At give en kat medicin kan være en svær opgave. Det bliver nemmere, hvis du ved hvordan du skal holde, og hvis du holder ordentlig fast.
Jeg viser her, hvordan du kan give katten flydende medicin som f.eks. Metacam (mod smerter) og Itrafungol (mod ringorm hos katte). Jeg giver nogle gåde råd til, hvordan du holder katten bedst.
At give katten medicin på den rigtige måde
Tag et fast greb med tommelfinger og pegefinger lige bag de store hjørnetænder. Der er ingen blodkar eller nerver, så du kan holde godt fast uden at skade katten. Hav et par fingrer bag kattens hoved.
Træk kattens hoved forsigtigt bagover og lidt til siden.
Giv medicinen fra siden
Giv medicinen fra siden nogle dråber af gangen. Lad den dryppe ind fra siden og lad katten synke lidt af gangen.
Spørg Dyrlægen
…for dyrenes skyld
Brug eventuelt foder eller godbider
Meget medicin må gerne gives sammen med mad. Hvis din kat kan lide godbidder, kan du bruge det til hjælpe.
Godbidder til katte kan f.eks. være:
- Tunvand eller tun (i små mængder)
- Rejer (nogle få stykker)
- Makrel i tomat
- Lidt lækkert vådfoder