Jeg har en deprimeret hund – kan den faktisk blive det?

OBS: Denne udskrift er udformet af AI og vil derfor indeholde unøjagtigher.

Transcript
[0:16]
Introduktion
[0:00]Music.
[0:16]Du kan se hele spørgsmålet og læse mit svar over på hjemmesiden på spørgdyrlægen.dk-42.
Og det at være deprimeret er et ret interessant symptom,
forstået på den måde, at det kan dække over måske 20, 30, 40,
50 sygdomme af forskellige slags,
og det kræver altså en lille smule detektivarbejde at komme omkring.
Men jeg har sådan en liste af faktisk 5, 6, 7 forskellige ting,
som jeg gerne vil nævne op, op, hvoraf at smerter, infektioner og hormoner,
og så selvfølgelig også noget psykologi spiller ind her.
Men jeg er nødt til lige at skal bruge lidt tid på at snakke om,
hvordan vi kommer omkring sådan et symptom, der dækker så bredt som det her.
For det korte svar er, at sådan i den psykologiske version af deprimeret,
så nej, det bliver hunne ikke.
Det har vi i hvert fald ikke nogen dokumentation for at sige.
[1:11]Først skal vi lige høre fra en af sponsorerne af den her podcast,
som som er dem, der betaler for gildet, sådan at du kan lytte til det her helt gratis.
Jeg er en sponsor af nemlig bogen Min firebenede ven, som jeg selv har været med til at skrive.
Bogen er samlet af veterinærsyge pariske Gitte Kamp, og vi er flere dyrlæger,
der har været med til at byde ind, og jeg har selv skrevet de afsnit,
der handler om indvoldshorm.
I ni kapitler tager vi dig igennem alt det vigtigste og det grundlæggende,
du bør vide som en ny hundeejer.
Det er lækkert sat op, og den er nem at gå til, og vi har holdt sproget,
Danske tekster
af Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2018.
[2:14]
Hundens Adfærd og Helbred
[2:06]Music.
[2:15]Dagens spørgsmål løder sådan her. Jeg har en neutraliseret penge,
så han for en rumtid siden begyndte jeg at bekymre mig om hans adfærd.
Han begyndte at spise mindre, udviste sløvhed og også under de daglige gåture,
som efterhånden blev helt droppet.
Jeg tog til dyrlægen, og her fik vi konstateret begyndende tandkødspotense.
Behandlingen bestod i antibiotika, efterfølgende tandrens, dialp,
kombineret med pate og iblandet hans foder.
Og min hund spiste igen, og gåturene
blev genoptaget. Alt pegede på i en positiv retning, men, men, men.
Nu gider han ikke spise længere. Gåturene gider han heller ikke,
og han er addersløv, sover meget og virker helt umuligt at gøre glad. Hvad kan der være galt?
[2:57]Og så er spørgsmålet selvfølgelig, kan hunden faktisk være deprimeret?
Jeg ved ikke vældig meget om menneskemedicin, men jeg har da forståelsen af,
at en depression jo sådan er en, om ikke andet i hvert fald,
kemisk ubalance i hjernen, og ikke kun bare fordi, man sådan er omgivet af negative
tanker altid, men fordi,
at hjernen simpelthen bare ikke kan se lyst på tingene, altså at den har som
udgangspunkt et mere negativt udsyn.
Og den type af diagnoser kan vi ikke stille så effektivt på dyrene,
særligt når det ikke er noget, man sådan kan scanne sig til direkte med en hjernescanning,
og så er vi nødt til at skulle kunne snakke med patienten.
Men der er også en bagside af, at vi kan tale med hinanden, at vi har et rigt
følelsesliv, og selvom dyrene kan meget og kan lære meget, så har de altså et
mindre kulørt følelsesliv, end vi mennesker har.
De har selvfølgelig massivvis af følelser, kan både føle sorg og blive ked af
det, og kærlighed og den slags, men om de sådan bliver regulært deprimerede,
sådan i den der psykologiske forstand, det kan jeg godt være ret meget i tvivl om.
[4:07]Når det er så sagt, så kan de sagtens virke depressive, og det kan man så være
af rigtig mange forskellige årsager.
Og sådan den, der ligger lige for til højbenet her, det er jo den der med tænderne, ikke også?
Altså fordi tandkødsbetændelse, og det virker at give antibiotika,
og så kommer problemet igen, hvor de siger, ja, den er måske sådan forholdsvis oplagt.
Tandkødsbetændelse er jo sådan det, vi kan se udefra, ikke også?
Det er der, hvor tandkødet er rødt og gør ondt, når man rører ved det.
Og så kan man jo rense det der brune tandsten af.
[4:40]Det skriver spørgen jo så ikke her. Hvis ikke der er taget rygbeled af tænderne,
så kan du faktisk godt lægge bakterier bag ved tænderne, altså op ved rødderne,
hvor man ikke kan se det udefra.
Og de bakterier giver ikke nødvendigvis tandkødsbetændelse, fordi de har ikke
kontakt direkte til tandkødet.
Men der kan godt ligge betændelse deroppe alligevel, og så bliver det det,
der egentlig hedder en tandbøl, og dem kan man kun se på et rygbeled.
Og det er så måske sådan lidt en kæphest, jeg har, men det der med at rense
tænder på en hund uden at tage rynkenbilleder, det gør altså,
at man overser måske en 25-30% af de sygdomme, som vi bør reagere på.
Og i det her tilfælde, så har vi måske endda nogle ret klare symptomer, der går i den retning.
Hvis man gerne vil vide det lidt nærmere, så kunne jeg godt finde på,
hvis det var min patient, at starte med det der samme antibiotika en gang til.
Og hvis det endnu en gang gør, at hunden virker til at få det bedre,
så skal vi på jagt efter, hvor den der betændelse er.
Og bagved tænderne er helt klart oplagt.
[5:40]Udover det, så kan betændelse sidde andre steder også, og blæren og ind i maven
og alle mulige andre steder er jo steder, man kan lede efter det.
Men det kan også selvfølgelig gøre ondt.
Så smertestillende kan være relevant også.
Det kan også gøre ondt andre steder i kroppen, og der er sådan nogle rygsmerter,
begyndende slidgikssmerter, også noget af det, som kan tage humøret fra en hund.
Vi ved faktisk fra forskning, at hvis man har kroniske smerter,
der har gået med smerter i længe tid, så bliver man faktisk mindre intelligent.
[6:14]Hjernen pakker sig lige så stille sammen omkring sig selv og vil ikke noget,
og initiativet forsvinder, og livsmodet og humøret, livskvaliteten og sådan noget forsvinder.
Så kan vi jo måske godt kalde det en depression, men det er så udløst af smerter,
og det vil sige, at behandlingen også i stort træk handler om at få styr på de smerter.
Og vi har efterhånden så mange gode midler, der kan hjælpe dem,
Men man skal jo selvfølgelig vide,
at det er det rigtige at gøre, og på den måde måske have hunden undersøgt grundigt
for de her smerter hos en, som er grundig og dygtig til den slags,
før man sådan bare kaster fire forskellige slags medicin efter hunden.
Den er ikke så gammel, fem år, og hvis de har stået på noget tid,
så kan man diskutere, om det er relevant med slidgiksmærter.
Men en pækengæser kan godt være født med lidt kroget forben,
og på den måde udvikle tidlig slidgik, f.eks.
Albun, eller være født med en kroget ryg og have en diskospolaps allerede i
den her alder. Så det er ikke usandsynligt.
Så findes der nogle hormonsygdom, og det er igen måske ikke så almindeligt hos
en hund, så den er i sin bedste alder, men det forekommer, hvor at de enten
har for lavt stofskifte eller for højt bineværkormon eller nogen af de andre.
[7:24]Sukkersyge også i princippet selvom det ikke er så almindeligt for en hund der
opfører sig på den her måde men en blodprøve der kan give en eller anden form
for overblik i den her retning giver rigtig god mening.
[7:38]Men man kan godt rulle hele den der hormonpalette ud. Det kan også være lidt
omstændeligt og heller ikke omkostningsfrit.
Men en oversigtsblodprøve, der fortæller noget om leverfunktionen,
infektionstallet og nyere funktioner og sådan noget, den giver i min verden rigtig god mening her.
Så om ikke andet i hvert fald, fordi det giver nogle sladerhanke i retning af de her hormonsygdom.
Så kan løbetid jo også spille ind. Og igen, det står jo ikke her.
Men der er jo også nogle hormoner, der spiller de sig. så er det mere inden
for et normalt spektrum af udsving.
Så det går jo også over af sig selv igen, når hunden holder op med at være i løbetid.
Hvis det er sådan noget, der virkelig påvirker hunden psykologisk her,
så kan man jo overveje, om hun skal neutraliseres.
Og hvis den her depression kommer efter, at hun har været i løbetid,
altså 14 dage til en måned efter en løbetid, så vil jeg være bekymret for,
om hun har fået det, der hedder en underlivsbetændelse, altså livmorbetændelse,
som også er en hormonelt betinget sygdom, men hvor der går betændelse i livmoren.
Og det er helt klart noget, der også tager humøder fra en hund.
Der vil antibiotika ikke i sig selv virke vældig godt.
Måske en dag eller to, og så vil hunden stadigvæk have det dårligt.
Så på den måde, at det ligesom er gået væk og kommet igen, så er det måske mindre
relevant her, medmindre det selvfølgelig lige falder oven i to løbetider,
og vi har den samme type af forløb. Men det er i hvert fald en tanke værd.
[9:02]Så kan hunde som sagt godt føle både sorg og kærlighed og længselen og sådan
noget, og det er naturlige følelser, som virker på os alle sammen,
og som jeg har et klart indtryk af, virker på samme måde som os mennesker.
Jeg tror, at de fleste hunde er så fritaget fra sådan en hel masse tanker om,
hvad kan fremtiden bringe, og hvad skal vi nu og i morgen og sådan noget.
Altså de er bedre til måske at leve i nuet på den måde, at sådan omfanget af,
hvor slemt vi har det, og sådan den der selvindsigt, og hvor synd er det nu lige for mig,
den er måske sådan lidt mindre og mere kortvarigt, og det virker også til,
at det gælder også for kattene, at de har det ligesom lidt nemmere ved at komme
igennem sådan noget sov, så det kan måske tage 14 dage, så i hvert fald udfra set,
så virker de til egentlig at have det godt igen.
[9:50]
Stress og Angst
[9:51]Stress og angst kan jo også betyde noget her, ikke også? også altså,
hvor hjernen simpelthen kører sit eget show og starter sådan en angstreaktion,
som ikke nødvendigvis har noget på sig, og det virker så ved,
at hunden ikke tør gå ture, og på den måde kommer til at virke inaktiv og bliver
tilbageholdende, og i virkeligheden virker sløv uden måske at være det,
men prøver at sove eller hvile sig fra det gennem sig. og sådan noget.
Og igen, den kan være lidt svær at lure, men en dyrlæge, der har forstand på
de her ting, vil godt ligesom kunne komme omkring det ved at stille de rigtige
spørgsmål omkring hunden.
Og det jeg tror jo nok, jeg vil starte med en klinisk undersøgelse, ikke også?
Altså prøve at undersøge størrelsen på lymfeknuderne, om det går et sted at
tage temperaturen og sådan noget, og så diskutere om det her med en blodprøve
i virkeligheden var en god idé.
[10:44]
Mulige Årsager til Adfærdsændringer
[10:40]For at se, om vi kan finde en årsag bagved, at hunden opfører sig depressivt.
For jeg har som sagt ikke ikke noget dokumentation for at sige,
at hunden bliver egentlig psykologisk deprimeret.