Jeg giver her min guide til at klipppe klør på hunde. Hunden her ligger på siden, men øvelsen kan også udføres med hunden stående.
Kloklip på hunde
Af en eller anden mystisk årsag er kloklip noget af det værste hunde kan forestille sig at blive udsat for. Nogle har lært at tage det pænt, andre går i panisk angst over ideen.
Er det tilfældet starter øvelsen længe før du finder negleklipperen frem. Så skal hunden trænes. Er din hund ikke bange for at få klippet klør, kan du gøre sådan:
Tryk kloen frem med tommelfingeren. Spidsen af kloen skal flugte med undersiden af trædepuden. Tag forsigtigt 1 mm af gangen indtil kloen er en god længde. Tag evt. én pote én dag af gangen. Så bliver det ikke for overvældende for hunden.
Stress og angst ved kloklip
Hvis din hund er meget bange for at få klippet kløerne, kan du prøve at starte med at træne hundens tolerancetærskel for at få poterne rørt ved. Det kan i sig selv virke farligt for nogle hunde. Dette kan du gøre ved at massere og kæle for hundens poter og tæer, og gradvist begynde at røre ved hundens kløer. Du skal også give rigeligt belønninger, men vær meget opmærksom på, at du kun belønner den gode adfærd. Hvis du lige alligevel giver en godbid, når hunden spræller modarbejder du processen. Alt dette kan hjælpe med at øge hundens tillid og gøre processen mindre stressende.
Vælg den rigtige negleklipper
Det er også vigtigt at vælge den rigtige negleklipper til din hund. Der findes forskellige typer af negleklippere, så det er en god idé at undersøge, hvilken type der vil være bedst egnet til din hunds størrelse og type kløer.
Når du har valgt en negleklipper, er det vigtigt at vedligeholde den ved regelmæssigt at rense den og holde den skarp. På denne måde kan du sikre, at kloklipningen bliver smertefri og så skånsom som muligt for din hund.
negleklipning
min hund reagere ret voldsomt når jeg klipper hendes negle. det bløder ikke, og jeg tager kun 1 mm af gangen.
hmm, normalt? 🙂 .
Ja, det er desværre meget normalt. Det gør sikker ikke ondt, når du ikke tager mere af og det ikke bløder.
Jeg ved (naturligvis) ikke med sikkerhed, hvad der sker i hovedet på hundene. Jeg tror de reagerer på lyden og på den følelse, det giver op igennem tåen når man klipper.
Nogle hunde reagerer også stærkt på at blive holdt fast.
Sørg for at klosaksen er skarp så den skærer kloen og ikke maser sig igennem. Tag evt. kun én pote af gangen og vendt med den næste til dagen efter. Prøv også om du kan klippe kløerne på et tidspunkt, hvor hunden er afslappet.
Håber det kan hjælpe. Mvh Søren P
To hunde der ikke vil have klippet negle
hej, jeg har to hunde, den ene en korthåret dværggravhund på ca. 14 mdr og den anden er en langhåret miniature gravhund på ca. 2 mdr. begge er nærmest paniske for at få klippet negle… den ældste kan jeg med nød og næppe holde fast og på den måde få lov til at klippe negle på, ofte falder han til ro når jeg har klippet den første pote men begynder at stritte imod igen ved den sidste, og begynder at pive en smule men ikke meget. Den lille piver derimod hver gang jeg rører ved en af hans poter efter jeg har klippet den første negl… Jeg prøver at tale beroligende til dem mens jeg klipper og holder pauser undervejs hvor jeg roser dem og kæler med dem for at få dem til at falde ned. Jeg prøver også at sige “nej” bestemt til dem når de gør noget jeg ikke vil have, men er som om det stadig ikke virker… jeg husker også at give dem en godbid når jeg er færdig med at klippe… Jeg kan hver gang mærke at det tager hårdt på mine og hundenes kræfter når de skal have klippet negle, så nu vil jeg høre om du har nogle gode råd til hvordan jeg kan vænne dem til det og gøre det til en god oplevelse.?
MVH Rebecca
Ps. Jeg prøver at være forsigtige med ikke at klippe for meget af, og har kun en gang været uheldig at klippe indtil blodåren. Men syntes specielt at det er svært at vide hvor meget jeg skal klippe af den mindstes negle, er der nogen huskeregel til det?
Ja, jeg kender godt problemet. Der er desværre ikke nogen nem vej.
For nogle hunde er det mere det at man holder dem fast, der er problemet. Andre kan ikke lide følelsen i tåen eller lyden af saksen.
Det er godt at du roser dem og taler beroligende, men pas på du ikke gør det når de piver. Det kan forstærke reaktionen.
Tag evt. kun en pote af gangen og vendt med de andre til dagen efter.
Hold dem også gerne adskilt, men du arbejder med dem.
Og sørg for at saksen er rigtig skarp, så den skære og ikke masser sig igennem kloen.
Og nej, der er ikke nogen god regel til at vide hvor langt op du skal klippe. Blodkaret følger langsomt med ud til spidsen. Tag 1 mm af gangen indtil centrum af selve kloen bliver lysere.
mvh Søren
analkirtler
Kunne du ikke lave en videoblog, hvor man kan se, hvordan man tømmer analkirtlerne på sin hund – gerne en lille hund?
Jo, det er en god ide. Det vil jeg arbejde på!
Søren
Klipning af kløer
Min hund var 6 år gammel da jeg fik ham, og han brød sig ikke om at blive rørt på poterne, og dette kommer sikkert af at han har oplevet at det gjorde ondt at få kløerne klippet. Nu har jeg haft ham halvandet år og vi har gjort det til en hyggestund når vi klipper kløer og ordner ører, masserer poter (bare for hyggens skyld) osv.Han er helt afslappet og nyder helt tydeligt sit “100 km eftersyn”, så det kan sagtens lade sig gøre også med en hund der er over unghunde-stadiet.
Klipning af kløer, fortsat fra ovenstående
Med ældre hunde gælder det bare ligesom med lydighedstræning at man er MEGET tålmodig og 100% konsekvent så hunden ved hvor den har dig. Naturligvis gør det ikke noget at du bliver nogenlunde ferm til at foretage kloklipningen så 4 poter kan gøres på under 45 sekunder. Når du til stadighed foretager en hurtig og smertefri klipning vil hunden hurtigt få tillid til at det ikke bliver ubehageligt. 😀
Hej Allan
Hvor er det bare godt, at han er landet hos dig og I har fundet en god måde at gøre det på.
/Søren