Kattens til zoonoser: Sygdomme katte kan give til mennesker

Hvilke sygdomme kan smitte fra katte til mennesker? Og hvor farligt kan det være?

More...

OBS: Med "zoonose" menes sygdomme, som vi mennesker kan få eller give til dyr. Som eksempelvis Corona/Covid-19, der kom fra et dyr og kan gives videre til eksempelvis katte.

Der menes ikke sygdomme, der påført af katten, som for eksempel infektioner i bidsår eller kradsemærker.

Kan man blive smittet af en kat?

Det er en almindeligt frygt, og et oplagt spørgsmål, når man bor sammen med et rovdyr, om katten kan smitte med sygdomme til os mennesker.

Katte kan smitte til mennesker med udvalgte sygdomme som eks. Toxoplasmose, Ringorm, MRSA og lopper, hvor nogle sygdomme er uhyre sjældne, men ekstremt farlige og andre er almindelige med blot smågenerende.

Om det er farligt at bo sammen med en kat, kommer helt an på dig og på kattens liv og adfærd.

Det er meget almindeligt at kattelopper springer på og bider mennesker, selvom om de ikke kan overleve på os. Ringorminfektion er også helt almindelige og kan meget nemt komme fra din kat. Begge dele giver generende udslæt, men er ikke hverken farlige eller svære at behandle.

Infektioner med Toxoplasmose og MRSA lader sig også behandle, men kan er lang mere komplicerede og kan have meget alvorlige koncekvenser og måske endda udvikle sig i en lavsfarlig retning. Begge dele forekommer dog uhyre sjældent, hvor man kan give katten skylden. Det er en risiko, man må afveje med sig selv.

sundhed.dk kan du se en officiel liste over sygdomme, du kan få fra din kat. jeg vil også gå igennem sygdommene her, men selvfølgelig fra en dyrlæges perspektiv.


KW: 

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/ijc.33443 

Sygdom

Smittevej

Symptomer

(menneske)

Hyppighed

COVID-19

(SARS CoV-2)

Gennem luften

  • Feber
  • Hoste
  • Ondt i halsen
  • Hovedpine
  • ...og andre

*kun teoretisk muligt

Haresyge

(Toxoplasma gondii)

Fra jord, kød, grøntsager og katteafføring

  • Feber
  • Hævede lymfeknude

Kan også give medfødte misdannelser og infektioner i hjernen.

*infektioner er ret almindelig, men oftest med et mildt forløb. Alvorlige forløb er yderst sjældne.

Echinococcosis

Echinococcus granulosis (hundens dværgbændelorm)

og

Echinococcus multilocularis (rævens dværgbændelorm)

Fra afføring (rester i pelsen eller fra kattebakken)

Forstørret lever og leversvigt pga. af cystedannelse

*endnu ikke forekommet i Danmark

Rabies

(Hundegalskab)

Bid og kradsemærker

Smertefulde muskler ved forsøg på at drikke, rastløshed, angst og forvirring

*Ikke forekommet i Danmark meget længe, men ses hyppigt andre steder i verden

Borreliose

(Lyme sygdom)

Flåtbid

(eller blod fra flåten)

Rundt rødt udslæt i huden. Senere evt. høj feber, ledsmerter og nervepåvirkning

Ringorm

Småsår og rifter i huden

Rundt, svagt hævet udslæt i huden.

Rottesyge

(Leptospirose)

Via urin og kloarkvand

Nyresvigt og/eller leversvigt

Fnat / Skab

(Scabies)

Direkte kontakt

Stærk kløende og vedvarende udslæt i huden

Lopper

Kontakt med tæpper og sovesteder

Stærk kløende, kortvarigt (24 timer) udslæt i huden

Giardia

Kontakt med afføring eller afføringsrester eks. i kattebakken eller sandkassen

Nedsat appetit, vandtynd, slimet og evt. blodig diarre

Toxocara cati

(rundormeinfektion / spolorm)

Kontakt med afføring eller afføringsrester eks. i kattebakken eller sandkassen

Mennesker er typisk asymptomatiske.

Ellers hoste, feber, kramper og øjensymptomer

Covid-19 fra katte

Det er stadig den dominerede tese at Covid-19 virussen kom fra et dyr. Vi har vidst noget tid, at smittede mennesker kan smitte deres kat med Corona, og at kattene kan smitte hinanden indbyrdes også.

Vi har indtil videre ikke nogen tanke om, at katte smitter tilbage til os mennesker i nogen nævneværdig grad.

Kattene kan dog godt få en eller anden form for sygdomsforløb af Corona, men der findes et hav at sygdomme, der kan give tilsvarende symptomer. Alt dette kan din dyrlæge hjælpe med.

Vil du vide mere om Corona hos kæledyr, kan du se min oversigt i artiklen her...


Haresyge: Toxoplasma gondii fra katte

Toxoplasma gondii er en encellet parasit, der lever i tarmen og i blodet. Mange af os har haft den på et tidspunkt uden at vide det. For det meste giver den nemlig et mildt forløb med lidt feber, som man hurtigt kommer over uden at få lavet tests hos lægen.

En læge fortalte mig på et tidspunkt, at den mest almindelige smittevej er fra jord på grøntsager, og jorden er også en almindelig smittekilde for katte.

Er du bekymret og gerne vil vide om du har haft Toxoplasmose før, kan du bede din læge om at teste dig for antistoffer imod Txoplasmose. Hvis du har haft sygdommen tidligere (også uden at vide det), er du beskyttet mod fremtidig infektion.

Er katteafføring farligt?

Katteafføring indeholder naturligvis en masse bakterier (Som eks. E. coli) og spore, men ved normal omhyggelig hygiejne er katteafføring ikke farligt.

Haresyge/toxoplasmose kan smitte via katteafføring på fingrerne  selvom uvaskede grøntsager er den mest almindelige smittevej.

Infektionen Giardia giver katte vandtynd afføring og denne kan smitte direkte til mennesker. Infektionen er ikke nødvendigvis farlig, men kan være gange generende.

Hvordan får katte Toxoplasmose? Og kan indekatte få Toxoplasmose?

Katte kan blive smittet med Toxoplasmose fra jord og andre dyrs afførings. Katte kan være desuden være smittet som killing (fra eks. moderen), og bære infektionen i kroppen.

Indekatte kan have Toxoplasmose med fra killingetiden eller blive smittet med jord eller afføring på sko og indkøbsposer. Også selvom der ikke er direkte synligt snavs på disse ting.


Borreliose (Lyme sygdom)

Borrelia smitter ikke direkte fra din kat til dig, men katten kan i princippet bære det rundt. Har den en flåt siddende, kan du, hvis du er ekstremt uheldig eller uforsigtig, få det den vej.

Borrelia hos katte er dog meget sjældent i sig selv, og de bliver lang sjældne syge af det end vi menneske og hundene gør. Det er altså i sig selv usansynligt at finde en kat med en aktiv infektion af Borrelia, og dermed også usansynligt, at du bliver smittet den vej - også selvom risikoen teoretisk er tilstede.

Er du bekymret kan du både dække din kat med et af de mange effektive midler imod flåter, og bruge handsker, hvis du skal fjerne én fra katten.


Katte-bakterier

Katte kan være såkaldt vektorer for forskelige bakterier også uden selv at være smittet. Dt betyder, at de blot bringer smittet rundt, og det tæller dermed ikke om en egentlig zoonose.

Med "Kattebakterier", men enten Campylobacter og Salmonella, der også kan smitte på overfladen af æg, eller Bartonella (Kattekredsesyge) eller Pasteurella, der kan give nogle ret trælse infektioner i kattebid.

E. coli kat

De fleste bakterier af arten Escherichia coli (E. Coli / Colibakterier) er naturligt forekommende bakterier i menneskers og dyrs tarme og forårsager.

Colibakterier i afføringen skal altså ikke behandles. De skal i stedet håndteres ved at normalisere tarmfloraen til en bedre balance.

E. coli på slimhindeoverflader om ved næsen, i munden og kønsåbningerne behandles med rengøring, hvis der overhovedet er tale om en infektion.

Kun hvis der er E. coli-infektion steder, hvor man normalt ikke finder bakterien, skal det behandles med antibiotika. Dette kan eksempelvis være ved blærebetændelse.

Virus fra katte

Katte har flere virusinfektioner de kan kæmpe imod. De meste kendte er Kattesyge, Calici og Corona, men ingen af disse smitter til mennekser.

Den eneste reele virusinfektion hos katte, der kan smitte til mennesker er Rabies (Hundegalskab), som dog ikke er registreret hos katte i mange år.

Katte-parasitter og mennesker

Toxoplasmose (haresyge) er en protozoo (en-cellet parasit) og nok den mest kendte katteparasit. Du kan læse mere ovenfor.

Rundormeinfektion med Toxocara cati (spolorm) er en af de almindeligste zoonotiske infektioner fra kat. Små børn kan eksempelvis blive smittet i sandkassen hvor katten har skidt. Kattens spolorm giver typisk ikke symptomer hos mennesker. 

Vi regner ikke med at Bændelorm kan smitte direkte fra katte til mennekser.

Pelsmider (Cheyletiella) er uhyre sjældent hos katte, mens lopper er meget almindelige. Begge parasitter kan finde på at bide mennesker, selvom de ikke kan overleve på os i længere tid. I begge tilfælde får vi små røde, stærkt kløende pletter, der kan minde meget om skab/fnat. Udslættet forsvinder af sig selv inden for et døgn.

Skab (Fnat) er en anden infektion, der kan smitte til mennesker. Skab er i sig selv meget sjældent hos katte, men kan i princippet smitte til mennesker. Fnat giver et stærkt kløende udslæt, der varer ved i længere tid.

Ofte stillede spørgsmål

Må man kysse sin kat?

Du må gerne kysse din kat, men overvej først lige, hvor dens snude (og tunge) sidst har været. Den kan have ædt en mus eller renset sig i numsen. Hvis ikke du er sart, er der ikke noget galt i det, men tænk lige over det først.

Kan mennesker smitte dyr med fnat?

Mennesker kan i princippet godt smitte hunde og katte med fnat, men det er meget usædvanligt. Mider eller æg skulle fra et menneskes udslæt over i rifter eller sår på katten eller hunden. Smittevej den modsatte vej er mere oplagt, hvor en hund eller kat kan have mideæg under kløerne eller på tungen, som derefter lander på et menneskes hud.

Katte-syndrom hos mennesker (Cri-du-Chat syndrom)

Katte-syndrom er en medfødt genetisk variation hos mennesker, der ikke har noget med katte at gøre. Navnet "Cri-du-Chat" ("Kattegråd" på fransk) kommer fra den franske læge, der beskrev syndromet. Han mente spædbarnets gråd mindede om en kats skrig.

Kan mennesker blive smittet med kattesyge?

Kattesyge (Felin panleukopeni) smitter ikke til mennesker, men er uhyre smitsom imellem katte.

Kattesyge skyldes kattens Parvovirus, der er forskellig fra menneskets, der giver Lussingesyge, og hundens Parvovirus der giver en voldsom og blodig diarre.

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Featured, Infektion, Kat, Parasitter, Pasning og pleje


You may also like

Leave a Reply
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld