Min hund slikker poter og bider i sine ben – kan det være allergi?

OBS: Denne udskrift er udformet af AI og vil derfor indeholde unøjagtigher.

Transcript
[0:16]
Introduktion
[0:00]Music.
[0:16]Du kan se hele spørgsmålet og mit svar over på hjemmesiden på spørgdyrlægen.dk-49.
Spørgsmålet går på en valp, som er fire måneder gammel, som er begyndt at slikke
og knore af sine egne poter.
Og om det måske kan være noget adfærd, eller om det har noget med allergi at gøre.
Og du skriver selv, at han måske er lidt for ung, når man er fire måneder gammel
til at være allergisk. Og det er jeg faktisk enig i.
Så der kan måske være noget andet spil, men man kan få forskellige typer af
allergiske reaktioner, så der kan måske være noget om det alligevel.
Og det er nogle detaljer, jeg vil grave mig ned i i dag, og så skal vi lige
snakke lidt om det her med adfærd hos helt unge hunde, og også om,
hvordan vi kommer nærmere en allergisk diagnose, eller måske får det udelukket.
Inden vi kommer så langt, skal vi lige høre fra en af den her podcast-sponsorer.
Det er dem, der betaler for gildet og sørger for, at du kan få den her podcast helt gratis.
[1:19]Dagens sponsor er nemlig bogen Min Firbenede Ven, som jeg faktisk selv har været med til at skrive.
Bogen er samlet af veterinærsygeplejerske Gitte Kamp, og vi er flere dyrlærer,
der har været med til at byde ind og skrive til bogen. Og selv har jeg skrevet
det afsnit, der handler om indvoldshorm, og hvad du som hundeejer bør vide om
dem, og hvordan du genkender dem.
Bogen er rigtig lækkert sat op, synes jeg, og den er nemlig meget nem at gå til.
Vi har prøvet at holde sproget, så det sådan er til at forstå,
og du ikke behøver en hel dyrlægeksamen for at være med.
Der er ni kapitler, der tegner dig igennem alt det vigtige, du skal vide,
og alt det grundlæggende, du bør kende til, når du er en ny hundeejer.
Du kan se mere om bogen og bestille den over på Dyrlægens Outlet Shop.
Bogen hedder Min firebenede ven, og så for at gøre det lidt let for dig,
så kan du finde den ved at skrive spørgdyrlægen.dk-ven.
Altså spørgdyrlægen.dk-ven. Og skynd dig, for der er gratis fragt til de 10.
[2:27]
Allergiske reaktioner hos hunde
[2:21]Music.
[2:28]Dagens spørgsmål er et af de lidt længere slagsen. Jeg læser et udvalg af det.
Du kan som sagt se hele spørgsmålet over på hjemmesiden på spørgdyrlægen.dk-49.
Der står, at min franske bulldogvalp på fire måneder slikker meget i sine poter
og bider meget i sine ben.
Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er en valpeting, eller om det har noget med allergi at gøre.
Nogle gange vuffer og knorrer han, når han bider i sine poter.
Der er ikke noget rød, men der er ikke nogen sår eller nogen knækket negl.
Og jeg har tjekket ind imellem trædepurene, og der er heller ikke noget at se.
Men det virker, som om han er sur på sine ben, mens han slikker og bider sig.
Jeg har talt med dyrlægen omkring allergi, men har fået at vide,
at hun er for ung til, at det egentlig kan være det. Og det er meget sjældent i hendes alder.
Der står ops-allergi i hendes journal, og så spørger han her,
hvad det kan være, og hvad man kan gøre ved det.
Og det er et ret klassisk symptom, og begge dele er relevant at snakke om her.
[3:34]Allergier plejer at give kløe steder på huden, hvor der er mange kirtler.
Hunde har ikke ret mange svedkirtler, men der hvor der er flest,
er faktisk imellem trædepuderne.
Der sidder også nogle kirtler på hagen, og der sidder kirtler i ørene.
De laver ørevokser. Der sidder også nogle omkring endetarmsåbningen under halen,
som danner noget duftsekret. Og der er også i armhulerne, ligesom hos os mennesker,
nogle svedkirtler, som kan være irriteret.
Nogle hunde slår ud alle de her steder, og nogle slår kun ud et eller to af de her steder.
Der er lidt forskel på, hvilke steder hunden har valgt at slå ud på.
[4:11]Men poterne er helt klassisk, og det er et helt klassisk sted for hunde at få reaktioner.
Når huden så bliver rød og irriteret, for eksempel som resultat på en allergisk
reaktion, så bliver huden mere skrøbelig, og den bliver mere modtagelig for infektioner.
Og når man så laver dyrkninger og ser på huden, så kan man finde bakterier og svamp og meget andet.
Og så kan vi på den måde blive fristet til at tro, at det er nok bare en svampinfektion.
Og det er det jo for så vidt også, men problemet var egentlig,
at huden i forvejen var lidt skrøbelig og tillod de her svampe at blusse op.
Og hvis det så har stået på i lang tid, så bliver huden også tykkere og mere
modtagelig, og så kan de udvikle det, der hedder foronkolose.
Så plejer det ligesom at stå på lidt længere tid, og når man er fire måneder
gammel, så er der ikke gået tid nok til, at man kan udvikle det nummer.
[5:05]
Hudreaktioner og allergi hos unge hunde
[5:05]Og netop når det er en ung hund, som ikke har haft mulighed for at have en reaktion
i længere tid, så behøver forandringerne i huden ikke at være vældig tydelige.
Og så er det faktisk bare nogle gange en lille bitte rød plet imellem trædepuderne,
og så kan man faktisk godt risikere at overse den, hvis ikke man ved,
hvor man skal kigge efter den.
Jeg ved ikke, om det er relevant her i det her tilfælde, men det er bestemt en mulighed.
Og så endelig, så kan huden jo også godt klø uden at være rød.
Altså den kan bare være tør og irriteret, og så kan det i sig selv godt klø.
[5:39]Man kan have forskellige typer af reaktioner. Det jeg startede med at snakke
om her, det er sådan en klassisk allergisk reaktion, som kommer indenfra,
og det er altså immunforsvaret inde i huden, inde i blodbanen og under huden, som starter det her.
Og det er typisk ved, at kroppen har modtaget noget, den ikke kunne tåle,
for eksempel i fodret. Det er i hvert fald ofte den, vi går efter.
Pollen og lager midder og skimmelsvamp og sådan noget, og det kan også udløse
det, men fodret er der, hvor vi typisk starter.
Man kan også få sådan noget, der hedder kontaktreaktioner, og det er,
hvad det lyder til at være, altså en reaktion i huden på noget, man har rørt ved.
Det kan fx være ved nogle planter, der stikker, river, og så kan huden ikke
lide det lige lokalt der, og så er resten af kroppen på den måde ikke allergisk.
Der er også nogen, der kan reagere på rengøringsmidler eller på et eller andet
andet, som om sommeren, når det er varmt, hvis asfalten sviger og den slags salt om vinteren.
Det giver alle sammen kontaktreaktioner, som holder sig meget lokalt,
hvor kontakten har været, og udslættet også holder sig der.
Og i mange tilfælde er behandlingen bare at vaske lokalt og så lade huden hæle
op af sig selv og så i øvrigt undgå, at hunden kommer til at røre ved det, den ikke kan tåle igen.
[7:02]Det der med fodret, allergier, som kommer indenfra, den kan være lidt sværere,
og den vender jeg lige tilbage til om et øjeblik.
[7:08]
Adfærd og kedsomhed hos unge hunde
[7:09]Det er rigtigt nok, at det kan være valbeadfærd, og så er vi over i,
om den her hund måske keder sig.
Når man er fire måneder gammel, så skal der ske noget, også når man er fransk bulldog.
Faktisk er der nogle af dem, der er holdt lidt kunstigt nede,
og det vil sige, at man kan måske være fristet til at tro, at en fransk bulldog
ellers er sådan en lidt rolig hund.
Men dem, der ikke er presset på deres ryg og på deres ben og på deres værntrækning,
de vil faktisk være nogle ret energiske typer.
Og hvis ikke man bliver udfordret med ret meget andet end to eller tre gåture
i løbet af en dag, og så sådan lidt legeture hjemme på gulvet,
så kan man godt komme til at kede sig noget.
Og det skal nogle gange ligesom bare ud på en eller anden måde,
og så finder hunden på et eller andet, der fungerer.
Det kan være at løbe rundt i små cirkler, eller bide sig selv i benene.
Nogle gange bliver det meget sjovt, hvis man samtidig også får opmærksomhed
fra sin ejer, når man gør det, og selvom det måske mest er en negativ opmærksomhed,
så får man der jo trods alt opmærksomhed, og så kører det ligesom der.
Så er det svært at se, hvad der er adfærd, og hvad der faktisk er klø i huden.
[8:17]Man kan jo prøve med det her med lokal vask, for at se, om det kan få problemet til at gå over.
Og hvis man så samtidig kombinerer det med sådan noget hundetræning eller hundeaktivitet
mere end bare en luftetur, og hvis problemet så går over, så er det jo løst på den måde.
Man kan jo også prøve med medicin, altså regulært kløstillende medicin.
Antihistamin virker ikke vældig overbevisende på hunde, og så skal man nogle
gange have noget, der er lidt skrappere, og det vil sige også dermed på recept,
så det er noget, du skal have fat i en dyrlæge for at få udskrevet.
Men I har jo ligesom været lidt indenover, lyder det til her.
Og så vil ideen være, at hvis man giver kløstillende medicin,
så burde problemet jo gå over, og hvis ikke det gør, så må det jo sådan netop
være noget adfærd, og så skal man have fat et andet sted.
[9:06]
Fodertrial og allergiundersøgelse
[9:06]Måden man bliver klogere på det her på, det er ved at lave det,
der hedder en fodertrial.
Det handler nemlig om, at man i første omgang skal have fundet ud af,
om hunden reagerer på fodret eller ej.
Jeg ved godt, at der findes nogle blodprøver, og de får desværre tilskrevet
mere værdi, end de kan stå indenfor.
De kan nemlig ikke helt sige så meget, som vi godt måske kunne ønske os.
Hvis man sådan skal være lidt firkantet, så kan en blodprøve fortælle,
hvilken slags allergi en hund har.
Den kan ikke fortælle, om en hund er allergisk. Så man er faktisk nødt til at
finde ud af, om de reaktioner, hunden har, skyldes en allergi.
Og når man så har fundet ud af det, så kan man køre blodprøven og finde ud af,
hvilken slags allergi det er.
Og det bliver måske sådan lidt akademisk.
[9:55]Men sagen er, at man kan ikke bare lige plukke en blodprøve ud,
og så få at vide, om hunden er allergisk.
Det får man ikke noget godt ud af. Og hvis der står i blodmålen,
at den reagerer på lærmider, så er det jo meget godt.
Men hvis ikke den nogensinde har været i kontakt med lærmider,
så er hunden jo i princippet ikke allergisk.
Så måden vi undersøger det på, det er, at vi giver dem noget særligt dietkost.
Den samme type allergifoder, som multiallergikerne får.
Og så regner vi med, at hunden får det bedre.
Hvis ikke den får det bedre i perioden, så er det jo nok, fordi vi skal lede
et andet sted ind i fodret.
Udfordringen kan så lidt være, at en hund i den alder helst ikke skal have og kan tåle.
Og igen dukker der nogle spørgsmål op, om hundens immunforsvar faktisk er modent
nok til at lave den her type allergiske reaktioner.
Man skal i hvert fald måske lige tænke igennem en gang til, om man skal lede
efter problemet et andet sted.
Men hvis man skal videre, og man ikke kan få det andet, jeg har snakket om her
til at virke, så vil sådan en såkaldt fodertvejl være måden at undersøge hunden på.