Fjernelse af tilbageholdte og dobbelte mælketænder hos hundehvalpe

Hvalp med blod fra munden hvor en mælketand er faldet ud

Hvis din hvalps mælketænder ikke falder ud skal de fjernes. Tilbageholdte mælketænder kan give skævt bid og betændelse. De skal være væk ved 7-8 måneders alderen. Fjernelse kræver bedøvelse og foregår oftest uden større komplikationer.

Tandskifte hos hvalpe

Din hvalp begynder at skifte tænder ved 4 måneders alderen. Tandskiftet starter med fortænderne i midten. Derefter skiftes tænderne rundt i munden. De bagerste kindtænder kommer sidst ved 7-8 måneders alderen.

Den blivende tand skubber normalt mælketanden ud. Samtidig opløses mælketandens rødder langsomt. På den måde falder mælketanden ud af sig selv.

Nogle gange går denne proces for langsomt. I andre tilfælde sker det slet ikke. Mælketanden bliver siddende. Den blivende tand kommer frem lige ved siden af. Dette problem opstår oftest på de øvre hjørnetænder. Men det kan ske på alle tænder.

Det kan ligne at din hund har dobbelte tænder.

Dobbelte tænder hos hund

Dobbelte tænder kræver handling. Hvis din hvalp har både mælketænder og blivende tænder side om side skal hun have hjælp.

Problemerne kan være flere. Det mest akutte er risikoen for skævt bid. De blivende tænder finder deres plads mens de vokser frem. Sidder en mælketand i vejen kan den blivende tand ende skævt. Den kan ramme ganen. Den kan støde ind i andre tænder.

Nogle hunde kan få tandretning bagefter. Vi kan lave en slags bøjle til hunden. Men det er bedre at fjerne mælketanden i tide. Så undgår du problemet helt.

Det andet vigtige problem er betændelse. Sidder to tænder tæt samler det madrester og bakterier. Det udvikler paradentose ret hurtigt. Din hund kan have alvorlig betændelse allerede ved 1-2 års alderen.

Betændelse kan give varig skade på kæben omkring den blivende tand. Alt dette kan du forebygge ved at fjerne den tilbageholdte mælketand.

Fjernelse af tilbageholdte mælketænder

Operationen foregår i bedøvelse. Din hvalp skal ikke opleve smerte under indgrebet. Jeg giver altid fuld bedøvelse til denne type behandling.

Oftest kan jeg fjerne mælketanden ved at vrikke den forsigtigt med det rigtige instrument. Hvis tanden knækker eller er meget skrøbelig laver jeg et lille snit i tandkødet. På den måde får jeg hele tanden med ud. Dette er meget vigtigt.

Når jeg har lavet et snit syr jeg såret med tråd der opløses af sig selv. Din hvalp får smertestillende medicin bagefter. Hvis der har været betændelse bruger jeg også antibiotika.

Du bør også se…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *