Dræber og spiser kattemor sine egne killinger?

Vi har fundet en nyfødt killing med sår og nu er en anden død. Kan kattemor finde på at spise sine egne unger…?


Hejsa. Vores ene hunkat fik killinger her d. 15/2, et flot kuld på 4 styk med 2 af hvert køn.

Den ene havde meget sammen krøllede bag ben, så efter vejledning fra vores dyrelæge “flaskede” vi den op, da den ikke selv kunne komme til misse mor, i det han havde tabt 7g (ca. fødsels vægt 85g) på mindre end 12 timer, efter vi begyndte med flasken, havde han taget 9g (87g ved sidste vejning), i går morges lidt i 7 var han frisk og frejdig, og nød sin massage, vi troede virkeligt han ville overleve, men da det var flaske tid igen, 8.40 lå han kold og livløs, i den ende af føde kassen hvor misse mor plejede at ligge med killingerne 🙁

I morges fandt min mand, en anden lille hanmis (92g ved fødslen), i kassen med et sår oven på hovedet, helt ned til kraniumet, vi kontaktede vores dyrelæge, det sagde vi skulle se tiden an. vi har kontroleret misserne hver halve time efter fundet, og her for små 2 timer siden fandt vi ham med et endnu større sår :unsure:.

Vi kontaktede vores dyrelæge og fik en hurtig tid, han kiggede og sagde at vi måtte se tiden an, der var ikke andet at gøre, eller vi ku dreje halsen om på den !!!! efter den sætning om det uhumane “drab”, for jeg ud af døren og sætter aldrig mine ben der mere!!!

Han har måske ret, det er måske det mest humane at gøre at få den aflivet, men han spiser og tumler rundt på samme måde som de andre 2, der er hun misser og dog en del større (fødselsvægt 110g og 114g, nu 141g og 124g, han selv er gået fra en fødsels vægt på 92g til 102g ved morgens vejning, så han tager godt nok på og der er ikke nogle fysiske skader at se.

efter anbefalingen fra en anden dyrelæge, har vi taget alle 3 killiger fra misse mor, og flasker dem hver anden time. De spiser alle 3 godt til, så det er dejligt.

hvor jeg egentligt ville hen er at vi har begge læst alle mulige steder at det nok ikke er så smart at ha taget dem fra hende, pga deres unge alder. men vi syntes misse hannen fortjener en chance til at overleve, hvilket vi tvivler på han får hvis han bliver hos misse mor, kan der være en grund til hun går efter de mindste i kuldet? vi har fundet sår på den mindste af hunnerne også, dog ikke “slikke” mærker men mærker efter tænderne på halsen, lige som det startede med ham der nu har hul i hovedet, vi troede først det var fordi hun prøvede at flytte dem, men hun’en havde intet før hannen, fik hullet, nu er det så den mindste hun der fik bide mærkerne, og den største hun har intet, men de er som sagt taget fra misse mor nu, da vi ikke ønsker nogen af dem skal lide.

Kan vi gøre noget for ham med hullet i hovedet? kan vi vaske ham med et eller andet så der ikke går betændelse i? og er det forkert af os at lege “gud” og prøve at rede ham? vores anden hun kat og faderen til killingerne vil dem rigtigt gerne, kan vi lade dem være hos killingerne?

Jeg ved der er meget at læse, og mange forvirret spørgsmål, men alle jeg har snakket med mener vi bare skal lade tingene gå sin gang, men vi nægter at give op, det var svært nok da den første gik bort, og kan ikke overskue en til 🙁

på forhånd mange tak.
Sio


Kattemor spiser ungene

Hunnen kan godt finde på at dræbe sine egne killinger og der kan være mange grunde. Nogle hunner kan ikke finde den gode moderrolle frem og bliver forvirret og stresset over alt det nye liv. Andre gange vurderer hunnerne at små eller misdannede killinger, ikke kan overleve og hun afliver dem derfor tidligt.

Sår i hovedet med hul ned til knoglen er potentielt meget alvorligt. Infektioner kan have fatale følger og kræver for det meste behandling med antibiotika. Du kan rense sår med almindelig klorhexidin, men hvis der virkelig er hul, vil det ofte ikke være nok.

Sådan som du beskriver skaderne vil jeg dog tro at andre har stået for angrebet. En mår måske.

Kattemor går fra killinger

Efter nogle dage går en kattemor går fra killingerne for at gå på jagt. Det er naturligt og ungerne skal hurtigt blive sultne nok til at opsøge fast føde.

Der er ingen tvivl om at modermælk og nærværd er enormt vigtig den første tid. Det er klart det bedste hvis de kan være sammen den første tid. Hvis hunnen ikke kan finde ud af at passe på killingerne og det dog ikke en mulighed og så er det næstbedste at tage killingerne fra hende og flaske dem op selv.

Det kræver meget arbejde og de skal have mælk hver 2.-3. HELE døgnet igennem de første 3-4 uger. Det skal også have meget varme og nærhed og det kræver enten at du er hjemme eller kan tage dem med på arbejde og sidde med dem i løbet af dagen.

De kan ikke klare sig i en kasse på gulvet.

Hvis de andre katte accepterer killingerne kan de godt være sammen. Det kan faktisk være en rigtig god ide, da det også giver noget nærhed.

Hvorfor flytter katten sine killinger

Katten flytter sine killinger så stedet (reden) passer til det stadie killingerne er på. Hvis reden er beskidt, lugter er står forkert i kattens øjne, vil hun flytte ungerne. Kort efter fødslen vil hun flytte killingerne første gang for at komme væk fra fostervand og efterladenskaber.

Senere kan hun finde på at flytte killingerne hvis der er for meget larm eller for mange forstyrrelse. Selvom om moderkatten er vandt til at bo i hjemme og vandt til lydene, kan han få helt andre præferencer når hun har killingerne.

Det er naturligt og vi kan ikke bestemme hvad hun skal synes.

Særlig kan det være upraktisk hvis hun flytter ind i klædeskabet eller ind under noget udstyr du skal bruge, men så må det desværre være sådan de få uger det står på.

Snart kommer killingerne ud, og kan bevæge sig omkring. Det gør de allerede når de er 3-5 uger.

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags


You may also like

Hvad hjælper på vokseværk?

Hvad hjælper på vokseværk?
Leave a Reply
  1. Kære Søren 🙂

    Rigtigt mange tak for dit svar 🙂 Det var dejligt at vide og høre, jeg ikke er helt forkert på den med at rede den lille 🙂

    Der er hul hele vejen ned, det har dog lukket sig meget fra at være tommel fingre størrelse til omkring lille finger størrelse ( nu har jeg nok mindre fingre end dig 🙂 men det er taget ud fra min mands fingre ) Jeg har haft gjort det jeg har vasket det med en sprøjte, i den første uges tid, her for et par dage siden, begyndte jeg at smørre et tyndt lag kopatte salve på, og det ser meget bedre ud, han er 11 dage gammel nu og har taget 110g (92-202g) på, hans øjne er næsten helt åbne, han er lidt løngere fremme end den mindste af de store hun killinger, og han slogs hellere end derne for sin mad 🙂

    Vi har gjort det at vi tager misse mor ind til dem hver 3. time, så får de lov at spise hos hende, dog er går der lidt under 4 timer hver nat hvor de ikke får, da jeg har telefon vagt, og min mand arbejder om natten, vi tør ikke lade misse mor være alene med dem, da hun stadigt gerne “går efter ham”. Med ved hver fodring får de omkring en time med misse mor hvor hun nusser og pusler om dem, de spiser ikke den fulde time, så den bliver også brugt til hygge og nussen, hun killingerne er begyndt at gå lidt rundt, og kommer de forlangt væk henter vores anden hunkat dem og bringer dem tilbage, ligesom hun deltager i “fodringen” hvor hun plejer og passer misse mor, vi har sat fast tider på 00, 03, 06 (det er så her den nogle gange bliver 6.30-7) 09, 12, 15, 18, 21, så der går max 3 timer, vi har snakket lidt om det var forkert når de spiser hygger den times tid, om det så var fra når de faldt i søvn der skulle gå de 2-3 timer? De ligger somregl alle 3 og sover efter den time hvor jeg så ligger dem op i “kassen på gulvet ;)” og de sover indtil vi vækker dem igen med misse mor…

    De tager nogle gange rigtigt meget på fra dag til dag og andre gange næsten ingen ting, men det er vel okay så længe de tager mellem 10 og 15g på i snit ikke? syntes jeg jeg læste mig frem til 🙂

    Hannen er gået fra 92 til 202g
    Den største af hunnerne er gået fra 110 til 254g og den mindste af hunnerne er gået fra 114 til 232g på 11 dage, det er vel okay ikke?

    igen rigtigt mange tag for dit svar 🙂

    1. Hej Sio
      Det lyder som om, der et styr på det.
      Under normale omstændigheder tager killingerne 80-100 gr på om ugen, så det vægte, du skriver lyder fine efter omstændighederne.
      mvh Søren

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld