Sterilisation af hunde er et af de emner, jeg hyppigst diskuterer med hundeejere på klinikken. Det er en beslutning, der kan forebygge alvorlige sygdomme som livmoderbetændelse og brystkræft, men tidspunktet og metoderne har udviklet sig gennem årene. I dag handler det ikke længere om én løsning til alle, men om at finde det rigtige tidspunkt for netop din hund.
Hvad er sterilisation?
Sterilisation af en hunhund betyder fjernelse af æggestokkene, så hun ikke længere kommer i løbetid eller kan få hvalpe.
Der findes to hovedmetoder: ovariektomi hvor kun æggestokkene fjernes, og ovariohysterektomi hvor både æggestokke og livmoder fjernes.
I dag foretrækker mange dyrlæger ovariektomi til unge, sunde hunde, da det er et mindre indgreb med hurtigere heling.
Ny videnskabelig forskning
Evidens for at vente til tæven er kønsmoden
Forskningsdata fra over 30.000 tæver (Royal Veterinary College / VetCompass UK, juli 2024) viser, at sterilisation i alderen 7–18 måneder medførte en 20 % reduceret i risikoen for tidlig urininkontinens sammenlignet med dem steriliseret ved 3–6 måneder. Dette styrker argumentet for at vente til kønsmodning, især hos større racer.
Tidlig neutralisation giver ledproblemer
En omfattende undersøgelse (Hart et al. / UC Davis-opdatering, Frontiers in Veterinary Science, 2024) på 35 store racer (inkl. Rhodesian Ridgeback, Newfoundland m.fl.) viste, at tidlig neutralisering øger risikoen for ortopædiske problemer såsom hofte- og albuedysplasi, korsbåndsskader og visse kræftformer. Disse resultater understøtter behovet for alderstilpassede beslutninger, især for store eller gigant racer
Symptomer og tegn på at sterilisation kan være relevant
Du bør overveje sterilisation hvis din hund:
- Kommer regelmæssigt i løbetid hver 6-7 måned med kraftig blødning og uro
- Oplever falsk drægtighed med mælkedannelse og redebygning efter løbetid
- Har familiær disposition for brystkræft eller livmoderproblemer
- Ikke skal bruges til avl
Jeg ser ofte tæver, der bliver markant påvirket af deres hormoncyklus med humørsvingninger, appetitløshed eller rastløshed. Disse hunde har ofte gavn af sterilisation.
Jeg har skrevet to fulde artikler, hvor du kan lære mere om disse problemer. Du kan læse om falsk drægtighed hus hunde her… og om livmoderbetændelse og mulighederne for behandling her…
Særlige overvejelser for store racer
Store racer som f.eks. Golden Retriever, Labrador og hyrdehunde kræver ekstra opmærksomhed omkring tidspunktet for sterilisation. Nyere forskning viser, at meget tidlig sterilisation (før 6-8 måneders alderen) hos store racer øger risikoen for korsbåndsruptur og andre ledproblemer senere i livet.
Dette skyldes, at kønshormonerne spiller en vigtig rolle i knoglernes og ledenes normale udvikling. Derfor anbefaler mange dyrlæger at vente til store racer er fuldt udvoksede – typisk omkring 12-18 måneder – før sterilisation.
Hvordan foregår sterilisation?
Når din tæve skal steriliseres, bliver hun som regel afleveret på klinikken om morgenen og kan hentes igen samme eftermiddag. Du skal sørge for, at hun ikke har fået mad siden midnat, men hun må altid have adgang til frisk vand. Operationen foregår i fuld bedøvelse, og din hund får smertestillende både under og efter indgrebet, så hun har det så godt som muligt.
Selve operationen kan laves på to måder: Den klassiske metode eller som en kikkertoperation. Nogle steder tilbyder man også en hybrid af de to. Ved den almindelige metode laver dyrlægen et lille snit i maven og fjerner æggestokkene og nogle gange også livmoderen, hvis det er nødvendigt.
Ved kikkertmetoden bruger dyrlægen i stedet små huller i maven til at føre en tynd kikkert og små instrumenter ind. Her fjerner man kun æggestokkene, medmindre livmoderen ser unormal ud så kan man skifte til et almindeligt snit som ovenfor.
Fordelen ved kikkertoperation er, at hunden får et mindre sår, som ofte gør, at hun kommer sig hurtigere og behøver mindre smertestillende.
Dog vil selve operationen tage lidt længere tid, og ofte også koste mere.
Nogle hunde er dog ikke egnede til kikkertoperation f.eks. hvis de er meget overvægtige. I sjældne tilfælde kan det også være nødvendigt at åbne maven på den gamle måde, hvis dyrlægen finder noget uventet undervejs.
Mulige pelsændringer efter sterilisation
En bivirkning, som mange hundeejere ikke kender til, er ændringer i pelsens struktur efter sterilisation. Dette rammer især racer med længere, krøllet pels som puddelblandingerne, Cavaliere, Cocker Spaniel, Settere og visse hyrdehunde.
Pelsen kan blive blødere, mere ulden eller miste noget af sin naturlige glans. Ændringen er kun kosmetisk og påvirker ikke hundens helbred, men kan kræve hyppigere børstning eller professionel trimning for at holde pelsen i god stand. …og en god støvsuger 😉
Hvad kan du gøre selv?
Før du træffer beslutningen, skal du:
- Overveje din hunds race og størrelse: Store racer har ofte gavn af at vente til hunden er fuldt udviklet for at undgå ledproblemer
- Holde øje med hundens reaktion på løbetid og eventuel falsk drægtighed
- Undgå sterilisation under selve løbetiden eller de første 8-10 uger efter
- Diskutere fordele og ulemper med din dyrlæge baseret på din specifikke hund
Det optimale tidspunkt ligger typisk mellem første og anden løbetid, omkring 1 års alderen. Dette giver god beskyttelse mod brystkræft, samtidig med at hunden får lov at modnes fysisk og mentalt.
Hvornår skal du søge dyrlæge?
Du skal kontakte dyrlægen:
- Hvis din hund viser tegn på livmoderbetændelse (pyometra) med øget tørst, opkastning eller oppustet mave
- Ved gentagne svære falske drægtighedsperioder
- Hvis du opdager knuder i mælkekirtlerne
- For at diskutere det optimale tidspunkt for sterilisation baseret på race og individuelle forhold
Tag også kontakt hvis din steriliserede hund begynder at “dryppe” urin, da dette kan behandles effektivt med medicin.
Dagene efter sterilisation
Når du får din hund hjem efter sterilisation, kan hun være træt eller lidt urolig den første aften og nat. Det er helt normalt. De næste dage skal hun have mest mulig ro, så såret kan hele pænt og uden problemer.
De fleste hunde er trætte efter narkosen i ca. et døgn. Det vil sige at de sovere mere om eftermiddagen, når du får hende hjem, men allerede den følgende morgen skal hun stort set være sig selv igen.
Hvis din hund spiser mindre på dagen for narkosen er det også normalt, men langt de fleste vil spise normal morgenmad dagen efter.
Du skal gå ture med hende i snor i cirka 10 dage, og hun må ikke lege vildt eller tumle med andre dyr i den periode.
For at beskytte såret skal de fleste hunde have en krave (skærm) eller en bodystocking på, så de ikke kan slikke eller bide i stingene. Har din hund en bodystocking, er det vigtigt at kigge til såret hver dag. Træk dragten til side og tjek, at alt ser pænt ud. Du kan også rense forsigtigt, hvis det er nødvendigt.
Stingene bliver som regel fjernet efter 10 dage, medmindre dyrlægen har brugt tråd, der selv opløser sig.
Det er normalt, at området omkring såret kan hæve lidt eller væske en smule. Men hvis hævelsen bliver stor og hård, hvis huden er rød, varm eller lugter dårligt, eller hvis der konstant kommer væske eller blod fra såret, skal du kontakte dyrlægen.
Almindelige myter og hvad der er sandt
Der florerer mange misforståelser om sterilisation af hunde. Her er sandheden bag de mest udbredte myter:
- “Min tæve skal have et kuld for at have et godt liv” – Dette er menneskelig tankegang, ikke hundens. Hunde oplever ikke psykologisk savn ved ikke at få hvalpe. Tværtimod kan gentagne falske drægtighedsperioder være stressende for hunden, og sterilisation eliminerer disse hormonelle svingninger.
- “Hun bliver helt doven efter sterilisation” – Sterilisation ændrer ikke hundens grundlæggende personlighed eller energiniveau. En aktiv hund forbliver aktiv. Vægtøgning sker kun, hvis ejeren ikke justerer fodermængden efter hundens lavere energibehov.
- “Det er bedst for alle at sterilisere så tidligt som muligt” – Dette er forældet rådgivning. Nyere forskning viser, at timing skal tilpasses den enkelte hunds race og størrelse. For store racer kan meget tidlig sterilisation faktisk øge risikoen for visse sundhedsproblemer.
Efter sterilisation og hvad du kan forvente
Sterilisation forebygger livmoderbetændelse fuldstændigt og reducerer risikoen for brystkræft markant: Fra 25% til under 8% hvis operationen sker inden anden løbetid. Din hund kommer ikke længere i løbetid, og mange oplever deres hund som mere stabil uden hormoncyklusens op- og nedture.
Du skal være opmærksom på, at hundens energibehov falder med cirka 20% efter sterilisation. Dette betyder ikke, at hun automatisk bliver overvægtig og det kræver blot, at du justerer fodermængden eller skifter til et mindre kalorierigt foder. Med korrekt fodring og vedvarende motion forbliver din hund slank og aktiv.
Nogle hunde kan blive lidt utætte for urin efter sterilisation, fordi de ikke længere producerer det kvindelige kønshormon. Hvis det sker, kan det heldigvis behandles med medicin.
Som med alle operationer er der en lille risiko for komplikationer, og nogle hunde kan senere udvikle urininkontinens, især store racer. Heldigvis kan dette behandles effektivt, hvis det opstår.
