Min kat nyser – Influenza, bare forkølet eller noget helt andet?

Når katte nyser, kan det skyldes influenza, som er mange katteejeres skræk. Der er dog også et hav af andre muligheder, som jeg beskriver her.

 

Hvorfor nyser min kat meget?

Når katte nyser kan det skyldes det enten infektion (som Chlamydia, Calici og Herpes), et fremmedlegeme (som græsstrå i næsen) eller en knude i luftvejene (som poplypper). Katte nyser normalt ikke af pollenallergi eller astma, og selvom de i princippet også kan få svamp i næsen, ser vi det stort set aldrig i Danmark.

Når en forkølet kat nyser kender vi for det meste ikke den specifikke virus, der giver problemet. Der findes et hav af forkølelsesvirus, og selvom de har forskellige grader af symptomer er behandlingen ofte den samme. Nogle virus kan give alvorlige og lange forløb, hvor kattens næse og bihuler stopper til med.

Andre infektioner giver milde forløb hvor katten måske sover lidt mere en dag eller to, nyser lidt og derefter hurtigt bliver rask igen.

De mest kende infektioner er Calici-virus, Herpes-virus, Covid-19 og Chlamydia, men der findes som sagt et hav af andre og vi kender ikke dem alle sammen.

Der findes ingen specifik behandling imod virusinfektioner hos katte, men Chlamydia kan behandles med en bestemt slags antitiotika og fremmedlegemer og knuder skal selvfølgelig fjernes.

 

Forkølet kat nyser i forskellige grader

Kat med sorte bussemænd

Milde infektioner kan få en kats næse til at løbe lidt og det vil give den noget sort i næsen. Det sorte er egentlig bare “snot”, der samler snavs og dermed bliver sort.

Det sorte i næsten kan ses både ved forkølelse, bihulebetændel og øjenbetændelse. Når øjne løber, løber næsen nemlig med og dermed bliver det mest synlig symptom nogle gange sortebusemænd i næseborerne.

Vi ser også denne milde type flåd ved kroniske infektioner med eksempelvis Herpes. Herpes kan behandles, men desværre med svingende effekt, og derfor er planen nogle gange blod at hjælpe katten med at holde sig ren.

 

Kat nyser gult snot

Når en kat nyser snot kan det både være grønt, gult eller orange. Farven i snottet kommer fra celler, som ikke nødvendigvis er bakterier. Man kan altså ikke se direkte på farven af snottet om det skyldes virus, bakterier eller noget helt andet.

Det eneste vi kan se ud fra farve, er, at der er mange celler i snottet. De celler kan eksempelvis være kattens egne hvide blodlegemer, der arbejder med at bekæmpe årsagen.

Gult eller grønt snot er dog ofte tegn mere en mere alvorlig infektion, og denne type forkølelse kræver ofte en eller anden for for behandling. Særlig hvis kattens bihuler også stopper til med snot, kan katten få rigtig svært ved at få luft.

 

Bihulebetændelse hos kat

Forkølelse og snot hos katte kan udvikle sig til bihulebetændelse. Det kan for det meste behandles, hvis ikke det går over af sig selv, men kan godt være højst generende for katten. Katte vil helst trække vejret gennem næsen, og kan de ikke det på grund af tilstoppede bihuler, kan de se ud som om de næsten er ved at blive kvalt.

Som nævnt findes der ikke effektive behandling imod virus infektioner, men starter bihulebetændelsen af eksempelvis et fremmedlegeme, skal det selvfølgelig væk.

Man kan også skylde eller spule næsen med sterilt saltvand. Man kan ikke få en kat til at puse næsen, og hvis dens nyseri ikke tømmer ud, kan man blive nødt til at skylde det ned i halsen, så katten kan synke det i stedet.

 

Kat nyser og øjne løber

Forkølelse, katteinfluenza og Chlamydia kan alt sammen også gå på øjnene. Det er normalt ikke farligt for selve øjnene, men det er selvfølgelig synd for katten, at den både skal nyse og have øjenbetændelse.

Infektioner i øjenlåg og øjensygdomme hos katte er et helt kapitel for sig selv, men den vigtigste pointe er, at du ikke skal trække den for langt. Øjenproblemer kan gå over af sig selv, men kan også udvikle sig hurtigt og i nogle tilfælde være meget smertefylde og måske ødelægge synet. Det kræver en trænet profetionel tidligt i forløbet, at se forskel.

 

Når en kat nyser blod

Det er typiske ikke så alvorligt med en lille smule blod, når en kat nyser, hvis den ellers er frisk. Nyser katten af en type infektion, der generer slimhinden på indersiden af næsen, skal der næsten ingen til for at trække en lille dråbe blod. Bliver det blandet med lidt snot, kan det se meget voldsomt ud.

Du kender måske princippet, hvis du har haft tandkødsbetændelse. Det er rødt og hæver, og der skal næsten ingen berøring til, før det bløder.

Dog skal man ikke trække den for længe, hvis det bliver ved med at bløde eller det bløder meget.

Blød kan, udover irritation, være tegn på at der sidder noget i næsen, der ikke skal være der. Det kan eksempelvis være et græsstrå eller en polyp, der bløder.

 

Kat med ondt i halsen og synkebevægelser

Hvis en kat har ond i halsen, kan de godt have synkebesvær. De samme infektioner, der kan få en kat til at nyse, kan også give katte synkebesvær.

Særligt med dette symptom er jeg dog opmærksom på tegn på Katteinfluenza, der kan give ret betydelige og plagsomme sår på tungen og i halsen. Det er smertefulde og kræver næsten altid behandling.

Dertil kommer også sygdomme som tandkødbetændelse, paradentose eller kronisk mundhulebetændelse, som kan give katte synkebesvær og ondt i halsen. De sygdomme også kræver behandling, men som i udgangspunktet ikke har noget med forkølelse at gøre, og som i sig selv ikke giver nyseri.

 

Katteinfluenza

Katteinfluenza skyldes enten herpesvirus eller calicivirus og i nogle tilfælde begge dele. Symptomerne er meget ens for de to virus. Det er som regel høj feber, øjenbetændelse, næseflåd, nyseri og sår i munden på på tungen. Infektionerne kan desuden sætte sig kroniske infektioner og blusse op fra tid til anden gennem resten af kattens liv. Lidt som forkølelsessår kan hos mennesker.

I alvorlige tilfælde kan katten få en bakterieinfektion ovenpå virusinfektionen og eventuelt udvikle lungebetændelse. Alle katte er modtagelige for sygdommen, men katte i alderen 3-6 måneder bliver hårdest ramt, da de oftes ikke har passende antistoffer, eller måske endnu ikke er blevet vaccineret.

Vi har i Danmark en effektiv vaccine imod katteinfluenza.

 

Katteinfluenza smitte mennesker

Katteinfluenza kan ikke smitte til mennesker. Kattens influenza har intet med menneskets influanza at gøre. Faktisk er både symptomer og forløb meget forskellig. Bortset fra det med den høje feber.

Kan katte have astma?

Katte kan få astma eller allergisk bronchitis, og det er ikke nogen nem diagnose at stille. Det mest almindelige symptom er hoste, men betændelse og infektion med lungeorm kan også give hoste, så det kræver ofte en grundig undersøgelse, for at stille diagnosen.

Man kan det meste ikke høre astma ved blot at lytte på katten med et stetoskop. Sygdommen rammer oftest katte er er meget inde.

 

Når katten nyser er det så allergi?

Katte kan få pollenallergi, hustøvmideallergi og andre miljøallergier som vi mennesker kan, men nyseri er ikke et almindeligt symptom på det. Når en kat nyser skyldes det infektioner med eksempelvis virus eller fremmedlegemer i næsen.

Når katte får allergi kan de i princippet godt hoste en del, men det mest almindelig symptom på allergi hos katte er faktisk kløe, eksem og sår i pelsen.

 

Kat og corona

Katte kan modtage Covid-19 (SARS-CoV-2) og give den videre til andre katte. Det bliver oftest kun meget mildt syge af det, hvis overhovedet, og vi har endnu ingen beviser for, at de kan smitte tilbage til os mennesker.

Katte har desuden deres helt egen coronavirus (FeC0V), som ikke smitter til andre end katte, og som giver en helt anden slags forløb.

Du kan se mere om Covid-19 og kæledyr her...

Du kan se tiden an hvis...

Når katte nys er det sjældent vældig alvorligt, selvom det kan være plagsomt for katten.

Har di kat det godt, leger, spiser og drikker, kan du se tiden an.

Du bør kontakte dyrlægen snarest hvis...

Hvis din kat nyser og samtidig har mistet humøret eller gået fra kosten, bør du kontakte din dyrlæge.

Det behøver ikke være alvorligt, men det kan være ret plagsomt for katten, hvis ikke den kan få luft. Katte tåler heller ikke særlig godt at leve uden mad, og skal derfor hale hjælp, hvis de ikke spiser.

Du skal til vagtdyrlægen med det samme hvis...

Gentagne og hyppige nyseanfald er yderst plagsomme for en kat, og sidder der noget fast (som eksempelvis et græsstrå) i næsen skal det ud.

Er næsen stoppet, kan katten have rigtig svært ved at få luft. Katte er nemlig ikke særligt gode til at trække vejret gennem munden. Kæmper katten med at få luft, skal den til dyrlægen hurtigt.

Høj feber er også en grund til at tage til dyrlæge med det samme. Nogle infektioner kan give feber helt op over 40 grader. I disse tilfælde er den underliggende sygdom ofte en anden og nyseriet er blot et af flere symptomer.

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Infektion, Kattesygdomme, Luftvejssygdomme


You may also like

Hvad hjælper på vokseværk?

Hvad hjælper på vokseværk?
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld