Min kats pels filter og får hele tiden klumper i pelsen. Hvad skyldes det?
Hej.
Min huskats pels klumper midt på kroppen og ned af. Vi har prøvet at rede det ud, vaske katten og klippe nogle ”pelsklumper” af hende men de kommer igen.
Hvad kan det skyldes? Og hvad kan hjælpe?
Julie
Det kan der være flere årsager til. Ofte skyldes det at katten ikke selv holder pelsen tilstrækkeligt.
Når en kats filterer og får mange klumper skyldes det enten medicinske tilstande, overvægt eller dårlig pelskvalitet. Milde til moderate smerter i ryggen eller ledene, kan få nogle katte til at vaske sig mindre. Dårlig pelskvalitet, eksempelvis pga. for ringe foder, går pels fedtet og fældende. Overvægt gør det desuden svært for katten at holde pelsen.
Det er meget almindelig at se ved f.eks. ældre katte med ond i ryggen eller overvægtige katte (ca. over 6 kg). De kan simpelthen ikke nå det bagerste stykke af ryggen.
Nogle er bare dovne og gider ikke.
Det er den matte underpels, som normalt fælder af forår og efterår, der klumper sammen.
Hvis det skyldes ydre årsag, som overvægt eller smerter, skal det selvfølgelig behandles først.
Ellers bliver du nødt til at hjælpe. Dvs. at pelsen på ryggen skal børstes dagligt. Enten med en karte med fine tænder eller en pelskam af Furminator-typen.
Hvis der er mange filtre til at starte med, kan det være fornuftigt at klippe pelsen helt i bund. Altså helt ned til huden. Det er selvfølgelig ikke så smart, hvis hun går ude her i kulden.