Min hund har en udposning ved endetarmen, ca der hvor analsækkene sidder. Skal vi søge dyrlæge…
Hej..
Skriver til jer angående vores fransk bulldog på knap 2 år. Igår aftes opdagede vi, at hun blødte fra endetarmen og der ligesom sad en lille rød udposning i selve åbningen( på størrelse med en ært). Vi har ikke mærket tegn på at hunden har været anderledes de sidste par dage og blev derfor noget nervøs da vi så det. Efter lidt tid forsvandt udposningen igen og der har ikke været noget siden, men nu her til morgen jeg havde hende ude i haven, var det der igen. Hun havde normal afføring og blødte lidt fra endetarmen men nu er udposningen væk igen.
Håber i kan give mig et svar på hvad der kan være i vejen med hende og om jeg skal søge dyrlæge??
Hilsen D
Hej
Hvis du snakker om en udposning på selve tarmen, kan det være slimhinden eller et blodkar du kan se. Det er i sig selv ikke så farligt, men kan udvikle sig.
Sidder hævelsen i huden ved siden af anus, kan det være analkirtlen, du kan se. De kan blive betændte og bløde. Det er det mest almindelige og kræver behandling. Betændelse og evt. bylder i en analsæk kan være meget smertefuld og give feber.
Begge dele er noget, der bør undersøge, hvis det kommer igen.
Særligt for hanhunde gælder desuden, at de kan få såkaldte “perianal adenomer”. Det er knudevækst i nogle mikroskopiske kirtler langs kanten på endetarmsåbningen. Knuder er ofte godartede, men kan vokse sig meget store. Det kan også blive betændte og smertefulde. Samtidig har de tendens til at gemme sig midt i ringmuskuluturen.
Den slags hævelser er derfor gode at fjerne meget tideligt.
mvh Søren