Min hund knurrer af vores baby. Hvad skal vi gøre?

OBS: Denne udskrift er udformet af AI og vil derfor indeholde unøjagtigher.

Transcript

[0:16]

Introduktion til bekymrende hundeadfærd

[0:16]

Du kan læse hele spørgsmålet og se mit svar over på hjemmesiden på spørgdyrlægen.dk-92. Og helt kort fortalt, så er det her et af den type spørgsmål, der gør mig rigtig bekymret. Også selvom det jo sandsynligvis er en vældig sød hund, vi har med at gøre, og en baby, der ikke gør nogen fortræde, så er det her en katastrofe, som bare venter på at ske. Og vi kommer lidt sådan omkring, hvordan vi ser på vores dyr, udover at vi skal snakke lidt om hundesignaler, dyreadfærd og sådan noget den vej her. Men det er helt klart noget, jeg synes, man ikke bare skal tage alvorligt, men meget alvorligt. Men det skal jeg nok fortælle, hvorfor jeg ser på den måde. Inden det vil jeg lige fortælle dig, at du kan blive sponsor af den her podcast, hvis du mener, at den er det værd. Ja, du kan se mere om det på spørgdyrlægen.dk-dyrvind. Det handler primært om, at du kan donere 10 kroner om måneden til den her podcast, hvis du føler, at den er det værd. Samtidig så bliver du en del af gruppen af dyrevenner over på hjemmesiden, hvor du også får adgang til et live-event, så du kan skrive til mig og den slags. Men du kan se mere om, hvad du får adgang til og tilmelde dig på spørgdyrlægen.dk-dyrvind.

[1:43]

Hundens adfærd over for nyfødt baby

[1:36]

Music.

[1:44]

Dagens spørgsmål lyder sådan her. Vores hund, en Boston-terrier på fire år, er lige startet med at knore af vores nyfødte. Det skete første gang i går, og så igen i dag, når babyen græder. Jeg er virkelig bekymret, fordi han ellers har været så sød og rolig før baby kom. Vi har prøvet at give ham ekstra opmærksomhed, gudbider, men det virker som om, han ikke er helt tryg. Hvad kan vi gøre for at få ham til, at vi får det godt sammen med vente i hilsen, begiv det.

[2:13]

Og det er jo hjerteskerne, hvis vi bare alle sammen gerne har lyst til at være her sammen Når man ligesom gerne vil være en lille og harmonisk familie Og så er der så pludselig en der, som ikke synes det samme som en Og det kan være meget træls i sådan en lille familie Og jeg er nødt til at sige, at jeg har også været med til at aflive dyr, som har bit, også fordi man har trukket det for langt, og så endte det med, at både en mormor og babyen blev bit, og så bliver hunden aflivet.

[2:50]

Og noget af det, så kan man jo stå og pege fingre bagefter og sige, noget af det kunne man måske ikke bare have undgået, hvis man havde gået rigtigt til den her hund. Og det er altså måske svært at se, når man selv står i det, så inden vi kaster os ud i det, så kan det jo være, at man allerede på det her tidspunkt, at man har brug for professionel adfærdshjælp. Jeg er ikke professionel adfærdsdyrlæge, og jeg er heller ikke hundetræner. Jeg kan læse på nettet, at der er nogen, der kalder det hundelytter. Jeg er ikke hundevisker, men så hundelytter måske. Jeg går meget op i at læse og forstå dyrene, og mænden, at jeg så ikke sådan her er officielt uddannet i adfærdsterapi. Men det var måske netop det, du havde brug for her. Det var en, som var det. Men jeg kan da, hvis du kan bruge det til noget, jo ligesom give min syn på sagen. Hvis vi sådan ser på det lidt opfra, så har hunde sådan en skala, de bruger til at vise, at der er noget, de jo er utilfredse med, eller bange for, eller føler sig truet af, eller gerne vil skabe afstand til. Vi kalder det sådan lidt forskelligt, ikke også, men man har kaldt det dæmpende signaler. De prøver at dæmpe situationen, og derfor har de nogle signaler til at dæmpe dem.

[4:09]

Der er også nogen, der kalder dem afstandsskabende signaler. De prøver at lave nogle signaler, der kan skabe afstand til det, man nu er bange for eller synes er træls. Som dyrlæser ser jeg jo rigtig mange af de her signaler i dyrklinikken, fordi det viser hunden over for mig. Og jeg går jo til dem, fordi så vil jeg klippe kløer og vaccinere dem og tage blodprøver og kigge dem i munden og meget andet. Og så gør de alt, hvad de kan for at vise, at de gerne vil have, at jeg holder lidt afstanden. Og i dyreklinikken, der respekterer vi jo dyrene så meget som muligt, men jeg går jo til dem alligevel, og jeg synes godt, at jeg har da heldigvis indtil nu haft nogenlunde held med at læse, hvornår en hund alligevel fik for meget, og så trække fingrene til mig, inden jeg blev bit. Og det er jo det, den her baby selvfølgelig ikke kan. Det gælder jo børn også, så er den måske helt op indtil de er 5-7 år, lidt efter hvilket barn, man har med at gøre. Men det kan være rigtig svært, og jeg møder jo også voksne, som har haft hunde i måske hele deres liv, som faktisk heller ikke kan læse de her signaler, og som også ender med at blive bit, fordi man overser dem.

[5:18]

Nu sagde jeg lidt, at det var en skala, og det er det til dels også. Altså at nogle hunde starter med de milde signaler, som er smaske, halse, kigge væk, trykke sig og sådan noget. Og hvis ikke det virker, så er der nogen, der ligesom skruer op og begynder at vise det der ellers er lidt aggressiv adfærd. Altså de viser tænder og knoger, og hvis man presser dem yderligere, så bider de. Og den nemmeste måde måske at forstå de her ting på, det er ved sådan en skala. Men faktum er, at en hund faktisk godt kan springe over, og så bare springe fra ganske lidt til pludselig at bide, og så kan man jo blive forskrækket, fordi man troede ligesom, at den ville sige tip på forhånd, men den havde egentlig startet med nogle af de forsigtige milde signaler, og så pludselig springer den til det farligste, det er at bide. Og det sker oftere hos små hunde, synes jeg, end det sker hos større hunde, men man skal ikke se det 100% som en skala, og så siger man, at den nåede jo aldrig at knurre, hvorfor bed den så? Og det er der altså nogen, der springer et par trin over der.

[6:28]

Den her hund, den viser så jo netop en af de tegn, som er oppe i det gule-røde område af skalaen, altså som er tæt på der, hvor man kan forvente, at de bider. Hvis de sådan får et meget stirende blik, lægger ørerne ned, knorer og viser tænder, så er vi oppe i den ende af skalaen, hvor der ikke er ret mange trin tilbage, før at nogen kan finde på at bide. Der vil være nogle hunde, de når aldrig dertil. Det er måske endestationen i deres skala, og har ikke tanken for, at man kunne finde på at bruge det at bide til noget.

[7:08]

Advarselssignaler før hunden bider

[7:09]

Og der vil jeg tit jo møde folk, der siger, ja, men du kan bare roligt, min hund har aldrig nogensinde gjort noget. Og det er jo godt. Men en gang bliver jo nogle gange den første. Og det, at den aldrig har bidt af i min verden, den ikke nødvendigvis et bevis for, at den aldrig vil kunne finde på at gøre det. Og det er lidt ligesom at sige, synes jeg lidt, at jeg har aldrig været i et biluheld, så det sker ikke, eller jeg har aldrig haft influenza, så jeg kan ikke blive smittet. Og min hund har aldrig bit, så det gør den ikke.

[7:42]

Indtil at en hund har bit første gang, så har det jo aldrig været sket. Når den så først har bit en gang, så ser man helt anderledes på sin hund, ikke også? Men indtil det sker første gang, så så har den jo aldrig bidt nogen. Og hvis det nu så lige skulle være den her baby, der bliver bidt som den første, så synes jeg jo måske nok, at det ville være ekstra træls. Jeg er jo da voksen, og hvis ikke det ligefrem er, at min finger den bider af, så hælder jeg vel også pænt igen bagefter. Det er jo også den risiko, jeg ved, jeg udsætter mig selv for på mit arbejde. Så det ville jo måske ikke gøre noget.

[8:16]

Men det er da rigtigt nok, at hvis en hund aldrig har bidt før, så er der ingen, der siger, at den kan finde på det. men der er på den anden side set heller ingen garanti for, at den ikke finder på det. Så det jeg prøver ligesom at sige, det er, jeg ved godt, det er ikke alle hunde, der knorer, der bider, men det er samtidig heller ikke alle hunde, der ikke har bidt før, der ikke finder på det. Og her, der vil jeg nok sådan gå meget forsigtigt til værks, når vi har med en baby at gøre.

[8:45]

Forsigtighedsprincipper ved hund og baby

[8:45]

Særligt, hvis det er en nyfødt baby, ikke også? De kan jo godt være sådan lidt meget og lidt pludselige. fordi de lugter mærkeligt. Ja, de lugter jo godt, ikke også, men altså mærkeligt anderledes, end man er vant til, og opfører sig anderledes, og er vågne på skæve tidspunkter, og hvis man ikke sover ret godt som hund, så bliver lunden jo også kortere, og det kender vi da også for os mennesker, tænker jeg. Så der kan jo være mange ting i spil her. Jeg vil gå efter forsigtighedsprincipper, så skil dem fuldstændig ad. Aldrig lad dem være sammen, selvom man bare lige skal hente noget i køkkenet. Man simpelthen holder dem fysisk adskilt fra hinanden. Det er jo træls netop, hvis man gerne vil have en rolig og harmonisk familie. Men simpelthen få sådan et børnegitter, som man jo måske nok alligevel skal have, når barnet så begynder at gå om et års tid. At man sådan lige skærmer de rum af, som man ikke vil have barnet gå ind i, men man sørger for, at hunden ikke kan komme til babyen, og man jo den anden vej, når babyen begynder at bevæge sig rundt, og sørger for, at den ikke kravler op i hundens kurve, og hunden ved, at den har et sted, som er absolut dens helle, og ingen, ej heller en baby, kan komme farne fra det ene øjeblik til det andet. Når man er nyfødt, så kommer man ikke farne nogen steder, det ved jeg godt, men det gælder sådan, hvis vi snakker børn i det hele taget. Sådan at hunden dog trods alt ved, at den kan trække sig til et sted, hvor den absolut er sikker på, at den altid har fred.

[10:14]

Derfra kan man jo så prøve forsigtigt med noget tilvinding, og når det er en nyfødt baby, så er der jo håb for, at det kan gå godt stadigvæk, hvis man sørger for, at hunden stille og roligt vender sig til, at det her er bare en ny normal, og det er ikke farligt, eller babyen er ikke farlig, og det er ikke noget, den hund skal tage sig af. Plus at man sørger for at sikre for, at den hund også ved, at den ligesom har sit eget hjørne, som aldrig bliver invaderet af andre.

[10:45]

Det er jo så det grundlæggende i det, men herfra giver det så mening at prøve at finde ud af lidt, om den her hund føler sig presset, er bange, eller om den føler sit territorie invaderet, eller hvad det er, den egentlig prøver at give udtryk for. Altså fordi det kan komme af mange forskellige ting, altså både territoriemæssigt, angstmæssigt, frygtmæssigt, eller bare at den er utryg ved situationen. Og det er måske her adfærdseksperten kommer ind, som kan lure de her ting, også ved at stille mere indgående spørgsmål og måske observere hunden i sit eget miljø, og den slags kan komme meget tættere på en forståelse af, hvad det er, den her hund faktisk prøver at signalere.

[11:25]

Behandlingsplan og adfærdsekspertens rolle

[11:25]

Og dermed også komme med en mere målrettet behandlingsplan. Og i min verden, når vi snakker om små børn, vil jeg ikke lade det gå ret langt, før at jeg begynder at overveje at gå i den retning. Udover det, så kan vi jo også efterhånden få noget angstregulerende, humørregulerende medicin, men som jo så kun virker, hvis hunden er bange, angst, men ikke hvis den er egentlig territorial.

[11:53]

Så igen, det kræver, at man lige får noget råd og vejledning specifikt til din hund. Tak for at du lyttede med. Jeg håber, du fik noget godt ud af det. Den bedste måde at støtte den her podcast på Er faktisk ved at give den en anmeldelse Og det er ret nemt Du kan gøre det på spørgdyrlægen.dk Skrådstreg anmeldelse.