Vi har overtaget en hund, der knurrer og snapper?

Vi har en genbrugshund som snapper, knurrer og af og til bider efter os. Kan det være at han er en dominant hund, eller hvad sker der …

(udgivet januar 2014, senest redigeret januar 2019)

Har for to dage siden overtaget en lækker 5 årig gammel labrador han. (ikke kastrat) total søde og kælen da vi hentede ham, og det føsrste døgn.

Inden han kom til os har han været afskåret for ordentlig kontakt til hans tidligere ejer. De ville ikke længere have den indendørs pga den svinede og de fik Børn. så i ca 2½ år har han stået i en hundegård, uden alt for meget omsorg. Gåture, kender han ikke meget til.

Her i dag er han badet skrubbet og vasket, det kunne han godt lide.. han søger vores kontakt.

Min 15 årige pige kommer fra hendes værelse han står op logre med halen, gør sig til, vil snakke, hun sætter sig på hans tæppe, Louis går hen til hende, og vil snakkes med hun kæler for ham, klør ham bage øret.

Han kvitterer med et kraftig knurren. Hun går på badeværelset, hunden Louis følger hende der ud venter ved døren logre med halen og hun aer ham som mange andre gange før, og han bider ud efter hende.

Datteren har på ingen måde været hårdhændet ved ham.. Og de ting som fik ham til at snappe og knurre har både datteren og jeg gjort ved ham mange gange de par dage vi har haft ham.

Han farer let sammen, hvis en af os jubler højlydt osv. og bliver hurtigt ulykkelig og kravler under sofabordet når jeg siger NEJ til noget han ikke må?

Søren har du et bud på hvad der sker? Kan det være fordi han vil vise Dominans?

Håber du kan give et svar. Ønsker ikke at sende ham tilbage, da han så blot bliver sat i den ulækre møgbeskidte hundegård igen, samt der er to små børn lige i snude højde.

Indsendt af: Maluka

 



 

En svær udfordring

For mig lyder adfærden mere som nervøsitet end dominans, men det kan godt være en blanding. Især hvis han ikke rigtig hvilket ben han skal stå på. Han sender i hvert fald blandede signaler.

Det er under alle omstændigheder en stor udfordring, du har fået, og med små børn kan det blive rigtig svært. Det kan formentlig godt lade sig gøre at gøre ham tryg, men det kommer til at kræve en målrettet indsat.

Du skal eventuelt have hjælp af en dygtig hundetræner og/eller dyrlæge.

 

Øvelser giver mere selvtillid

For sådan én som ham virker belønning for positiv adfærd bedre end nej-opdragelse.

For eksempel kan du lade din datter lave øvelser med ham (under overvågning), så han vender sig til, at hun giver kommandoer med følgende belønning. Det vil samtidig også øge trygheden hos dem begge.

Det kan i starten være simple øvelser som sit, dæk, giv pote, bliv og den slags. Lineføringskurser kan også være en rigtig god ide.

Generelt vil glæde ved at udføre kommandoer rigtig og belønningen efter styrke en hunds selvtillid.

 

Langsom tilvænning til børn

Med børnene kræver det forsigtig langsom tilvænning – for hunden altså ;). Når han ikke er så vant til mennesker, kan børn med deres pludselige bevægelser og lyde være en stor mundfuld.

Start med korte træningsintervaller hvor børnene langsommere kommer tætte på hunden og til sidst må røre ved den, trække den i ørerne osv.

Afbryd altid hvis hunden på nogen måde bliver utryg, utilpas eller utilregnelig. Beløn hele tiden positiv kontakt og korrekt adfærd.

Der findes desuden humørmodulerende kosttilskud og duft-fordampere, der kan hjælpe en nervøs hund med at kapere en svær situation. Den slags kan du få hos din dyrlæge eller dyrehandel.

 

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Hundens adfærd og mental balance


You may also like

Leave a Reply
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld