Hvorfor kan min gamle hund ikke finde ro?

OBS: Denne udskrift er udformet af AI og vil derfor indeholde unøjagtigher.

[0:17] Du kan se hele spørgsmålet og læse mit svar over på hjemmesiden på spørgdyrlægen.dk-35. 35.
Når en gammel hund opfører sig mærkeligt, så er smerter, lavgradede smerter, tandsmerter, rygsmerter, kigssmerter, sådan noget helt klart på toppen af listen.
Også selvom hunden ikke piver, klæder eller klønker sig.
De kan være svære at lure på, og nogle hunde er meget hårdføre og signalerer det ikke på en måde, som vi som mennesker måske ville forvente, at de gør.
Udover det, så er der selvfølgelig også nogle mentale ting, som kan ændre sig.
Og så er der også nogle hormonssygdomme, infektionssygdomme og sådan noget, som er værd at tænke over. Der er måder at finde ud af det her på.
Og det baserer sig måske i stor træk på, at en grundig dyrlæge laver en grundig undersøgelse af hunden.
Men der er stadigvæk nogle små hints, som er værd at holde øje med, og som måske kan hjælpe dig til at regne ud, hvad der foregår.
Men det graver vi os ned i i dag.

[1:19] Først skal vi dog lige høre fra en af sponsorerne af den her podcast.
Det er dem, der betaler for gildet og sørger for, at du kan lytte til det her helt gratis.
Dagens sponsor er bogen Min firebenede ven, som jeg selv har været med til at skrive.
Bogen er samlet af veterinærsygeplejerske Gitte Kamp, og vi er flere dyrlærer, der har været med til at skrive til den.
Og jeg har skrevet det afsnit, der handler om indvoldtorm.
Bogen er lækkert sat op og forholdsvis nem at gå til.
Vi har i hvert fald prøvet at holde sproget i en tone, så det er til at forstå, at du ikke behøver en dyrlægeeksamen for at være med.
Der er ni kapitler, og det tager dig igennem alt det vigtigste, man bør kende til om hunde, når man har sådan en.
Du kan se mere om bogen og bestille den over i Dyrlægens Outlet Shop.
Bogen hedder Min Firbenede Ven, så for at gøre det lidt let for dig, så har jeg lavet et link, der hedder spørgdyrlægen.dk-ven.

Hundens uro og adfærdsmæssige ændringer

[2:14] Altså spørgdyrlægen.dk-ven og skynd dig, for der er gratis fragt på de første 10.

[2:21] Music.

[2:27] Dagens spørgsmål kommer fra Rikke, og hun skriver sådan her.
Jeg har en blandingshund, dansk-svensk gårhund, blandet med Labrador, og han er en rigtig dejlig handhund på snart 9 år.
Han er virkelig ellers sund og rask.
Han piver og render rundt og snuser op i luften om aftenen. Det er som om han søger noget konstant og slet ikke kan finde ro.
Hans krop ryster, og han er ved at være en belastning, som gør mig ked af det.
Han er vel for gammel til at blive kistreret, eller vil det ikke hjælpe ham med at finde ro?
Han får dagligt tre ture, og den ene foregår, hvor han kan løbe frit, og han får masser af motion.
Jeg håber virkelig, at nogen kan hjælpe, for det er ved at være synd for ham, at han ikke kan finde ro med venlig hilsen, Rikke.
Og det er det klart bestemt.
Og vi er nødt til at skal tale om det med understimulering og opmærksomhedskrævende adfærd, og måske, at der er damer i spil.

[3:27] Selvom han er ni år gammel, så kan han godt være interesseret i damer, og det vil være naturligt, og særligt hvis naboen har sådan en, der er i løbetid, så vil han kunne mærke det på meget lang afstand.
Når hunde kommer op i alderen, så ser de mange på de gamle dyr, som de er jo også blevet gamle, og de vil måske ikke gå helt lige så langt, som de plejer, fordi det kan kroppen ikke holde til, så får de også mindre motion.

[3:58] Det, jeg oplever, at nogen så glemmer til gengæld, det er, at hunden jo godt kan være mentalt lige så frisk, som den hele tiden har været.
Og hvis ikke, at når man går på pension, finder på noget andet at lave, hvis man har været erhvervsaktiv hele sit liv, så bliver det simpelthen kedeligt.
Fordi fysisk motion er en ting, men mental motion er noget andet.
Og hvis man så bruger tid på mindre fysisk motion, så vil der altså blive energi til Aarhus, også selvom han går tre ture hver dag.
Hvis ikke han bliver mentalt stimuleret, som han måske blev tidligere, så vil der være noget uro i kroppen til Aarhus.
Og det er ikke sådan, at det nødvendige er en-til-en målrettet, at så opfører sig hunden sig som en, der igen er blevet dårligt opdraget.
Men det bliver sådan typisk lidt ukonkret og lidt ufokuseret noget energi som simpelthen bare tager over og så bliver det lige det der ligger først for på det tidspunkt hvor at energien den bobler.

[5:05] Inden at man sådan afskriver en hund i den alder til, at det er nok bare fordi, han er understimuleret, så kan det måske være en tanke værd, at han ikke er blevet syg, og det er sådan at udfordre ham mere, hvis han faktisk har ondt et sted, kan jo måske være en dårlig idé.
Men det generelle er ikke en dårlig idé at overveje noget aktivitet i forbindelse med fodring ved at pakke maden ind i paprør med papkasser, håndklæder og sådan noget.
Eller hælde det ud over græsplænen de tider af året, hvor den slags kan lade sig gøre.
Eller måske bare banalt set ud over køkkengulvet, fordi så sker der da i det mindste lidt.
Og så bruge noget mere tid på fokustræning og balanceøvelser mere end egentlig fysisk motion ved gåtur og kaste pind og bold og den slags.
Så der kan ligesom være noget, man kan arbejde med der.

[5:58] Det mest simple, hvis vi sådan skal over i noget mere sygdomsmæssigt og smertemæssigt, det kunne være ondt i maven. Simpelthen.
Og luft i maven, uro i maven kan godt i sig selv være nok. Og sådan noget forbigående virusinfektion og omgangssyre kan godt give noget ballade der.
Der ligger nogle organer derinde, som har med fordøjelsen at gøre, også noget, der hedder busbytkirtlen, pankreas, som også kan gøre ondt på hunde, og den kan de faktisk få rigtig ondt i.
Det er typisk ikke kræftsygdom, som det kan være hos os mennesker, men der kan godt gå betændelse i den, og det kan godt gøre rigtig ondt.
Og det er ikke nødvendigvis konsekvent hele tiden, man kan komme og gå.
Og det samme gælder, hvis det gør ondt i time-systemet.
Derudover er der smerter i ryggen og smerter ved tænderne.
Det jeg startede med at sige, var, at vi måske nok forventer lidt, at en hund måske piver, eller går fra kosten, eller klynker, eller bliver kontaktsøende, eller måske nok ændrer adfærd, men på en anden måde end det, Rikke beskriver her.
Men det er altså ikke altid tilfældet.
Hvis vi forestiller os en hund, der lever frit i naturen, og den så har ondt i tænderne, så vil det ikke hjælpe den meget, at den klønker og går fra kosten.
Fordi i næste uge gør det også ondt i tænderne. En ting er, at hvis man så har slået benet eller har brækket benet, så kan sådan en hund godt lægge sig syg i tre uger, så vokser det nogenlunde sammen, og så kan den jage igen.

[7:26] Så den type af smerte kan godt få en hund til at prøve at se, om den kan sove sig fra det og holde sig i ro.
Men tændsmerter er anderledes på den måde, at de måske, der indenunder på en eller anden måde, godt ved, at de vil dø af sult, hvis ikke de spiser alligevel.
Og de ved jo ikke, at de skal sige det til os og bede om hjælp og den slags.
Så på den måde, så vil det ikke være naturligt for en hund at pive eller klynke eller klage over rygsmerter eller ondt i tænderne.
Men vi kan godt nogle gange se en adfærdsændring alligevel.
Særligt hvis det sådan er kommet, det der hedder en akut forværing oven på noget, der ellers jo så kan være et kronisk problem.
Altså kroniske slidgikssmerter eller en kronisk diskusprolapse eller en kronisk tandbetændelse, så har fået sådan en akutforværing med en tandbyl eller sådan noget, som ligger under rødderne, og man ikke kan se ud fra.
Det er særlig relevant, hvis din hund lugter ud af munden. Så der vil jeg i hvert fald overveje, om det kunne være fornuftigt at tage et røntgenbillede af den tand, hvis det var.

Undersøgelse af smerter i ryggen og knæet

[8:26] Om det er vigtigt at tage røntgenbilleder af en ømt forben, eller en ømt knæ, hvis det skulle være det, Det må jo komme an på sådan en individuel vurdering, men hvis man ved lidt om knæ og ryg og sådan noget, så får man rigtig meget ud af at lave bare en klinisk undersøgelse, hvor man laver sådan nogle bøje- og strækkeøvelser, og får et overblik over, hvor og hvordan det gør ondt.
Og der er sådan flere forskellige måder at gå til sådan nogle ryg- og slidgiksmærter.
Og jeg har en artikel også over på hjemmesiden, som er til at søge frem, også over på Spørg Dyrlægen, som jeg også linker til i noterne fra dagens spørgsmål.
Det var altså som sagt på spørgdyrlægen.dk-35.
Der er der altså sådan en artikel over nogle forskellige ting, både kosttilskud og alternativ behandling eller støttende behandling, og så regulerende medicinsk behandling. Der er altså nogle forskellige muligheder der.
Nogle gange så prøver vi det simpelthen bare af, i den tro, at hunden måske har ondt et sted, og hvis det så ændrer på hundens humør, så havde det måske nok været rigtigt.

[9:30] Så er der også nogle hormonelle sygdomme, hvor kroppen danner forkert mængde hormon, enten for meget af noget eller for lidt af noget, og stofskiftet er relevant her.
Hunde, der kommer op i årene, deres krop kan finde på at danne for meget binyobarkhormon, så får de det, der hedder Cushing’s, eller det er jo også det, vi kalder øget konsekvent stresshormon.
Det kan også danne for lidt Som giver et for lavt stofskifte Og så vil det også påvirke humøret I den ene eller den anden retning Det ene vil typisk regulere energien lidt op Og det andet lidt ned Men det vil give noget uro Og noget ændret adfærd I et eller andet omfang, Og så er der så et generelt mentale sygdom Demens og senilitet Og sådan noget Det findes og det er veldokumenteret, at det findes hos hunde.
Jeg vil dog sige, at vi lige skal tilbage til den der med rygsmerterne, fordi jeg har ofte, i hvert fald mere end én gang, oplevet, at en hund opførte sig som om, at den var blevet dement, som det eneste symptom.
Og da vi så behandlede den for smerter i ryggen, så vendte den faktisk tilbage til et normalt liv igen.
Så smerter kan godt som eneste symptom se ud som om, at hunden er blevet forvirret eller bare dement. mens den står og stiger ind i væggen, uden netop at den klager og klønker.

Overvejelser vedrørende kastration hos ældre hunde

[10:58] Og så lige en krølle på det der med at blive kastreret. Det fører jo tilbage til det her med, hvis der er damer i nabolaget, og hvis han bliver vildt stresset af, at der er det, og vi kan blive enige om, at det faktisk er årsagen, så er det da en tanke værd, om den hund har det bedre ved at være kastreret.
Det kan godt være belastende nok for en hund at gå rundt med fuldstændig et normalt niveau af hormoner, fordi det gør, at der er meget, man skal forholde sig til, og det vil kun hjælpe nogen hunde at blive kastreret.
Og man er i min verden aldrig for gammel til at blive kastreret som hund.

[11:30] Man skal selvfølgelig overveje noget med narkosen, men selv det at være kommet op i årene, det er i princippet en øget risiko ved narkosen, når man er op i årene.
Men som dyrlæge er det ikke noget, der bekymrer mig vældigt.
Ikke med de narkosemidler, som vi har i vore dag.
Og slet ikke, hvis man finder et sted, hvor man har noget overvågning, sætter drop op, måler blodtryk og holder øje med pulsen og sådan noget.
Så er det ikke der, min bekymring vil ligge ved at bedøve en gammel hund.
Dem, der udfordrer os narkosemæssigt, det er så hunde, som har en skjult hjertefejl, eller som har en ravende betændelse i kroppen, eller som af en eller anden årsag er, hvor kroppen er stresset af en eller anden form for påvirkning.
Og det kan selvfølgelig snyde, hvis ikke man har fundet det på forhånd.
Men hvis man laver en grundig klinisk undersøgelse, eventuelt kører en blodprøve for levernyerfunktioner, blodprocent, og så har noget ordentlig overvågning på hunden, så vil jeg personligt være helt tryg ved at bedøve også en gammel hund.
Men igen, selvfølgelig en individuel vurdering. Det skal i hvert fald ikke i min verden være det, der ligesom holder tilbage for at kastrere en gammel hund.

[12:40] Når vi snakker om at gøre det tidligt, så gør vi det jo nogle gange netop på grund af sådan noget adfærdsændring, hvis man har en ufokuseret hund, man ikke kan træne med tidligt i årene.
Og hos tæverne laver vi også en neutralisation jo tidligt for at beskytte dem imod brystkræft og sådan noget.
Så der er nogle argumenter for, hvorfor man kunne gøre det tidligt i livet, men det betyder ikke, at en gammel hund ikke også måske kunne have glæde af det.
Og hvis man er i tvivl, så kan man lave en medicinsk kastration, hvor man lægger sådan et hormonimplantat under huden.
Der går en måneds tid fra, at man har lagt det i, til det virker, og så holder det typisk 6-8 måneder.
Jeg gør ikke reklame for den specifikke behandling, men jeg siger, at det kan være en god idé måske at diskutere med sin dyrlæge, om det vil være en god løsning for nogen hunde, og det kan være en måde at afprøve, om det har det resultat, man ønsker for den enkelte hund.
Hvis det så viser sig, at det faktisk kommer en god hund ud af at være blevet kemisk kastreret, så kan man jo så overveje at lave en kirurgisk kastration bagefter.
Men igen, det er en individuel vurdering, og om det passer lige til den her hund, det vil kræve en undersøgelse af ryg og tænder og måske af hormonbalancen, for ligesom at få det fulde overblik.