Jeg har en deprimeret hund, og jeg er bekymret for, hvad der kan være galt.
Hej,
Jeg har en neutraliseret pekingeserhan på 5 år. For en rum tid siden begyndte jeg at bekymre mig om hans adfærd. Han begyndte at spise mindre, udviste sløvhed…også under de daglige gåture, som efterhånden blev droppet.
Jeg tog hunden til dyrlægen. Her fik hunden konstateret begyndende tandkødsbetændelse. Behandlingen bestod af antibiotika og efterfølgende tandrens. Det hjalp…kombineret med pate iblandet tørfoderet. Min hund spiste igen og gåturene blev genoptaget. Alt tegnede i positiv retning…..men men..
Nu gider han ikke længere at spise. Gåturene gider han heller ikke. Han er atter sløv, sover meget og han virker umulig at gøre glad.
Hvad kan der være galt??
Hos hunde er depression et symptom på anden sygdom. Hos mennesker er det en diagnose i sig selv, der kan være udløst af mange forskellige faktorer.
Hos hunde ser vi altså ikke symptomer på depression, men vi ser symptomer på anden sygdommen sammen med depression.
De symptomer kan eksempelvis være:
- Nedsat spiselyst
- Sover mere
- Rastløshed
- Tvangslignende adfærd. Eksempelvis at slikke pels af forben eller bide sig i poterne
Når hunde alligevel kan være deprimeret skyldes det enten en sygdom der tager energien, smerter, infektioner eller noget humørmæssigt som sorg eller stress.
Kan hunde blive deprimeret?
Grunden til, at vi ikke kan stille diagnosen “depression” eller “hundedepression” på hundene skyldes primært, at vi ikke kan tale direkte med dem, og at vi derfor ikke har modeller for at stille diagnosen. Hundes mentale liv er også noget mindre omfattende end vores.
Hunde bliver ikke deprimeret i den forstand at de kan få psykologisk diagnose. Hunde kan dog alligevel virke deprimeret sfa. smerter, sorg eller generaliseret sygdom. Skjulte tandproblemer, kroniske gigtsmerter og infektionssygdomme blandt de hyppigste grunde.
Behandlingen af “hundedepression” målrettes altså mod den bagvedliggende årsag.
Når det så er sagt, er der biologisk set ikke nogen grund til, at et hundehjerne ikke skulle kunne blive deprimeret. Alle de samme receptorer og signalstoffer (som eksempelvis Serotonin) er tilstede.
Det er ikke utænkeligt at vi med fremtiden kan lave hjerneskanninger, der kan vise os noget, vi ikke ved i dag. Indtil det sker, eller indtil vi lærer at tale pålideligt med dem, kan vil altså ikke stille en psykologisk diagnose.
Når en hund alligvel virker deprimeret
Når hunde alligevel kan virke deprimeret, kan det være tegn på skjult sygdom. Særligt hvis det skyldes sygdom, der kommer langsom snigende, og dermed ikke har noget klar startdato. Her er et mindre udvalg.
- Skjulte tandproblemer
Tandsygdomme er en rigtig snyde-diagnose. Infektion, paradentose og betændelse under rødderne gemmer sig så godt, at selv dyrlæger kan overse det. Det lyder også til at være det mest oplagt i dette tilfælde, da Hanne ikke bekriver at der er taget røntgenbilleder af tænderne.
Det er kun halvdelen af tanden, der er synlig ude i munden. Den halvdel ligger gemt som rødder i kæben. Det er også her halvdelen af problemerne ligger gemt. Bestiller man en tandrens uden røntgenbilleder vil man hurtigt kunne ende som Hanne her med en deprimeret hund, der måske stadig går rundt med et tandproblem.
- Kroniske gigtsmerter
Gigtsmerter er lumske i det, at de kommer snigende over lang til: Måneder eller år. Hvis man bor sammen med hunden, er det altså stort set umuligt, at se udviklingen. I starten vil gigtsmerter ikke få hunden til at halte synligt, det vil ikke påvirke spiselysten eller på anden måde være direkte synligt.
Kroniske gigtsmerter vil kunne tage toppen af humøret, og hunden bliver måske ganske lidt langsommere på gåturen …men “den er jo også blevet gammel”. På den måde kan hunden virke bare “gammel” eller “deprimeret”, men end den tydeligt viser, at den er plaget af milde, men kroniske smerter.
- Infektioner
Både milde og mere alvorlige infektioner kan få en hund til at virke deprimeret. Blandt de milde infektioner er luftvejsinfektioner (som eksempelvis Kennelshoste) og tarminfektioner (som Omgangssyge). Mere alvorlige infektioner, der kan gøre en hund deprimeret er underlivsbetændelse (hos tæver) og prostatabetændelse (hos hanner).
- Hormonsygdomme
Alle hunde over 4-5 år er i risiko for at udvikle hormonsygdomme, og det gælder både hunner og hanner. Der findes flere typer, men særligt Hypothyroidisme (for lavt stofskifte) kan få hunde til at virke deprimet. Det lyder ikke som problemet med Hannes hund, og det vil da ofte også vise “sladderhanke” i en blodprøve.
Lavt stofskifte gør en hund trist, “deprimeret” og langsom. Det virker egentlig friske nok, men tager på i vægt, bliver sløvere og kan halse mere. Bliver dette fejltolket og slået hen som bare “hundedrepression”, kan sådan en hund faktisk gå med ubehandlet sygdom længe. Dette går ud over livskvaliteten, og det kunne nemt være ændret med hormonbalancerende medicin.
Psykologiske årsager til depression hos hunde
Når en hund virker deprimmeret, og man er fuldstændig sikker på, at det ikke skyldes sygdom eller smerter, skal vi også vende nogle metale årsager
- Deprimeret hund i løbetid
Det er helt normalt at tævens humør skifter under selve løbetiden. Hun kan blive mere stille, spise mindre, putte sig i kurven og blive mere reserveret overfor andre. Dette er helt normalt.
Det er dog et meget alvorligt tegn på sygdom, hvis disse tegn kommer i ugerne efter løbetiden. Hvis hund samtidig drikker og tisser mere, og måske har nyt flåd fra skeden, er det et næsten stensikkert tegn på underlivsbetændelse.
Dette kan blive en livstruende tilstand, hvis ikke det håndteres inden for de første 2-4 dage, og har altså intet med diagnosen “depression” at gøre.
- Hunde i sorg
Hunde kan godt føle sorg og være triste efter tabet af en god kammerat. Heldigvis er de typiske bedre til at komme igennem det end vi mennesker er, og tristheden vil typisk kun tage 2-3 uger, og starter ofte ca. en uges tid efter tabet.
Det udvikler sig ikke fra normal tristhed i en sorgperiode til egentlig følgende depression. Det har jeg i hvert fald aldrig set dokumentation på.
- Stress hos hunde
Stress og angst er måske nok den mest almindelige psykologiske udfordring vores kæledyr lider under. Nytårsaften er sikkert den værste aften af dem alle, men mange hunde slås med stress over hverdagens små udfordringer.
Dette kan være et voldsomt psykologisk pres for nogle hunde, og måden vi blandt andet behandler dette på, er med anti-depressiv medicin. Dette er dog ikke de samme som at sige vores hunde har depression.
Dog medgiver jeg, at den manglende “depressionsdiagnose” måske skyldes at den ville give mindre udadvendte symptomer end eksempelvis stress gør. Vi kan på den måde måske nemmere overse den. Igen, så kan vi håbe at fremtiden gør os klogere på de dele.
