Din drægtige hund uge for uge (dyrlægens guide til tegn, adfærd, sundhed og sygdom)

En drægtig tæve kræver særlig opmærksomhed og omsorg for at sikre, at hun og hendes hvalpe får den bedste start på livet. Som ejer er det derfor vigtigt at være opmærksom på tævens behov og følge nogle enkle råd for at sikre, at alt går så glat som muligt.

I denne artikel vil jeg gennemgå de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når din tæve er drægtig, og give nogle råd til, hvordan du kan hjælpe hende gennem det I står for at opleve.

Her er et overblik over de væsentlige punkter for hver uge af drægtighedsperioden for en tæve, opdelt efter fostrets/hvalpens udvikling, ydre tegn på drægtighed, og ting du som ejer skal være opmærksom på:

Uge 1: Fokus på tæven efter parring

Tæven er som sådan ikke mere skrøbelig efter parring end hun ellers er, så du skal blot være lige så opmærksom, som du plejer. En drægtig tæve kan dog være særlig udsat for infektioner, så det er vigtigt at være opmærksom på hendes helbred og tage forholdsregler for at undgå problemer.

Allerede på første parringsdag begynder en rejse for sædcellerne, hvor de vandrer op gennem tævens livmoderhals. Inden for de næste to dage, dag 3 og 4, når sædcellerne frem til æggene i æggelederne Efter en vellykket befrugtning starter en fascinerende proces, hvor de befrugtede æg transporteres mod livmoderen. Her starter en vigtig fase af celledeling, som er afgørende for at danne grundlaget for de kommende hvalpe.

På dag 6 og 7, transporteres de nu befrugtede æg ned mod livmoderen. Her finder de vej ind i livmoderhornene, mens cellerne fortsætter med at dele sig og udvikle sig til større celleklumper, også kendt som embryoer.

Det kan det være fornuftigt at holde øje med tævens adfærd og fysiske tilstand i denne uge lige efter paringen, da tegn på infektioner som feber, sløvhed eller ændringer i appetit kan være et signal om, at der er et problem, der skal tages hånd om. 

Det er også vigtigt at huske at holde tæven i god form under drægtigheden ved at give hende regelmæssig motion. Dette kan hjælpe med at holde hende sund og stærk og kan også bidrage til at forberede hende på fødslen og opfostringen af hendes hvalpe. Dog bør du være mere forsigtig her i starten. Nogle studier har vist at for hård motion kan gøre kuldet mindre – altså færre hvalpe. Det er som sådan ikke nødvendigvis en dårlig ting, men blot noget at være opmærksom på.

Uge 2: Adfærd og symptomer: Tegn på drægtighed hund

Fra dag 8 til 13 efter befrugtningen, transporteres de befrugtede æg forsigtigt ned mod livmoderen og videre ind i livmoderhornene. Under denne rejse, oplever cellerne en utrættelig deling og begynder langsomt at forme sig til embryoner.

Når vi når dag 14, markerer det et særligt øjeblik i drægtighedsprocessen. På dette tidspunkt begynder embryonerne at finde deres vej ind i livmoderslimhinden, hvor de vil gro og udvikle sig yderligere. Det er også omkring denne tid, du måske bemærker ændringer i tævens adfærd. Hun kan vise tegn på humørsvingninger, blive mere humørsyg eller endda udvise øget kærlighed og tilknytning. Det er naturens måde at tilpasse sig på, en forberedelse til moderskabet.

Det er vigtigt at være opmærksom på ændringer i hundens adfærd og sundhedstilstand, da drægtighed kan øge risikoen for visse sygdomme. Hvis du observerer nogen usædvanlige tegn eller symptomer hos din drægtige hund, bør du straks kontakte din dyrlæge for at sikre, at både hund og hvalpe er sunde og raske.

Uge 3: De første tegn på drægtighed

I løbet af de første tre uger af drægtigheden er embryonerne ligeligt fordelt i tævens to livmoderhorn, hvor de begynder at vokse fast på livmodervæggen. På dette tidlige stadium, hvor embryonet er omkring 1 cm langt, ligner det en lille fisk med udvækster, der senere udvikler sig til dyrets for- og bagben. Ved fastvæksten på livmoderen dannes moderkagen, eller placenta, som via en navlestreng tilfører fosteret de essentielle næringsstoffer, det har brug for til sin videre udvikling.

Omkring dag 15 og 16 efter befrugtning begynder embryonerne at gro ind i livmoderslimhinden, hvilket markerer starten på deres faste forankring. Fra dag 17 sker der en intens udvikling af de vigtige organer, en proces der fortsætter ind i dagene 18 og 19. Det er også i denne periode, at tævens brystvorter begynder at forstørre sig og skifter farve til en mere pink nuance, hvilket er et ydre tegn på de indre forandringer.

Hvis man ønsker en drægtighedsskanning kan en meget dygtig dyrlæge se hvalpe fra dag 21. Altså i slutningen af uge 3. De fleste dyrlæge ville kunne bekræfte drægtighed i starten af uge 4 på dag 23-24.

Uge 4: Man kun nu se om en hund er gravid og mærke hvalpe i maven

Efter ca. 4 uger kan man se, at hendes brystvorter bliver større og mere synlige. Hendes mave kan også begynde at blive større og mere afrundet i de senere stadier af drægtigheden.

Det er normalt ikke muligt at mærke hvalpe i maven før omkring 3-4 uger før fødslen. Selv på dette tidspunkt kan det være svært at mærke hvalpene, medmindre man ved, hvad man skal lede efter.

De fleste dyrlæger med en ultralydsskanner vil kunne se levende fostre fra dag 23.

I den fjerde uge af en hunds drægtighed sker der markante udviklinger hos fosteret, hvor man nu tydeligt kan skelne mellem for- og bagben. På dette stadie af drægtigheden kan fosterhinderne mærkes som bobler på cirka 2,5 cm ved palpation af bughulen, hvilket kræver en meget rolig og slank tæve for at kunne fastslå drægtigheden med sikkerhed.

Der findes graviditetstest til hunde til hjemmetest. Disse tests fungerer ved at påvise et hormon kaldet Relaxin, som produceres af hundens krop, når hun er gravid. Graviditetstesten for hunde kan udføres ved hjælp af en urinprøve eller en blodprøve.

Det er dog vigtigt at bemærke, at resultaterne af en graviditetstest til hunde langt fra altid er 100% nøjagtige, især hvis testen udføres for tidligt efter parring. Det anbefales derfor at vente mindst 3-4 uger efter parring, før man udfører en graviditetstest på sin hund. Din dyrlæge kan også udføre en regulær laboratorietest på en blodprøve. Denne test er mere præcis.

Graviditetstest til mennesker kan ikke bruges til hunde.

Uge 5

I den femte uge af drægtigheden undergår hundefostrene markante udviklinger. Øjenlågene begynder at forme sig, og de første følehår på overlæben og over øjnene anlægges. Øreflippen vokser i denne periode, så den næsten dækker åbningen til øregangen. Derudover starter udviklingen af fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler samt de ydre kønsorganer. Et andet vigtigt skridt i denne uge er dannelsen af tarmsystemet, som på dette stadie stadig befinder sig i navlestrengen, samt udviklingen af fosterets poter, der begynder at forme det, der senere bliver til trædepuder og tæer.

Omkring dag 29 og frem til dag 31 fortsætter udviklingen af de vitale organer, hvor fostrene nu har størrelsen af en valnød og er på det stadie, hvor de lettest kan tælles. Fra dag 32 til 34 er fostrene udviklet til små hunde, og ganen lukker sig. Ved dag 35 bliver tævens bug synligt større, et ydre tegn på de fremskredne fostre inden i.

På dette tidspunkt i drægtigheden er den mest risikofyldte periode, hvor kemikalier og andre skadelige stoffer kan påvirke fosteret, overstået. Selvom drægtigheden ikke længere kan bekræftes ved palpation, er ultralydsscanning et effektivt værktøj til at følge fostrenes udvikling, indtil det er muligt at anvende røntgenbilleder for en mere detaljeret undersøgelse.

Uge 6

I løbet af den sjette drægtighedsuge begynder de ydre kønsorganer at differentiere sig tydeligt i retning af enten han- eller hunkønsorganer, hvilket gør det muligt at skelne mellem kønnene på dette tidlige stadie.

Tidligt i ugen sker der en fuldstændig adskillelse af tæerne, og mod ugens slutning begynder kløerne at blive dannet, hvilket tilføjer et yderligere niveau af detalje til de små poter. Følehårene, som begyndte at vise sig i den foregående uge, fortsætter med at vokse, hvilket bidrager til fostrenes følsomhed over for deres omgivelser. En anden vigtig udvikling er, at tarmsystemet flytter sig fra navlestrengen til sin endelige placering i bughulen, som er afgørende for det fremtidige fordøjelsessystem.

På dette stadie af drægtigheden begynder tævens fysiske ændringer at blive mere tydelige. Dievorterne får en svag rosafarvning, hvilket indikerer begyndelsen på forberedelserne til mælkeproduktion, og afhængigt af antallet af hvalpe i livmoderen, vil tævens bug begynde at vise en let forøgelse i omfang. Selvom tævens bug bliver synligt større mellem dag 36 og 42, er der endnu ikke behov for foderændringer i denne fase af drægtigheden.

Uge 7: Vækst i størrelse og nødvendige ændring i foder

I den syvende uge af drægtigheden gennemgår hundefostrene forandringer, der får dem til ligne fuldt udviklede hvalpe. Kropsbehåringen begynder at vokse ud, og de unikke farvemarkeringer, der vil kendetegne hvalpene som voksne, bliver synlige. Poterne og trædepuderne er nu fuldt udviklede, hvilket giver et klart billede af, hvordan hvalpen vil se ud ved fødslen, selvom de endnu ikke er i stand til at overleve uden for livmoderen.

Fra dette stadie af drægtigheden handler udviklingen primært om vækst i størrelse. Forbeningen af knoglerne er fremskreden nok til, at fostrene kan ses på røntgenbilleder fra dag 49, hvilket giver en pålidelig metode til at tælle og undersøge fostrenes sundhed. Det er også nu, at man for første gang under drægtigheden kan observere fosterbevægelser, et tegn på deres voksende styrke og vitalitet.

I denne periode bliver tævens bug markant større som et ydre tegn og mælkeproduktionen begynder, hvilket forbereder tæven på at kunne fodre sine hvalpe efter fødslen. Fra dag 43 til 46 er det muligt at mærke hvalpene gennem tævens bug, selvom det kan være svært at tælle dem nøjagtigt. Fra dag 47 til 49 begynder tæven at bruge mere tid alene, ofte soignerende sig selv, især omkring brystvorterne og skedeåbningen, som forberedelse til fødslen.

For at understøtte den fortsatte vækst og sundhed hos både tæve og hvalpe, bør tævens kost nu bestå af specialfoder designet til drægtige tæver eller hvalpe. Det er vigtigt at regulere mængden af foder for at undgå, at tæven bliver for tyk før fødslen, da dette kan komplicere fødselsprocessen.

Du må dog under ingen omstændigheder give hende kalk endnu!

Uge 8: Planlæg fødslen og hvalpenes første tid

I den ottende uge af drægtigheden er fostrene fuldt udviklede, klar til fødsel, og kan nu mærkes gennem tævens bugvæg. Det er endda muligt at høre fostrenes hjerteslag i denne periode. Tævens vægt og omfang kan blive næsten besværligt for hende, og det er vigtigt at vænne hende til sin fødekasse, hvor hun snart skal føde. Mælkekirtlerne er på dette tidspunkt spændte og fyldte med mælk, hvilket indikerer, at fødslen nærmer sig.

Fra dag 50 til 51 kan tævens bug blive mærkbart større, og hun kan opleve et fald i appetitten. Det anbefales at tilbyde hende mange små måltider gennem dagen for at sikre, at hun fortsat får de nødvendige næringsstoffer. Mellem dag 52 og 54 kan tævens rastløshed øges, da hun begynder at lede efter et passende sted at føde sine hvalpe. På dette stadium kan hvalpenes bevægelser ofte ses fra tævens bug, hvilket er et klart tegn på, at fødslen nærmer sig.

Denne fase af drægtigheden kræver særlig opmærksomhed og omsorg fra tævens ejer for at sikre, at hun er så komfortabel og forberedt som muligt til de kommende hvalpes ankomst.

Når fødslen nærmer sig, er det vigtigt at have de rigtige ting klar. Dette inkluderer et rent og trygt sted til fødslen, samt materialer som håndklæder og en varmepude til at holde hvalpene varme.

Uge 9: Tegn på fødsel hos hund

I den niende og sidste uge af drægtigheden træder tæven ind i en periode af intens forberedelse til fødslen. Hun bliver mærkbart mere stille, mindre interesseret i leg og kan vise tegn på at være mindre social end normalt. Denne adfærdsændring ledsages af fysiske forberedelser; skederegionen bliver stor og slap, bækkenmuskulaturen afslappes, og mælkekirtlerne bliver spændte og fyldte med mælk, hvilket signalerer, at fødslen er nær.

Fra cirka 60 dage efter parringen er fostrene levedygtige og kan overleve uden for livmoderen. I de sidste dage før fødslen reduceres tævens fodermængde med 30-40%, og i det sidste døgn vil tæven ofte nægte at spise. Tæven introduceres senest en uge før fødslen til et egnet fødested, oftest en velindrettet fødekasse, hvor hun kan begynde at udvise naturlig redebygningsadfærd, som inkluderer at samle klude sammen og muligvis flænse og grave i bunden af fødekassen.

For at forudsige den nøjagtige fødselsdag mere præcist, kan man begynde at måle tævens temperatur to gange dagligt fra dag 57. Et temperaturfald på ca. 1-1½ grad under det normale over flere målinger med nogle timers interval indikerer, at fødslen vil starte inden for de næste 12-24 timer. På dag 60 til 61 ses et markant temperaturfald, som er et klart tegn på, at fødslen er umiddelbart forestående, ofte ledsaget af klart udflåd fra skedeåbningen.

På dag 63 er hvalpene fuldbårne og klar til at blive født. Denne periode kræver nøje overvågning og forberedelse fra tævens ejer for at sikre en sikker fødsel for både tæven og hendes kommende hvalpe.

Fødslen går i gang

Når fødslen går i gang, indtræder tæven i den afsluttende fase af drægtigheden, hvor de fysiske og adfærdsmæssige tegn på, at hvalpene er på vej, bliver tydelige. Denne periode er præget af tævens øgede uro og rastløshed, som intensiveres, når de første egentlige presseveer begynder. Disse veer er naturens måde at sikre, at hvalpene bevæger sig korrekt gennem fødselskanalen og er klar til at træde ind i verden.

Fødslen hos hunde, også kendt som parturition, indledes typisk, når tæven nærmer sig slutningen af sin drægtighedsperiode, omkring dag 63, men kan variere fra ca. dag 58 til dag 68. Denne proces kan opdeles i tre faser: opblokning, udstødning af hvalpe, og efterbyrdsfasen.

1. Opblokningsfasen

Opblokningsfasen markerer starten på fødslen. Her bliver tæven urolig, kan græde eller pibe, og begynder at søge efter et trygt sted at føde. Hun kan også nægte at spise og opleve et fald i kropstemperaturen ca. 24 timer før fødslen begynder. I denne fase afslappes bækkenmuskulaturen, og livmoderhalsen begynder at udvide sig for at forberede vejen for hvalpene. Dette er en stille fase, hvor der endnu ikke er synlige veer, men tævens adfærd ændrer sig mærkbart.

Når “vandet går”, det vil sige, når fosterhinderne brister og væske flyder ud af skeden, er dette et tegn på, at den egentlige fødsel er begyndt. Opblokningsperioden varer typisk mellem 4 og 6 timer, men kan i sjældne tilfælde strække sig over et helt døgn.

2. Udstødning af hvalpe

Den anden fase er, hvor de aktive fødselsveer finder sted, og hvalpene bliver født. Denne fase begynder, når tæven starter med de aktive presseveer. Hver hvalp er omgivet af en fosterhinde, som normalt brister, når hvalpen passerer gennem fødselskanalen. Hvis dette ikke sker automatisk, kan det være nødvendigt forsigtigt at bryde fosterhinden for at hjælpe hvalpen med at trække vejret. Hvalpene fødes enkeltvis med varierende intervaller – nogle gange kun få minutter fra hinanden, andre gange kan der gå længere tid, op til en time eller mere. Tæven bidrager ofte aktivt til processen ved at slikke hvalpene for at stimulere deres vejrtrækning og rense dem.

3. Efterbyrdsfasen

Efter hver født hvalp følger en moderkage (placenta). Det er vigtigt, at der kommer en moderkage ud for hver hvalp, da efterladte moderkager kan føre til infektioner. Tæven vil ofte spise moderkagerne, hvilket er en naturlig adfærd, der menes at have ernæringsmæssige fordele og bidrager til at minimere spor af fødslen, der potentielt kunne tiltrække rovdyr i naturen. Efterbyrdsfasen er afsluttet, når alle moderkager er udstødt, hvilket kan tage flere timer efter den sidste hvalps fødsel.

Pasning og pleje hvalpene

Diegivning er en afgørende fase for hvalpenes udvikling, hvor de får vigtig næring fra deres mor. Det er vigtigt at sikre, at diegivningen foregår uden problemer, og at hvalpene får nok mælk.

Vægtkontrol er også essentielt for at sikre, at hvalpene vokser sundt. Jeg anbefaler at veje hvalpene regelmæssigt og overvåge deres vægtudvikling. Hvis en hvalp ikke tager nok på i vægt, kan det være tegn på sundhedsmæssige problemer, og en dyrlæge bør kontaktes.

Socialisering er en vigtig del af hvalpens opvækst. Det er vigtigt at introducere dem for forskellige mennesker, dyr og miljøer for at lære dem at håndtere nye situationer.

Pasningen og plejen af hvalpene er en vigtig opgave, der kræver opmærksomhed og omsorg. Derfor har jeg skrevet en fuld guide, som du kan læse her…

Medicinske overvejelser: Ormekur og Herpes vaccination

Ormekur er en vigtig del af forebyggelse og behandling af parasitter, men nogle ormekure kan være skadelige for drægtige hunde og deres hvalpe. Det er vigtigt at tale med din dyrlæge for at vælge den bedste ormekur til din drægtige tæve og for at få råd om dosering og behandlingsplan.

Mange dyrlæger anbefaler ormebehandling af tæven i sidste tredjedel af drægtigheden og igen efter fødsel. Desuden behandles hvalpene ofte omkring 3-ugersalderen og typisk igen ved 5- og 7-ugersalderen.

Herpes vaccination kan også være en vigtig overvejelse for din drægtige tæve. Canine herpesvirus kan forårsage aborter, dødfødsler og svage hvalpe, så det er vigtigt at beskytte din tæve og hendes hvalpe mod denne virus.

Herpes vaccination skal gives af to omgange. Første injektion er i perioden fra start af løbetid til senest 7 til 10 dage efter formodet parringsdato. Anden injektion er 1 til 2 uger før forventet fødsel.

Hvis man ønsker fortsat dækning skal tæven vaccineres ved hver drægtighed.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er en hund for gammel til at få hvalpe?

Generelt anses en tæve for at være for gammel til sikkert at få hvalpe, når hun når omkring 7-8 års alderen, skønt dette kan variere afhængigt af hundens størrelse og race. Større racer ældes hurtigere og kan anses for at være for gamle før end mindre racer. Efter denne alder stiger risikoen for komplikationer under drægtighed og fødsel betydeligt.

Hvor længe kan en hund blive drægtig?

En hund kan potentielt blive drægtig gennem hele sit liv, lige fra sin første løbetid, som kan indtræffe så tidligt som 6 måneders alderen, indtil den når en høj alder. Dog anbefales det ikke at avle på tæver efter de har nået en alder af 7-8 år, af hensyn til både moderens og hvalpenes sundhed. Det er vigtigt at bemærke, at tævers fertilitet kan begynde at aftage før, end de når denne “for gamle” aldersgrænse.