Zoolac til hunde – Komplet guide fra dyrlægen

Zoolac er et probiotikum der kan hjælpe hunde med diarré og maveproblemer. Produktet indeholder gavnlige bakterier der genopretter balancen i hundens tarme. Men virker det altid? Og hvornår skal du vælge Zoolac frem for andre produkter?

Kort sagt (TL:DR)

Zoolac er et probiotisk tilskud, der stabiliserer hundens tarmflora (gavnlige bakterier i tarmen) ved diarré og maveuro.

Giv en dobbeltdosis første gang, derefter normal dosis 2–3 gange dagligt, indtil maven er i orden.

Zoolac findes som Propaste og Multipaste, og virker typisk inden for 1–3 dage. Det kan bruges ved akut diarré, efter antibiotika, ved stress eller foderskifte, og kan kombineres med skånekost eller fibre.

Hvis hunden får blodig diarré, bliver meget sløv eller ikke bedres hurtigt, skal du kontakte dyrlægen.

Zoolac brugsanvisning

Hvordan gør jeg trin for trin? 

Start med en dobbeltdosis direkte i munden eller blandet i foderet. Derefter giver du den normale mængde 2–3 gange om dagen. 

Hvor ofte må man give Zoolac? 

Så længe hunden har diarré, fortsætter du behandlingen dagligt, og du trapper ned, når maven igen er stabil.

Hvad er Zoolac?

Zoolac er et fodertilskud med probiotika til hunde og katte. Produktet kommer som en pasta i en sprøjte. Det gør det nemt at dosere præcist.

Hovedingrediensen er mælkesyrebakterier. Disse bakterier findes naturligt i en sund hundetarm. Når din hund får diarré eller tynd mave kan bakteriebalancen være forstyrret. Zoolac tilfører de gode bakterier og hjælper med at genoprette den naturlige balance.

Zoolac Propaste vs. Multipaste

Zoolac Propaste er den mest almindelige version. Den indeholder 4,2 milliarder bakterier per ml. Bakteriestammerne er primært Lactobacillus-arter som L. acidophilus, L. fermentum, L. rhamnosus og L. plantarum. Derudover indeholder produktet Pediococcus og Bacillus-arter.

Zoolac Multipaste har en lidt anden sammensætning. Den er ofte anbefalet til vedligeholdelse over længere tid.

Begge produkter består af omkring 75% vegetabilsk fedt (rapsolie), 10% dextrose, 8% vinasse og 3% lecitin. Fedtet hjælper bakterierne med at overleve i maven og nå frem til tarmene, hvor de skal virke.

MIN ANBEFALING
Giv din hund ro i maven på under 24 timer

ZooLac Propaste virker hurtigt mod diarré og andre fordøjelsesproblemer og hjælper dig med at løse problemet hjemme.

  • Dokumenteret effekt
  • Lækker smag for hunde
  • Dansk-produceret
  • Anbefales og bruges af danske dyrlæger

Sådan virker Zoolac i hundens krop

Når din hund får Zoolac sker der flere ting i tarmsystemet.

Bakterierne koloniserer tarmvæggen

De gavnlige bakterier i Zoolac koloniserer tarmvæggen. De sætter sig fast på de celler der udklæder tarmen (enterocytterne). Når de gode bakterier sidder tæt pakket på tarmvæggen optager de fysisk pladsen. Der er simpelthen ikke plads til at skadelige bakterier kan hæfte sig fast. Det kaldes kompetitiv eksklusion.

Forestil dig det som en parkeringsplads. Når alle parkeringspladser er optaget af gode biler kan de dårlige biler ikke komme ind. Sådan fungerer det også i tarmen.

Produktion af antimikrobielle stoffer

Mælkesyrebakterierne producerer flere stoffer der direkte bekæmper dårlige bakterier:

Mælkesyre sænker pH-værdien i tarmen. Det skaber et surt miljø. Mange patogene bakterier som E. coli og Salmonella kan ikke trives ved lav pH. De gavnlige Lactobacillus-bakterier derimod elsker det sure miljø.

Hydrogenperooxid (H2O2) virker som et naturligt desinfektionsmiddel. Det skader cellevæggen hos skadelige bakterier.

Bakteriociner er små proteinmolekyler der fungerer som antibiotika. De laver huller i cellevæggen på specifikke bakterietyper. Forskellen fra rigtige antibiotika er at bakteriociner kun rammer bestemte bakterier. De er meget målrettede.

På den måde holder de gode bakterier de onde i skak gennem flere forskellige mekanismer samtidig.

Ingen risiko for resistens

Et vigtigt punkt: Bakterierne i Zoolac kan ikke udvikle resistens over for antibiotika på samme måde som sygdomsbakterier kan. Det betyder at du kan bruge produktet sikkert også efter antibiotikabehandling. Der er ingen risiko for at skabe “superbakterier” ved at give probiotika.

Hvorfor fedt i sammensætningen?

Mange undrer sig over at Zoolac består af 75% fedt. Det lyder meget. Men fedtet har en vigtig funktion.

Mavesyren i hundens mave er meget sur. Den dræber de fleste bakterier. Fedtet beskytter mælkesyrebakterierne så de kan overleve turen gennem maven. Først når de når tyndtarmen hvor miljøet er mindre surt kan bakterierne kolonisere.

Hvornår skal du bruge Zoolac?

Jeg anbefaler Zoolac i flere forskellige situationer.

1: Akut diarré hos hunde

Det mest almindelige er ved akut diarré. Din hund har pludselig tynd eller løs afføring. Måske er der også opkastning med. I sådanne tilfælde kan Zoolac hjælpe med at normalisere afføringen hurtigere.

Forskning viser at hunde med akut diarré får normal afføring efter omkring 3-4 dage med probiotika. Det er nogenlunde samme tid som uden behandling. Men mange hundeejere oplever at hunden får det bedre hurtigere.

Et vigtigt punkt: Hvis din hund har blodig diarré, er meget sløv eller ikke vil spise skal du kontakte mig eller en anden dyrlæge samme dag. Zoolac er ikke nok i sådanne tilfælde.

2: Efter antibiotikabehandling

Antibiotika dræber bakterier. Det er jo meningen når hunden har en infektion. Men antibiotika skelner ikke mellem gode og dårlige bakterier. De dræber også den gavnlige tarmflora.

Når din hund har været i antibiotikabehandling anbefaler jeg ofte at give Zoolac efterfølgende. Start gerne allerede mens hunden får antibiotika. Men giv de to præparater med mindst 2 timers mellemrum. Ellers dræber antibiotika bare bakterierne i Zoolac med det samme.

3: Ved stressrelaterede maveproblemer

Mange hunde får tynd mave ved stress. Det kan være ved besøg på pensionen, ved udstillinger eller ved flytning. I sådanne situationer kan du give Zoolac forebyggende.

Start 2-3 dage før den stressende begivenhed. Fortsæt under hele perioden. Det giver tarmfloraen et forspring og kan forhindre at hunden får diarré.

4: Ved kostskifte

Når du skifter foder til din hund skal det ske gradvist over 7-10 dage. Men selv med gradvis overgang kan nogle hunde få tynd mave. Her kan Zoolac støtte fordøjelsen og hjælpe overgangen.

5: Zoolac ved forstoppelse

Zoolac bruges primært til diarré. Men probiotika kan også hjælpe ved forstoppelse hos nogle hunde. Tarmfloraen spiller en rolle for hvor hurtigt tarmen arbejder. En bedre bakteriebalance kan normalisere både for hurtig og for langsom tarmpassage.

Dog er forstoppelse ofte et mere komplekst problem. Hvis din hund har forstoppelse i mere end 2-3 dage skal du kontakte dyrlægen. Der kan være andre årsager der skal behandles. Du kan få det fulde overblik over forstoppelse hus hunde i min artikel her…

MIN ANBEFALING
Giv din hund ro i maven på under 24 timer

ZooLac Propaste virker hurtigt mod diarré og andre fordøjelsesproblemer og hjælper dig med at løse problemet hjemme.

  • Dokumenteret effekt
  • Lækker smag for hunde
  • Dansk-produceret
  • Anbefales og bruges af danske dyrlæger

Dosering og administration af Zoolac

Zoolac kommer i en gradueret sprøjte. Det gør det nemt at give præcis dosis.

Anbefalet dosering

Doseringen afhænger af hundens vægt:

  • 0-10 kg: 1 ml
  • 10-25 kg: 2 ml
  • 25-50 kg: 3 ml
  • Over 50 kg: 5 ml

Giv dosis 2-3 gange dagligt. For hurtig effekt ved akut diarré kan du starte med dobbelt dosis første gang.

Sådan giver du Zoolac

De fleste hunde tager Zoolac frivilligt. Pastaen er velsmagende. Du kan enten:

  1. Sprøjte pasten direkte ind i hundens mund. Sæt sprøjten ind i mundvigen bag hjørnetanden.
  2. Smøre pasten på hundens trøffel. Hunden slikker den af.
  3. Blande pasten i hundens mad.

Jeg ser ofte at den direkte metode virker bedst. Hunden får hele dosis på én gang.

Hvor længe skal du give Zoolac?

Ved akut diarré giver du typisk Zoolac i 3-5 dage. Fortsæt til afføringen er normal i 24 timer.

Zoolac kan gives over længere tid hvis nødvendigt. Produktet er et fodertilskud og ikke medicin. Du kan ikke overdosere. Bakterierne der ikke kan kolonisere i tarmen bliver bare udskilt med afføringen.

Nogle hunde har brug for vedligeholdelsesbehandling. Det gælder især hunde med kroniske tarmproblem eller følsom mave. I sådanne tilfælde kan du give Zoolac dagligt i måneder eller endda permanent.

Zoolac sammenlignet med andre produkter

Der findes flere probiotika-produkter til hunde på markedet. De mest almindelige er Pro-Kolin og Canikur. Hvad er forskellen?

ProduktHovedingredienserVirkningshastighedBedst tilPris ca. (15 ml)
Zoolac PropasteProbiotika (4,2 mia/ml)2–4 dageGenerel diarré, forebyggelse, langvarig brug89–129 kr
Pro-KolinProbiotika + kaolin + montmorillonite (stoppende)1–2 dageHurtig stoppende effekt ved ukompliceret diarré~100 kr
Canikur ProProbiotika + præbiotikum BioMos-C2–3 dageLangvarig behandling, pankreatitis-support~110 kr

Zoolac vs. Pro-Kolin

Pro-Kolin er et af de mest anbefalede produkter af dyrlæger i Danmark og UK. Der er god dokumentation for effekten.

Et studie fra 2019 på 148 hunde viste at Pro-Kolin reducerede varigheden af diarré markant. Hunde der fik Pro-Kolin havde normal afføring efter 32 timer i gennemsnit.

Kontrolgruppen skulle vente 47 timer. Det er en betydelig forskel.

Hovedforskellen mellem Zoolac og Pro-Kolin er at Pro-Kolin indeholder udover probiotika også kaolin og montmorillonite. Det er lerarter der virker stoppende på diarréen. De optager væske i tarmen og gør afføringen mere fast.

Zoolac virker kun gennem probiotika. Det tager derfor ofte lidt længere tid før du ser effekt. Men til gengæld risikerer du ikke at “stoppe” en tarminfektion inde i hunden.

Hvornår skal du vælge hvad?

Pro-Kolin er bedst når din hund har almindelig diarré uden tegn på alvorlig infektion. Det virker hurtigere.

Zoolac er bedre hvis du er i tvivl om årsagen til diarréen. Eller hvis du vil bruge probiotika forebyggende eller over længere tid. De stoppende ingredienser i Pro-Kolin er ikke hensigtsmæssige ved langvarig brug.

MIN ANBEFALING
Giv din hund ro i maven på under 24 timer

ZooLac Propaste virker hurtigt mod diarré og andre fordøjelsesproblemer og hjælper dig med at løse problemet hjemme.

  • Dokumenteret effekt
  • Lækker smag for hunde
  • Dansk-produceret
  • Anbefales og bruges af danske dyrlæger

Zoolac vs. Canikur

Canikur ligner Zoolac meget. Begge indeholder primært probiotika.

Canikur indeholder Enterococcus faecium i høj koncentration. Desuden indeholder det præbiotikum BioMos-C. Præbiotika er føde til de gode bakterier. De hjælper bakterierne med at kolonisere bedre.

I praksis ser jeg nogenlunde samme effekt af Zoolac og Canikur. Canikur er ofte lidt dyrere. Til gengæld synes mange at hunde tager Canikur-pasten bedre. Det er meget individuelt.

Zoolac vs. Diapaste

Diapaste er et ældre produkt. Det indeholder også probiotika men i lavere koncentration end moderne produkter. De fleste dyrlæger anbefaler i dag enten Zoolac, Pro-Kolin eller Canikur i stedet.

Prissammenligning

Priserne varierer afhængigt af hvor du køber:

  • Zoolac 15 ml: 89-129 kr
  • Zoolac 32 ml: 219 kr
  • Zoolac 60 ml: 209-294 kr
  • Pro-Kolin 15 ml: omkring 100 kr
  • Canikur 15 ml: omkring 110 kr

Per ml er de større pakninger billigst. Hvis din hund er over 25 kg eller skal have langvarig behandling er 60 ml pakken mest økonomisk.

Virker Zoolac? Hvad siger forskningen?

I min daglige praksis ser jeg at mange hunde reagerer godt på probiotika. Ikke alle. Men mange.

Probiotika har også den fordel at de er sikre. Der er næsten ingen bivirkninger. Så selvom effekten er moderat er der ingen god grund til IKKE at prøve dem. …hvis du spørger mig.

Hvis hunden har parvovirus, Salmonella eller anden alvorlig infektion hjælper probiotika minimalt. Virus og bakterier skal bekæmpes på anden vis med væskebehandling og eventuelt antibiotika.

Men hvis diarréen skyldes stress, kostskifte eller forstyrret tarmflora (dysbakteriose) er effekten ofte god.

Timingen er afgørende. Studier der starter behandling inden for 24 timer efter diarréen begynder ser bedre resultater end studier der venter 3-4 dage. Jo længere diarréen har stået på, jo mere beskadiget er tarmslimhinden og jo sværere bliver den at stoppe. Derfor anbefaler jeg at starte Zoolac med det samme når du ser tynd afføring.

Dosis og bakteriestammer varierer mellem studier. Zoolac indeholder 4,2 milliarder bakterier per ml. Det er en høj koncentration. Nogle studier bruger produkter med kun 1 milliard bakterier per dosis. Det kan forklare forskellige resultater mellem undersøgelserne. Derudover er ikke alle Lactobacillus-stammer lige effektive. Kun specifikke stammer med dokumenteret virkning gør nytte.

Mange studier var underpowered. Det betyder at de havde for få hunde med i forsøget til at kunne vise en statistisk signifikant effekt selvom den var der. Når et studie kun har 30 hunde med skal forskellen være meget stor før den bliver statistisk bevist.

Et finsk studie fra 2016 på 60 hunde viste at et surmælksprodukt med Lactobacillus-stammer normaliserede afføringen hurtigere end placebo. Hunde i probiotika-gruppen havde også færre tegn på ubehag og bedre appetit.

Et studie fra University of Florida fandt at hunde med akut diarré fik normal afføring efter 3,5 dage med probiotika mod 4,8 dage med placebo. Forskellen var ikke statistisk signifikant på grund af for få hunde i studiet. Men tendensen var tydelig.

Hvad med kronisk diarré?

Ved kronisk diarré (diarré der varer mere end 3-4 uger) er kostskifte den vigtigste behandling. Et systematisk review viser at probiotika ikke tilføjer meget ekstra effekt oven i et godt diætfoder.

Men igen: Det skader ikke at give probiotika også. Og nogle hunde med kroniske tarmproblemer har gavn af permanent tilskud af probiotika.

Bivirkninger og sikkerhed

Zoolac er et meget sikkert produkt. Der er ku rapporteret meget få bivirkninger.

Når du starter med probiotika, særligt hvis du giver en meget høj dosis, kan din hund i de første 1-2 dage få få lidt ekstraluft i maven

Det skyldes at tarmfloraen skal vænne sig til de nye bakterier. Disse symptomer forsvinder næsten altid af sig selv efter 2-3 dage.

Zoolac er IKKE egnet til svært immunsvækkede hunde. De må kun få probiotika under dyrlægetilsyn. Hvis din hund er i kemoterapi eller har en alvorlig immunsygdom skal du spørge din dyrlæge først.

Ved blodig diarré skal du ikke give Zoolac uden først at kontakte dyrlægen. Blodig diarré kan være tegn på alvorlig sygdom der kræver anden behandling. Zoolac vil ofte være gavnligt, men du må ikke antage, at det er eneste behandling.

Du skal ikke give Zoolac ved vedvarende opkastning. Kan din hund ikke beholde Zoolac i maven alligevel, er der ikke grund til at give det.

Kan du give for meget Zoolac?

Nej. Zoolac er et fodertilskud og ikke medicin og du kan i princippet ikke give for meget. De bakterier der ikke kan kolonisere i tarmen udskilles bare med afføringen. Du kan derfor roligt give dobbelt eller tredobbelt dosis hvis du vil.

Zoolac og andre behandlinger

Zoolac og antibiotika

Som nævnt tidligere kan du godt give Zoolac samtidig med antibiotika. Men giv dem med mindst 2 timers mellemrum. Ellers dræber antibiotika bakterierne i Zoolac.

Jeg anbefaler at give antibiotika om morgenen og Zoolac om eftermiddagen og aftenen. Eller omvendt.

Zoolac og Pro-Kolin

Du behøver ikke at kombinere Zoolac og Pro-Kolin. Vælg det ene eller det andet. Pro-Kolin indeholder både probiotika og stoppende ingredienser. Det giver ikke mening at give begge.

Zoolac og skånekost

Zoolac virker godt sammen med skånekost. Ved akut diarré anbefaler jeg:

  1. Start på skånekost i små portioner (kogt kylling og ris)
  2. Giv Zoolac 2-3 gange dagligt

Denne kombination giver tarmen ro til at hele samtidig med at probiotika genopretter bakteriebalancen.

Jeg har skrevet en dedikeret guide om skånekost til hunde med diarré hvor jeg gennemgår præcis hvordan du laver optimal skånekost, hvor meget du skal give, og hvordan du gradvist vender tilbage til normal kost.

Zoolac og Pro-Fibre

Pro-Fibre er et fibertilskud. Det kan kombineres med Zoolac. Fibre er præbiotika – de er føde til de gode bakterier. Sammen kan de to produkter være særligt effektive.

Dette er især relevant for hunde med kroniske tarmproblemer eller hunde der har tendens til løs afføring.

Opbevaring af Zoolac

Zoolac skal opbevares korrekt for at bakterierne forbliver levende.

Opbevar produktet ved stuetemperatur i et skab. Undgå direkte sollys. Opbevar IKKE i køleskab – det er ikke nødvendigt og kan faktisk være skadeligt.

Luk altid sprøjtens hætte efter brug. Rengør dysen og tør den af så der ikke er rester der kan mugne.

Zoolac holder sig til den dato der står på pakningen. Efter udløbsdatoen er bakterierne måske døde og produktet virker ikke længere.

Hvornår skal du kontakte dyrlægen?

Zoolac kan hjælpe mange hunde med lettere maveproblemer. Men det er vigtigt at vide hvornår du skal søge professionel hjælp.

Kontakt mig eller en anden dyrlæge hvis:

  • Diarréen varer mere end 3 dage trods Zoolac
  • Der er blod i afføringen
  • Din hund er meget sløj eller apati
  • Hunden ikke vil spise eller drikke
  • Der er vedvarende opkastning
  • Hunden har feber (normal temperatur er 38-39 grader)
  • Hunden har stærke mavesmerter
  • Det er en hvalp under 6 måneder eller en ældre hund

Ved akutte symptomer skal du ikke vente. Ring til dyrlægevagten hvis det er uden for åbningstid.

Ofte stillede spørgsmål om Zoolac

Kan hvalpe få Zoolac?

Ja. Zoolac kan gives til hvalpe fra 8 ugers alderen. Brug den laveste dosis (1 ml) til små hvalpe. Jeg ser dog helst at du kontakter mig før du giver probiotika til meget små hvalpe. Diarré hos hvalpe kan hurtigt blive alvorligt.

Hvor hurtigt virker Zoolac?

De fleste hundeejere ser forbedring efter 1-2 dage. Fuld effekt kommer typisk efter 3-4 dage. Hvis der ingen forbedring er efter 3 dage skal du kontakte dyrlægen.

Kan Zoolac bruges forebyggende?

Ja. Hvis din hund har tendens til følsom mave kan du give Zoolac regelmæssigt. Det er helt sikkert også over lange perioder.

Kan katte få Zoolac?

Ja. Zoolac er godkendt til både hunde og katte. Doseringen er den samme som til hunde i samme vægtklasse.

Hjælper Zoolac ved forstoppelse?

Zoolac bruges primært til diarré. Men hos nogle hunde kan det også hjælpe ved forstoppelse. Tarmfloraen påvirker tarmens bevægelser. En bedre bakteriebalance kan normalisere både for hurtig og for langsom passage.

Kan mennesker bruge Zoolac?

Nej. Zoolac er udviklet specifikt til dyr. Der findes humane probiotika der er bedre egnet til mennesker.

Konklusion

Zoolac er et sikkert og ofte effektivt probiotikum til hunde med maveproblemer. Det er særligt velegnet ved:

  • Akut diarré uden blodig afføring
  • Genopretning efter antibiotikabehandling
  • Stressrelateret tynd mave
  • Kostskifte
  • Vedligeholdelse hos hunde med følsom mave

Effekten er moderat ifølge forskningen. Men i praksis oplever mange hundeejere god hjælp. Produktet er sikkert med minimal risiko for bivirkninger.

Husk at Zoolac ikke erstatter dyrlægebehandling ved alvorlig sygdom. Kontakt altid dyrlægen hvis:

  • Symptomerne varer mere end 3 dage
  • Der er blod i afføringen
  • Din hund er meget syg eller ikke vil spise

Som dyrlæge anbefaler jeg at have Zoolac eller et lignende produkt i hjemmeapoteket. Det kan ofte hjælpe ved mindre maveproblemer og spare dig for en tur til dyrlægen. Men brug din sunde fornuft – ved tvivl skal du altid kontakte en dyrlæge.

Du bør også se…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *