Nyfødte killinger er selvfølgelig sårbare og særligt er de første 3-4 uger uger afgørende både for deres sundhed og deres mentale helbred. Du skal altså være særligt opmærksom på om killingen tager på i vægt.
Når en killing ikke vokser kan det skyldes medfødte misdannelser, tidligere infektioner og fejlernæring. Kræftsygdomme og andre systemiske medicinske sygdomme er mere sjældne.
Hovedpunkter
Hvor hurtigt vokser en killing og hvormeget skal den tage på?
En normal killing vokser 80-100 g om ugen de første 4-5 måneder. En killing på 8 uger skal altså veje ca. 800 g, og når du overtager på en 3 måneder gammel killing skal den veje ca. 1,2 kg.
Manglende tilvækst
Når en killing ikke vokser kan det skyldes medfødte misdannelser, tidligere infektioner og fejlernæring.
Kræftsygdomme og andre systemiske medicinske sygdomme er mere sjældne.
1: Medfødte misdannelser
Medfødte misdannelser killinger som harekår, ganespalte og for snæver endetarmsåbning kan have stor betydning for hvordan killingen optager og omsætter føde. Det er særlig kritisk hvis disse medfødte fejl betyder at killingen ikke kan danne passende undertryk omkring pattevorte og dermed ikke få modermælk nok ud, eller hvis den stopper til, og ikke kan komme af med afføring.
Disse misdannelser kan ses direkte udefra, men killinger kan også have indre fejl som eksempelvis hjertefejl eller manglende mellemgulv. Alle disse misdannelser kan give manglende tilvækst så killingen ikke vokser i den rigtige hastighed.
Misdannelser som haleknæk, navlebrok,underbid eller et forkert antal tæer har typisk ingen betydning for killingens sundhed.
2: Fejlernæring
Opflaskning med forkert mælkeerstatning eller forkert killingfoder er den årsag jeg hyppigst ser til at killinger ikke tager nok på i vægt. Katte er ikke skabt til at omsætte komælk, selvom de drikker det i tegnefilm og nogle voksne katte er glade for det. Komælk er ikke skadeligt for alle katte, men indeholder slet ikke de næringsstoffer små killinger har brug for.
Det kan være tillokkende at give killinger slikposer med kattemad, da det ofte smager godt og er lækkert set med katteøjne. Særligt hvis en killing ikke spiser meget, kan det måske føles godt at kræse lidt ekstra for den. Det kan dog være en kærlighed, der skader mere, da ikke alt såkaldt killingefoder indholde den rette balance af næringsstoffer.
Rå-fodring eller BARF-foder til katte kan være en rigtig god ting – HVIS man får den rigtige rådgivning. Killingerne i voksealderen har helt særlige behov og skal have nogle bestemte aminosyrer og mineraler i nogle ret bestemte mængder. Det er langt sværere at fodre en killing i voksealderen forsvarligt på rå-foder end det er med en voksen, der har mere at stå imod med. Det er eksempelvis ikke nok blot at give killingen “protein”, hvis proteinet ikke indeholde det rigtige mængder af eksempelvis aminosyrerne “taurine” og “arginine”.
Jeg har intet imod rå-fodring, men det ER en meget særlig udfordring at gøre korrekt for en killing, der skal vokse.
3: Infektioner
Små killinger er til en vis grad beskyttet fra deres mor med antistoffer de har fået gennem mælken. Når de bliver ældre kan de danne deres eget forsvar, men i start er de fuldt ud afhænge af det, det har meget fra de første dage hos moderen. Killinger, der ikke har fået en første rå-mælk, vil være ekstra udsat for infektioner.
Særligt er calici-virus og FIP to skræmmende infektioner killinger kan møde i den tidligere tid. FIP kan endnu ikke forebygges eller behandles, men Calici-infektioner for det meste går over efter en periode med høj feber og sår i munden og nogle gange med led- og muskelsmerter. Killinger med denne infektion har ofte behov for støttende medicinsk behandling.
Infektioner i navlestedet er heller ikke ualmindelige i starten og kan også give en killing manglende tilvækst. Disse infektioner skyldes ofte mere almindelige og fredelige bakterer, som dog nok kan blive farlige for små killinger. Med den rette behandling er prognosen dog god.
4. Indvoldsorm
Parasitter i tarmen hos katte er meget almindelige og de får ofte skyld for mere dårligdom end de kan gives ansvar for. Mange store killinger og voksne katte kan leve en frem med et par orm uden nogensinde at vise symptomer på dem.
Dog kan indvoldsorm blive et problem for små killinger, hvis der er mange af dem. Når en lille killing ikke har en god tilvækst kan tidelig ormekur derfor komme på tale.