Har min kat forhøjet stofskifte når han er så glad og frisk?

Min gamle kat er begyndt at tabe sig. Han er glad og spiser godt, så jeg tror ikke han er syg, men hvad kan der så være galt?

Min gamle kat på 17 år har tabt sig helt vildt meget på det sidste. Faktisk så meget at han nu er nede på ca. 3 kg. Han har altid været en stor kat på omkring 5 kg, men på sine gamle dage har han virkelig tabt sigt.

Han har det ellers fint og er både kælen, spiser og drikker og vil lege som han plejer. Faktisk virker han nogle gange MERE frisk. Så jeg er sikker på at han ikke fejler noget! Ingen af mine katte kommer ud, så det skyldes heller ikke orm.

Jeg kan læse at han måske kan have for højt stofskifte, men kan ikke rigtig få det til at passe, når han er så frisk. Har fu nogle der har nogle gode råd, til hvad jeg kan give ham? De får Hill’s C/D som er rimelig fedt i forvejen, så jeg skal skifte foder.

Kan man give ham noget kosttilskud?

 

 

Vægttab på 40 %

Jeg er glad for at høre din kat opfører sig frisk og er i godt humør, men jeg kan garantere dig at der ER noget galt med din kat.

Hvis det passer at han har tabt sig fra 5 til 3 kg, svarer det til at hn har tabt 40 % af sin krop.

Til sammenligning vil det svare til at jeg, som vejer lige under 90 kg, skulle tabe mig 35 kg! Det gør man ikke uden at der er noget galt eller man er i et intensivt vægttabsprogram. Og selv der, vil det ikke være sundt.

Beklager, men der er helt sikkert noget galt med din kat.

 

Godt humør med forhøjet stofskifte

At din kat har forhøjet stofskifte er en oplagt mulighed. Forhøjet stofskifte holder mange ting i vejret. Ofte er både humør, blodtryk, appetitten, pulsen og energiomsætningen holdt kunstigt i vejret.

Selv sygdommen holder altså både hans humør og spiselyst kunstigt oppe.

Problemet bliver dog at han slet ikke kan følge med. Ud over at høj pusl og højt blodtryk slider på kroppen, omsætter han alt for meget energi. Han kan simpelthen ikke følge med og spise nok. Derfor taber han sig.

Hvis han rent faktisk har for højt stofskifte uden at blive behandlet vil han slet og ret dø af sult, selvom han spiser alt hvad han kan.

 

Forhøjet stofskifte hos katte

Din dyrlæge kan stille diagnosen ved at køre en blodprøve. Ofte vil man kunne se at leverfunktionen og evetuelt nyrerne lider under presset, men det kan normalt med behandlingen.

Det vil ofte være en god ide at holde øje med blodtrykket også, og når behandlingen er startet bør man også følge nyrefunktionen.

Blodprøven vil samtidig også kunne være med til at afgøre om der er andre ting galt.

Nogle katte med forhøjet stofskifte går fra kosten og vil ikke spise – også selvom der står det modsatte i bogen om kattesygdomme. Dog kan der være mange andre grunde til at en kat ikke spiser. Dem kan du se her…

 

Behandling af forhøjet stofskifte

Forhøjet stofskifte hos katte kan behandles på 4 måder.

Den første mulig er den samme behandling som mennesker får: Radioaktivt jod. Ulemperne er, at kun få steder tilbyder det, katten skal være indlagt i meget lang tid og det er dyrt, hvis ikke du har forsikring.

Den næste mulighed er at give noget særligt foder, der ikke indeholder jod. Får katten ikke jod nok, kan han heller ikke danne stofskiftehormonet. Det kan måske lade sig gøre med en indekat, hvor du præcist kan styre om han for mad med jod i. FOr udekatte, der fanger mus og spiser andre steder, er dette ikke en holdbar løsning.

Den mest almindelige behandling i Danmark er at give tabletter. Det kræver at man giver medicin hver dag, men behandlingen er effektiv og kræver ikke andre særlige hensyn til katten. Den kan leve som altid fremover.

Den sidste mulighed bruger vi ikke så ofte mere, da vi har de tre andre. Det er operation. Her fjerner man kirurgisk dele af den kirtel, der producerer for meget hormon. Operationen er som sådan ikke svær, men det er uhyre svær at vurdere præicst hvor meget af kirtlen man skal fjerne. Tager man for lidt er katten stadig syg. Tager man for meget for den en anden sygdom – nemlig for LAVT stofskifte.

 

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Hormonsygdomme, Kattesygdomme, Parasitter


You may also like

Leave a Reply
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld