Min gamle hund spjættede meget inden bedøvelsen. Kunne hun mærke noget og hvorfor gav dyrlægen hende ikke bare aflivningsvæsken uden bedøvelse…
Hvordan foregår aflivning af hund
Hvis du snakker med din dyrlæge, kan du være med til at bestemme meget om, hvordan aflivningen skal foregå. Det kræver dog lidt tid til planlægning, men det er heldigvis ofte også muligt.
Er din hund blevet mere akut syg, skal man desværre nogle gange tage nogle hurtige beslutninger og mulighederne for indflydelse bliver tilsvarende færre.
En aflivning af en hund vil typisk foregå således:
- Din hund vil blive undersøgt, hvis du ønsker det. Er beslutningen om aflivning allerede truffet, er der ingen grund til forundersøgelse
- Du får en snak med dyrlægen om aflivning er den rigtige beslutning
- Hunden bliver bedøvet med et prik i låret. Der går typisk 10-12 min. før din hund sover tungt
- Dyrlægen klipper lidt pels for forbenet for at kunne finde en vene
- Nogle (typisk lidt større) hunde vil få lagt et venekateter i forbenet
- Den aflivende sprøjte gives direkte i blodbanen. Hjertet stopper inden for 2-3 minutter.
- Dyrlægen sikrer sig at hunden faktisk ER død, ved at lytte på hjertet med et stetoskop
Hvad sker der efter aflivningen?
Du kan i høj grad selv bestemme hvad der skal ske med din hund efter aflivningen. Du må gerne tage den med hjem og begrave den (på egen grund), men du kan også efterlade den hos dyrlægen. Dyrlægen vil så sørge for, at din hund bliver kremeret (brændt som vi mennesker kan blive).
Hvis du ønsker kan du få asken tilbage i et brev eller i en urne. Nogle vælger også at få lavet smykker eller tatoveringer med en smule af asken.
Hvilken slags medicin bruges til aflivning af hund
I Danmark bruges udelukkende stoffet Pentobarbital til aflivning af hunde. Det er reelt et bedøvelsesmiddel, som blot gives i meget høj dosis. Det svarer til at hunden får en overdosis af sovemedicin. På den måde sover sover hunden fredeligt ind, og det foregår helt udramatisk.
Aflivningsmedicin indeholder i dag ikke gift, som det gjorde tidligere og stoffet er i sig selv forholdvis ufarligt. Variationer af aflivningsvæsken har i mange år været brugt til almindelig bedøvelse ved operation og til behandling af svære kramper.
Man skal ikke aflive hunde ved at give giftige stoffer som Pamol/Panodil, sovemidler eller anden medicin. Disse stoffer vil have skadelige effekter i kroppen, og hunden vil derfor dø af organsvigt fremfor at sove ind.
Er aflivning uden bedøvelse mulig
Det mest almindelig er, at bedøve hunden før aflivning. Det giver for det meste en langt mere rolig oplevelse for både hunden og dig som ejer.
Man skal også have direkte adgang til blodbanen, og selvom det er ganske nemt på en vågen hund, er det ikke nødvendigt at din hund skal opleve det.
Har din været indlagt, og har allerede et venekateter i benet, kan man uden videre give aflivningsvæsken uden bedøvelse først. Faktisk er medicinen til aflivning faktisk blot en anden for for bedøvelsesmiddel. Hvis man giver den første smule langsom, vil det virke på samme måde som forbedøvelsen. Og hunden vil være fuldstændig ligeglad.
Spasmer, spjæt og gisp under aflivningen
Nogle typer bedøvelse virker ikke muskelafslappende, og hunden kan derfor have små søvnspjæt selvom den faktisk er bedøvet. Det er ikke noget hunden mærker eller lider at, men det kan se besynderligt ud.
Hvis aflivningsvæsken gives hurtigt, kan (hunde-) kroppen i nogle tilfælde lave nogle ret voldsomme spjæt. Det kan næsten ligne kramper. Nogle spænder også ryggen som en flitsbue – så kaldt opistotonus.
Igen disse er helt ufarlige, men kan måske se uhyggelige ud. Er hunden bedøvet korrekt på forhånd, vil den ikke kunne opleve noget af det, og alle bevægelserne skyldes udelukkende automatiske reflekser i kroppen. Men det kan selvfølgelig virke skræmmende for os, der står og kigger på.
Alle disse bevægelser er sjældne og helt ufarlige.
Det er til gengæld meget almindeligt at kroppen laver det gisp eller to efter hjertet at gået i stå. Disse gisp kan komme helt ind til 2 minutter efter hjertet er stoppet og hunden faktisk er død. Dette er en automatisk og helt normal refleks i kroppen.
