Hej
Kan se at der er flere med lignende problemer, men vil alligevel lige afprøve mit.
Jeg har en labrador på 5 år. Hun har altid fået tørkost, ikke nogen madrester, og som godbidder får hun gerne gulerødder, kartofler, agurk og andre sunde ting.
Her for ca. en uge siden begyndte hun så at prutte helt vildt, faktisk sådan at vi nærmeste ikke kunne være i nærheden af hende, det var virkelig voldsomt og så holdte hun op med at spise. Først troede vi det var dårlig mave, så hun fik lidt havregrød, hvilket også hjalp, men hun nægtede stadig at spise sine tørkostpiller, med mindre vi blander det med havregrøden. Så købte vi noget andet tørkost, som skulle stabilisere hendes mave, det spise hun i 2 dage, og så ville hun heller ikke spise det mere. Forleden, fik jeg hende til at spise sin tørkost ved at blande lidt gulerødder i, men det kastede hun så op ufordøjet næste morgen.
Hun spiser stadig gerne både hundegodbidder og snacks og hun ser glad og tilfreds ud, hun vil gerne lege og gå tur og ser ikke ud til at være tynget af ikke at spise.Når vi vil give hende mad, kommer hun ud og snuser til det og så går hun igen. Nu har vi købt en gang dåsemad, det vil hun også gerne spise også hvis vi blander det med tørkosten, og hun kaster det ikke op igen.
Er hun pludselig blevet kræsen, eller gider hun ikke tørkost. Jeg har svært ved at tro at hun bare ikke “gider” spise, grundet hendes historik med mad. og hver gang vi går i køkkenet stormer hun efter os for at se om hun også skal have noget!
:S
Med venlig hilsen
Den bekymrede
Hej
Jeg tror ikke din hun pludselig er blevet kræsen. Når det kommer så pludseligt, er mere sandsynligt at hun har noget sygdomsmæssigt.
Infektioner i maven og tarmsystemet er det mest oplagt. Det kan give mange forskellige slags symptomer. Kvalme med den følgende manglende appetit er meget almindeligt.
Nogle gange er skånekost ikke nok. Så skal der antibiotika til og det kræver en tur til dyrlægen.
I nogle tilfælde kan det også være smart at se på en afføringsprøve som undersøgelse for orm.
Mvh Søren
Mange tak for svaret. Så må vi skynde os til dyrlægen så hun kan få appetitten igen.
Konstatering: Hunden fejler ingen ting. Den er sund og rask, men vil bare ikke spise !!!!!
Hjælp?
Er der lavet blodprøver og afføringsundersøgelser?
I så fald, hvad var resultat?
Søren
Nej, dyrlægen mente ikke at det var nødvendig, hun trykkede hunden på maven og gav hende et grundig sundhedstjek, og konstaterede at hun var sund, glad og rask, og vi skulle prøve med andet fodder.
Nu har vi prøvet andet foder, og hun spiser stadig ikke. I øjeblikket stiller vi hendes mad frem i ca. 15 min, og hvis hun ikke har spist fjerner vi det igen.
I gennemsnit spiser hun halvdelen af hendes morgenmad og det er alt.
Hun har tabt ca. 1 kg. og vejer ca. 31 kg. Hendes idealvægt er 31 kg.
Bør vi prøve dyrlægen igen og forlange blodprøve?
Hendes afføring ser normal ud.
Hej
Hvis hun er glad og frisk, kan man godt tillade sig at vente og se tiden an. På den anden side: Hvis du er meget bekymret, kan det måske være en god ide med mere udvidede prøver. Hvis prøver kommer tilbage normale (hvilket ikke er ualmindeligt), kan med ro i sindet udelukke en lang række sygdomme.
Vil vil blive mere bekymret, hvis hunden taber 10 % eller mere af sin kropsvægt. Altså 3,1 kg eller mere.
Mvh Søren