Min hunds hovedfacon har ændret sig, hvilket er meget mærkeligt. Han er gennem det sidste halve års tid blevet tiltagende træt og gider kun at gå kortere ture…
(Udgivet januar 2012, seneste opdateret januar 2018)
Vores dejlige 8-årige labrador retriever, Felix, har gennem det sidste års tid haft kortere perioder med øjenproblemer, som jeg vil tro er Horners syndrom. Da jeg ikke har vurderet, at han har smerter og kan læse mig til, at der ikke er nogen behandling, har jeg ikke været til dyrlæge med ham.
Vi har altid gået lange ture på 6-10 km. i skoven, hvor Felix har løbet løs og brugt en masse energi. Han er gennem det sidste halve års tid blevet tiltagende træt og gider kun at gå kortere ture. Hvis jeg tager løbetøjet frem, gemmer han sig væk i stedet for at hoppe rundt, som han plejer.
Hans hovedfacon har ændret sig, hvilket er meget mærkeligt. Han er blevet mere spids, og hans ører hænger mere end vanligt. Han vejer stadig 36,5 kg., som han faktisk har gjort de sidste år.
Han har aldrig haft en voldsom appetit, som en ”normal” labrador, og der er altid mad i hans madskål. Vi skifter lidt imellem forskellige tørkost. Han får ikke rester af vores mad, men ind imellem et kødben og godbidder beregnet til hunde. Han spiser mindre nu end tidligere, hvilket jeg forventer, hænger sammen med den mindre motion.
For en måneds tid siden, var jeg hos vores dyrlæge, som sagde, at han var en sund, men ældre herre. Han blev kigget i munden, ørene og dyrlægen strøg hænderne langs Felix’ krop og vejede ham. Andet blev det ikke til, men det var også en dag, hvor Felix’ øjne slet ikke hang, og han virkede kvik.
Har det mon nogen sammenhæng på hans øjensygdom, mindre energi og ændrede hovedfacon?
Jeg medsender 3 billeder af Felix. Et fra april sidste år, hvor der ikke var, ét af hans øjne og ét, hvor du kan se den ændrede hovedfacon.
Jeg håber meget på svar, med venlig hilsen Christina Rasmussen
Oplyst: Labrador retriever, 8 år
Skrevet af: Christina Rasmussen
Mere end kun Horners Syndrom
Ud fra billederne kan jeg ikke afgøre om hunden har Horners syndrom, men det er tydeligt at der andre ting på færde.
Det er mere oplagt, at han spiser mindre fordi han har det skidt og derfor også har mindre energi. Det er ikke så sandsynligt med det modsatte.
Selvom Horners syndrom hos hunde ofte giver hængende øjne og kan give hængende øre, kommer det oftest kun i den ene side. På dine billeder ser det mest ud til at hunden er påvirket i begge sider.
Horners syndrom er derfor ikke så sandsynligt.
Tab af muskelfylde
Hans ændrede hovedform kommer fordi han har tabt muskulaturen omkring hovedet. Specifik er det tyggemuskulaturen, der er væk.
Den slags kommer i nogle tilfælde af at nerverne ikke stimulerer musklerne, som de skal. Muskler, der ikke bliver normalt aktiveret, vil blive mindre.
Det kan også skyldes såkaldte immun-medierede sygdomme, hvor kroppen lidt firkantet sagt nedbryder sit eget væv og i dette tilfælde musklerne.
Det er desuden også meget tydeligt, at han har tabt sig på resten af kroppen. Den del passer heller ikke med Horners Syndrom
Undersøgelser er nødvendigt
Ud fra billederne bliver jeg bekymret for, om der kan være noget mere alvorlig galt med din hund.
Jeg mener også, at det oplagt at hans forskellige symptomer hænger sammen og at øjenproblemet kun er lille del af det.
Det er flere muligheder, der kan give de symptomer og derfor bør du bede din dyrlæge om at udføre specifikke test som for eksempel blodprøver eller skanning. Nogle af mulighederne er nerveskade i ansigtnerverne, lidelser i immunforsvaret, “erhvervet myasthenia gravis” og cancer.
svar
Tak for hjælpen, blev noget overrasket og har bestilt en tid hos en ny dyrlæge.
MVH Christina Rasmussen
Hej
Det synes jeg lyder rigtig godt. Pøj pøj med ham.
Søren
hej dyrlæge.
Jeg har en rottweiler tæve på 2år, som pludselig er blevet urenlig og besørger i sengen. Hun er vant til at være alene i op til 10 timer dagligt og har altid været renlig indtil nu. Disse uheld er kun sket mens hun har været alene i hhv 3 og 5 timer. Ingen tegn på blærebetændelse eller smerter. Har du nogle forslag til hvad der kan forsage dette?
Mvh
Patricia
Hej Patricia
Jeg tror ikke umiddelbart at det skyldes Horners syndrom. Den kan muligvis være et adfærdsmæssigt problem frem for en egentlig sygdom. Nå man ikke kan spørge hunden, vil det for det meste kræve en grundig undersøgelse evt. inklusiv urinprøve for at kunne udelukke blærebetændelse. Der findes gode dyrlæger, der er rigtigt godt til at rette op på den slags ubelejlige adfærd, du beskriver.
/Søren