. Man behandler med kirurgi eller laserbehandling.
Hos unge hunde (under 2-3 år) vokser de oftere hurtigere end hos ældre hunde. Det kan have betydning for hvilken behandling man vælger.
mvh Søren