Kan kæben på en hund låse f.eks. i slagsmål?
Hej
Jeg har en forespørgsel om hunde.
Kan kæben på en hund låse f.eks. i slagsmål ….. har hørt at på muskel hunde låser kæben er det rigtigt ??
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Jeanette Gregersen
Hej Jeanette
Nej det er ikke korrekt. Det er ikke nogen mekanisme, der kan få kæben til at låse.
En hund kan ikke låse kæben, så den ikke kan åbnes. De kan til gengæld være så stærke, at det er helt umuligt, at få dem til at give slip, hvis den ikke vil. Det er dog ikke en mekanisme i kæben, men alt en “beslutning” hos hunden at holde munden lukket.
Nogle hunde har en “ide” eller “strategi”, hvor de tygger hårdt fast og ikke vil give slip. Nogle af de store og stærke hunderacer, kan tygge med flere tons, på de inderste tænder, så det kan være umuligt, at tvinge hundens mund op med håndkraft dog.
Hundes kæbemuskler er så stærke at man kan ikke tvinge munden op, hvis hunden ikke samarbejder, men kæben er ikke låst. I en slåskamp, kan hunden godt være uden for pædagogisk rækkevide og på den måde, kan man heller ikke med overtalelse få hunden til at give slip.
På den måde kan kæbe godt forekomme som “låst” uden egentlig at være det.
Så altså, hvis hunden ikke selv vil lukke op, kan den være stærk nok til at holde den lukket, uden at du kan tvinge den op. Det kan du i øvrigt heller ikke på et menneske. Men kæben er ikke låst.
Denne artikel kan måske også have din interesse: Amerikansk Staffordshire terrier (AmStaff) – dyrlægens ærlige racebeskrivelse