Kan man selv inseminere en hund? Og hvordan gør man?

OBS: Denne udskrift er udformet af AI og vil derfor indeholde unøjagtigher.

Transcript

[0:00]

Indledning

[0:00]

Velkommen til Spørg Dyrlæn. I dag med spørgsmål nr. 64, der handler om, hvorvidt man kan inseminere en hund selv, og i så fald, hvordan man gør.

[0:05]

Music.

[0:16]

Du kan se hele spørgsmålet og læse mit svar over på hjemmesiden på spørgdyrlæn.dk-64. Og det korte svar er, at ja, det kan man godt, men jeg vil klart anbefale dig ikke at gøre det, fordi der er for stor risiko for, at det enten går galt, ikke virker, eller at du måske ligefrem laver skade på hunden. Der er nogle forskellige ting, vi skal snakke om. Spørgsmål om timing, ikke også? Hvornår skal man gøre det? Eller måske lad sin dyrlæge gøre det? Og hvilken donor skal man vælge? Og hvad skal man holde øje med i den forbindelse? Så alle de detaljer graver vi ned i, og jeg kommer også til at argumentere lidt i et personligt vinkel for, hvorfor jeg ikke synes, det her er en god idé.

[1:03]

Jeg ved, at det er et emne, som måske kan sætte følelserne lidt i kog, eller nogen i hvert fald kan have en stærk holdning til. Og jeg skal gøre, hvad jeg kan for at adskille tydeligt, hvornår det er faglighed, jeg snakker om, og hvornår det er min egen lidt mere personlige holdning som dyrlæge, jeg udtaler mig om. Så jeg prøver at holde tingene adskilt, så godt jeg kan. Men inden vi kommer så langt, så skal vi lige høre fra sponsorerne af den her podcast. Og det kunne nemlig blive dig, hvis du synes. Du kan, hvis du synes, at den her podcast er det værd, donere 10 kroner om måneden for at hjælpe med at holde den flydende. Du må gerne lytte med, selvfølgelig, hvis du ikke donerer. Det er der ingen krav om. Men hvis du mener, at den her podcast er det værd, så kan du blive en del af fællesskabet af dyrevenner over på hjemmesiden. Og der kan du så donere 10 kroner om måneden. Der er ingen binding, så du kan sagtens bare melde dig fra det øjeblik, at du ønsker dig det. Og du får også en adgang til en lille smule online events og lidt forskelligt men det handler primært om at du kan donere 10 kroner om måneden hvis du synes at det er det værd.

[2:21]

Overvejelser om Inseminering af Hunden

[2:14]

Music.

[2:22]

Dagens spørgsmål lyder sådan her. Hej, jeg har en fransk bulldog blanding TV, Luna, som er tre år gammel. Hun er sund og aktiv, og vi går lang en tur hver dag. Jeg havde tænkt mig måske at inseminere hende, fordi jeg har hørt, at det kan være en god måde at sikre sunde valpe på. Og vælge en god far til dem. Men ærligt, så er jeg lidt på bar bund her. Vi har prøvet peging tidligere, men det gik ikke, og hun blev ikke gravid. Jeg har hørt om DIY kits til hundeinseminering, og jeg tænker, at jeg måske kan gøre det selv. Men samtidig ved jeg jo ikke, hvordan man gør sådan noget, og jeg vil jo heller ikke skade min hund Luna eller gøre noget forkert. Så her er mine spørgsmål. Er det sikkert, at jeg inseminerer Luna selv, eller skal jeg helt klart overlade det til en pro? Hvordan finder jeg ud af, hvordan det bedste tidspunkt er for intimidation? Hvad skal jeg kigge efter, når jeg skal vælge en donor? Jeg vil gerne sikre mig, at valbene også bliver så sunde som muligt. Jeg håber virkelig, du kan hjælpe med nogle gode råd her, for jeg vil gerne det bedste for Luna og sikre, at alt går efterbogen. På forhånd tak med venlig hilsen, en hundeven. Så der er jo altså lidt, vi skal kaste os ud i i dag.

[3:45]

Mekanikken bag Hundeinseminering

[3:46]

Og sådan rent mekanisk, så foregår det jo sådan, at man har en handhund som man taber af altså man onanerer ham ikke også for, en portion sædceller en dyrlæge vil jo så kigge i mikroskop og se om de her sædceller er levende, og der er levende nok til at det overhovedet giver mening at lægge det op i tæven men ellers så tager man jo så portionen og putter i specielt hylser, og så har man et indføringsrør, som man lægger op i skiden på tæven på det rigtige tidspunkt, og så serverer man portionen der. Altså i virkeligheden jo på samme måde, som han hun selv ville gøre, man er bare ligesom mellemledet der. Det gør man jo så blandt andet, hvis tæven ikke tillader parring fra handen, eller handen ikke kan finde ud af at gøre det selv, om man vil hjælpe ham. Og så gør man det også for at sikre sig, at den portion, der kommer, faktisk er noget ved. Altså at der faktisk er levedygtige sædceller i det. Og det er jo en af forklaringerne for, hvorfor det måske ikke var gået tidligere, at den handhund bare ikke havde levedygtige sædceller i portionen, og det behøver der nemlig ikke at være, eller måske er der for få levedygtige af dem.

[5:03]

Det her er noget, jeg vil anbefale dig at lade en dyrlæge gøre, fordi der er så mange dele i den proces, hvor det kan gå galt. Og faktisk så vil jeg gå så vidt som til at sige, at du skal ikke bede sådan en dyrlæge som mig, som er dygtig til meget, men ikke til det, om at gøre det. Og selvom jeg måske nok godt kunne gøre det, og er undervist i det, og lovligt også kan udføre proceduren, så afviser jeg det faktisk, fordi jeg har ikke erfaring med det. Så jeg vil faktisk anbefale dig, også selvom det måske kan give en lidt længere køretur, at køre efter en dyrlæge, som har erfaring med det her. Og som du selvfølgelig også har tillid til, naturligvis. Så hvis du ringer rundt og spørger, så prøv at spørg til, hvor mange de har, og hvad deres succesrate er. Den vil aldrig være 100%, selvom dyrlægen gør det omhyggeligt og efterbogen, men hvor høj er succesraten? Hvis dyrlægen kan svare på de to spørgsmål, så har du lidt mere at gå efter.

[6:04]

Dyrlægens Anbefalinger

[6:05]

Der er flere grunde til, at vi som dyrlæger ikke anbefaler at kaste sig ud i det her selv. Det er primært af sikkerhed for tævehunden. Vi kan risikere at komme til at lægge noget op i tæven, som hun ikke har brug for og som måske øger risikoen for, at hun kan få komplikationer, Særligt hvis portionen fra handhunden ikke er håndteret korrekt og der kommer bakterier med den vej, så er der en væsentlig risiko der, Hvis hun arbejder lidt imod og ikke vil være med til det, så er der også risiko for, at man kan lave fysiske skader Og derfra er der også en væsentlig udfordring i at finde ud af, hvornår det er det rigtige tidspunkt at gøre det her på. Fordi det er nemlig fuldstændig korrekt, at tidspunktet for intimidation er meget vigtigt, og det er svært at finde det rigtige tidspunkt. Typisk vil man gøre det med en kombination af blodprøver, hvor man måler efter et bestemt hormon, der hedder progesteron. Dem kan man også finde online. De er typisk ikke helt så præcise, og det kræver også noget øvelse at aflæse dem korrekt.

[7:21]

I mange tilfælde vil det være sådan en prik, der skifter farve, og så skal man vurdere, hvor meget farve den har skiftet, om den er en lille smule grøn eller om den er lidt mere blå, og det er lidt en vurderingssag. Derfor vil mange dyrlæger også kombinere det her med at lave et skidsvaber, altså hvor man tager en steril vatpind og gnider på indersiden af slimhænden, sådan at man kan få nogle celler af. De celler vurderer man så i mikroskopet, og så i kombination kan man så komme det lidt tættere. Og hvis man skal være meget omhyggelig, så kan man faktisk lave en ultralydscanning, hvis man har de kompetencer, hvor man scanner æggestokken for at se, om der er æg på vej til at komme i ægløsning og være klar til at modtage her. Og alle de her ting, de gør man altså for at sikre sig, at man finder det rigtige optimale tidspunkt. Fordi det skal være lige omkring ægløsning for, at det her der overhovedet er effektivt.

[8:20]

Handhunden og hundhunden, de vil vide det selv. Og en hundhund vil normalt ikke tillade en handhund at springe på, hvis ikke hun er klar til at modtage ham. Så de har på en eller anden måde begge to en fornemmelse af det selv, uden at tage blodprøve. Men vi andre, vi er altså nødt til at lave det her nummer. Og særligt hvis vi overtager processen og måske til dels gør det mere eller mindre frivilligt med hjælp fra tevens side, så skal vi være sikre på, at vi rammer det rigtige tidspunkt, at vi ikke lægger det udenfor. Jo mere præcis du kan ramme det optimale tidspunkt, eller dyrlægen kan, jo større chance er der både for, at det går godt, men også at du får et større kul.

[9:02]

Så det jeg vil prøve at sige, det er, at det her kan fint lade sig gøre, hvis man ved, hvad man har med at gøre, hvis man har erfaring med det, og hvis man har villighed til at være omhyggelig med alle de små detaljer i processen.

[9:17]

Økonomiske Overvejelser og Etik

[9:17]

Der er selvfølgelig også en økonomisk side af det her, det kunne måske være grunden til, at man ville gøre det selv, men det her er i min verden, og det er så her, den personlige holdning kommer ind, ikke et fornuftigt sted at spare, både fordi, at du kan risikere, at det ikke bliver til noget, men også fordi, at du risikerer noget bøvl ud af det, og sygdom og noget skader på en hund, der ikke har bedt om det. Om man så skal gøre det, det er jo så det næste spørgsmål, Og der er ikke noget sådan unaturligt på den måde i det her idé, at det her er noget, man standardt gør på alle vores produktionsdyr. Og hvis du har med hester at gøre, så er det også ret almindeligt. Man gør det på svin og køer og får hele vejen rundt. Så det er en almindelig praksis, at man gør den her slags ting. Og det er ikke fordi, at man ikke også kan gøre det på en hund. Udfordringen er netop lidt, at man skal finde nogen, der har erfaring med det.

[10:18]

Det der så måske netop kan være forskellen til alle de andre dyr og så til hunde, det er, at jeg synes vi de sidste par år har set en tendens til, at hunde bliver afledt mere og mere efter nogle bestemte udtryk, som ikke altid er det mest optimale biologisk set. Og så nu bevæger vi os så ud i det her, hvor jeg sådan er lidt mere håndlingsbaseret end evidensbaseret, men vi ser, at nogle raser, og der er fransk bulldog jo, som der er tale om her, eller en blanding af er tale om her, en af dem, der bliver aflet med meget kort snude, og i nogle tilfælde indervendt snude. Det er sådan tydeligt udefra, men de her hunde har faktisk også skjulte problemer indenunder i det, at de ofte er født med et meget snævert luftrør, som man ikke kan se, hvis ikke man har hunden bedøvet eller kigger den ned i halsen på dem.

[11:15]

Problemet opstår jo lidt, fordi de her hunde kan sælges for en ret betydelig sum penge, så der er stadigvæk at købe til det, og derfor vil der også være et marked for dem, der ønsker at lave de her typer af valber.

[11:31]

Avlspraksis og Hundens Sundhed

[11:27]

Og på den måde ligesom trække avlen i en skæv retning. Ikke at det sådan i sig selv har noget specifikt med insemineringen at gøre, men det er dog trods alt, når vi sådan overtager sådan den blanding, der ellers ville være af genmateriale, hvis vi forestillede os hundeløb frit rundt blandt hinanden, som hjemløse eller frit i naturen, så ville de sådan indbyrdes jo finde ud af det selv. Men når vi overtager det på den måde og styrer, hvem der skal pares med hvem, så risikerer vi altså, og det er der desværre en ret tydelig tendens til, at vi får afledt i noget i en retning, som ikke er sundhedsmæssigt optimalt. Det kan måske godt være, at det er optimalt ud fra, at man får en hund, der er sjov og har et godt sind, og som er et godt kældyr, men som biologisk har udfordringer med ondt i ryggen, allergier og svær vejrtrækning. Og det har jeg som dyrlæge ret stramt med.

[12:27]

Jeg har det ikke stramt på den måde med de hunde, der kommer i klinikken. Jeg hjælper alle, uden at dømme, men jeg vil dog trods alt gerne tillade mig at være kritisk over for de opdrettere, som ikke laver den her type af arvl med de bedste intentioner. Og jeg vil også tillade mig at være en lille smule kritisk over for dem, som er med til at holde den type af arvl i gang ved at købe de her hunde.

[12:54]

Når det så er sagt, så er vi jo sådan lidt tilbage ved, at jeg sådan personligt jo nok mener, at de her hunde til en vis grad skal have lov til at bestemme selv. Og det skal da i hvert fald, hvis man laver en inseminering af en tæve, jo i hvert fald være sådan, at man også vurderer, at det ikke bliver et overgreb på hende. At man ikke gør det, hvad skal man sige, mod hendes vilje. Og jeg vil ikke sådan væve mig ind i, hvad der sådan er samtykke og sådan noget. På den måde skal vi ikke sammenligne med menneskerne, men hvis hun engang har vist, at hun ikke vil have med en handhund at gøre, og hun måske også modsætter sig den her procedur, så skal man overveje, om det er det rigtige at gøre for den her hund. Og det er også uagtet, at Luna måske kunne være en dejlig og sund og rask og enormt sød hund, og det er enormt ærgerligt, at når nu Luna lige er din hund, at det så måske ikke kan lade sig gøre.

[13:49]

Etiske Overvejelser om Hundens Valg

[13:50]

Det spørgsmål her, det har jo intet at gøre med den etiske overvejelse i det her, men jeg føler mig alligevel kaldet til at nævne noget om det. Og det er muligt, at Luna hjertens gerne vil være med til det her, og hun virkelig er sund og rask, men det er i hvert fald en tanke, jeg synes, man bør gøre sig.

[14:12]

Donohundene har det typisk lidt nemmere. Der er rigtig mange, der stiller frivilligt op til den øvelse, så det er lidt nemmere at have med at gøre. Og igen, så skal man så være ud over at være opmærksom på, om det her er en sjov og rar og dejlig hund. Og det vil mange ejere jo selvfølgelig mene om deres egen hund. Så er der også nogle sundhedsmæssige ting, som kan være en udfordring her. Så uanset at man kan finde en donor, han som måske er glad og sund og rask og dejlig, at han så ikke for eksempel har dårlige hofter. En hund kan godt gå pænt og normalt og ikke selv have egentlige smerter i hoften. Men stadigvæk godt have anlæg, som de kan give videre. Så det var jo en ting, man kunne overveje. Der findes også nogle arvelige øjensygdomme, som man bør se, og der er… Det er faktisk sådan, at man som ejer ikke kan se de her ting, og der vil være nogle af de aflige sygdomme, jeg heller ikke kan se, selvom jeg har en hund i klinikken, og der skal altså en specialist i øjensygdomme til at finde den slags. Udover det, så er der jo så måske nogle overvejelser med skjulte hjerteproblemer og allergier, men hvis man ligesom har været hele vejen rundt, og de to aflestyre ikke har noget der, så kunne man jo godt ligesom kaste sig ud i det her. Men jeg håber også, at det du får ud af det, er at det jeg mener, det er, at udover at du måske synes, at din hund er dejlig, og at du synes, at den er sund og rask.

[15:35]

Og det her måske nemt kunne lade sig gøre, så vil jeg gerne at du går herfra med den viden, at det her det er væsentligt mere kompliceret, end bare sådan lige at man kan bestille noget på nettet. Og det griber ind i nogle sundhedsmæssige ting, som som man som ejer har meget ringe mulighed for at blive klog på.

[15:58]

Altså der foregår nogle ting inde i kroppen, som man ikke kan se og mærke udefra. Og så er det faktisk også nogle ting, som jeg som standarddyrlæg ikke ville kunne hjælpe dig med, uden at have hjælp for eksempel af en øjenspecialist. Så det her er altså noget, der kræver en væsentlig planlægning og nogle undersøgelser

[16:23]

Vigtigheden af Dyrlægekonsultation

[16:21]

hos dyrlæger, der har forstand på de her ting. Og derfor så er vi tilbage ved udgangspunktet, at jeg helt klart anbefaler at bruge en dyrlæge, som har forstand på de her ting, og som har alle de her både juridiske og etiske overvejelser i tankerne. Og der findes heldigvis dygtige dyrlæger herhjemme, som udfører det her både godt og sikkert, og som har etikken med. Der er ikke så vældig mange af dem, så som sagt kræver det måske en køretur, men jeg vil klart anbefale dig at kontakte en ekspert på det her område, sådan at vi er sikre, eller du er sikker på, at alle baserne er tjekket af.