Der er en knude/byld/vorte på snuden af min hund, hvad er det?

OBS: Denne udskrift er udformet af AI og vil derfor indeholde unøjagtigher.

Transcript
[0:00]Music.
[0:19]
Søde hunde og knuder
[0:20]Du kan læse hele spørgsmålet og se billeder af den søde hund og knuden og læse
mit svar på spørgdyrlægen.dk-37.
Og hos helt unge hunde, der findes der sådan noget knudeverk,
som i sig selv er ufarligt, men det kan også være det, der hedder en kontaktreaktion.
Og så kan det gå af sig selv.
Men en sjælden gang imellem, så støder man ind i noget, som ikke er så ufarligt.
Og det er der jo så en måde at finde ud af på, og der er jo også en måde at håndtere det på.
Særligt når man har fået en helt ny lillehund, så er det selvfølgelig bekymrende,
at den så allerede skal være syg fra starten.
Så rent statistisk taler det for, at det her er ufarligt, men der er lige særlig
en undtagelse, jeg vil være opmærksom på, men den skal jeg nok fortælle om lige om et øjeblik.
[1:13]
Sponsorpræsentation
[1:13]Først skal vi lige høre fra en af sponsorerne af den her podcast.
Det er dem, der betaler for gildet, og sørger for, at du kan lytte til det her gratis.
Og dagens sponsor er nemlig bogen Min firebenede ven, som jeg selv har været med til at skrive.
Det er en bog, der er samlet af veterinærsygeplejerske Gitte Kamp,
og så er vi flere dyrlærer, der har budt ind, og jeg har skrevet det afsnit,
der handler om indvoldensorm, som jo også er relevant for de unge små dyr her. her.
Bogen har vi prøvet at sætte lidt lækkert op og prøvet at skrive i et nemt sprog,
sådan at den er til at forstå os, selvom du ikke har en dyrlægeksamen.
Der er ni kapitler, hvor vi går igennem det grundlæggende og det vigtige,
du skal vide som ny hundeejer.
Du kan se meget mere om bogen, hvad den indeholder, og du kan bestille den over
i Dyrlægens Outlet Shop.
Bogen hedder Min firebenede ven, og for at gøre det lidt let for dig,
så har vi lavet et link, der hedder spørgdyrlægen.dk skorstregven, altså spørgdyrlægen,
og skynd dig, for der er gratis fragt på de 10 første.
[2:21]
Heidi’s hund med vorte byld
[2:15]Music.
[2:22]Dagens spørgsmål kommer fra Heidi. Hun skriver, at vores hundevalg har fået
en vorte byld på snuden, og den er vokset over de sidste fem dage,
og den væsker lidt, men den er ikke øm, når vi rører ved den.
Hvad er det, og hvordan skal det behandles? På forhånd tak, Heidi.
Hun skriver, at det er en kutonk, og så er den 14 uger gammel.
Og der er et billede med her, som du kan se, som sagt, over på hjemmesiden.
Og den er lidt drælt, ikke også? Fordi det er sådan en ret klar hævelse,
som sidder sådan forrest på snuden, sådan på den ene side af overlæben der.
Og der er specifikt tre ting, jeg tænker på, når jeg ser sådan noget der.
Det første er, at det kan være sådan en reaktion på et eller andet,
der hun har været i kontakt med.
Hvis der er siddet et insekt, og det behøver ikke at være en bi eller en vebs,
der findes mange forskellige bidende og stikkende insekter, som kan udløse sådan
nogle kedelige knudeværk-historie her,
hvor kroppen reagerer overdrevet allergisk på noget, der ellers er ufarligt.
Også uden at der nødvendigvis går betændelse i det, så kan vi ikke kalde det
en byld, men så er det en insekt-reaktion.
Udover det, så kan særligt unge hunde få noget, der hedder histiocyter.
Og de kommer tit i ansigtet, eller omkring ørerne, eller på benerpoter.
[3:49]
Histiocyter og deres behandling
[3:49]Og de er også i sig selv ufarlige. De er faktisk, hvis man læser i bogen,
så er de faktisk kategoriseret som underrettede kræft.
Og det lyder jo vældig uhyggeligt, ikke også noget særligt, når det er sådan
en lille hund, vi snakker om her.
Men de forsvinder altså næsten altid af sig selv igen.
Der kan så godt gå op til tre måneder, før at de gør, men det gør de så.
Og sjældent gang imellem, så klør de lidt, og der kan også gå betændelse i dem.
Og for det meste, så kan man få styr på ved at bruge sådan noget steroidsalve
i den stærke afdeling, altså den type, der er på receptik også,
så du skal lige forbi en dyrlæge.
Men det, synes jeg, i virkeligheden giver god mening under alle omstændigheder,
for der findes også noget, der hedder en mastcelletumor.
Og det er et andet uhyggeligt navn, som så ikke nødvendigvis er helt så farligt,
selvom det hedder, hvad det gør.
Og det er fordi, at sådan en masscelletumor, den kommer i tre varianter.
En grad 1, en grad 2 og en grad 3.
Og langt de fleste af dem, vi ser sådan rent statistisk, de er i grad 2.
Grad 2, de kan ligesom gå begge veje. De kan enten vælge at blive mere farlige,
og så bliver de grad 3, eller også så kan de vælge at blive mindre farlige, og så bliver de grad 1.
Men de har det så desværre ikke med at forsvinde helt af sig selv, ligesom de andre gør.
[5:09]Grad 1, den vil man typisk bare sådan lige plukke af, kirurgisk også,
og så vup de sådan væk, og så er den hund faktisk frisk igen, og så kører det.
Grad 2, den vil jeg også skære af for at få den væk.
Der er man nødt til at have lidt mere raske væv omkring knuden med,
for at være sikker på, at man har fået det hele af.
Og grad 3, der skal man gå lidt mere hårdt til værks.
[5:33]Man kan ikke rigtig vide på forhånd, om det er det ene eller det andet.
Man kan godt vide, om det er sådan en mastcelletumor, men man kan ikke rigtig
sige noget om, om det er en grad 1, 2 eller 3.
Men måden, man ligesom bliver klogere på det her på, altså enten om det har
noget med insekter eller kontaktreaktion at gøre, om det er en histiocytom,
eller om det er sådan en mastcelletumor, det finder man ud af ved at stikke en tynd nål i.
Vi bruger, der hvor jeg arbejder, typisk sådan en nål på størrelse med dem,
man vaccinerer med. Og når det så lige er på læben, så er det jo en træls en,
ikke også? Men det er ikke noget stort indgreb.
Altså, hun kan godt mærke det, men det er ikke et stort indgreb.
Og jeg bruger sådan at tage noget af det der flydende lokalbedøvelse,
vi ellers giver som indsprøjtning.
Det tager jeg faktisk nogle gange og drøber på sådan en, og så venter vi lige tre minutter.
Og så går det lidt lettere. Hun kan godt stadigvæk mærke det,
men det er til at have med at gøre.
Så kommer der også en drub blod bagefter, men det er jo til at leve med.
Og så kigger man på det materiale, man får ud.
Det kigger man på under mikroskop.
Hvis det er betændelsesceller, er det noget, der hedder plasmaceller,
eller sådan nogle store gigantceller, så er det typisk reaktioner fra insekter og planter og den slags.
Man kan også få noget, der hedder neutrofiler ud, så er det en regulær byld.
Og så vil jeg typisk jo fx bruge antibiotika eller noget til at tage sådan noget
væk, og så vente på, at det går over af sig selv.
[7:02]Histiosytomet. Der får man så noget, der hedder histosytoud.
De har ikke noget godt dansk navn, men det hedder de altså.
Og de er sådan forholdsvis læde at genkende.
[7:13]Dem vil jeg også holde hænderne i lommen og se an, og som sagt bruge noget salve,
hvis de generer hunden for meget.
Og så er der masscellerne. De er til at genkende. Det kan man i hvert fald,
når man har set et par stykker.
Og hvis ikke man er vant til det, så vil jeg typisk jo, når jeg er i tvivl,
så tager jeg det prøvehiverk, jeg har taget ud der og sender det til en dygtig
kollega. og så er vi ligesom flere, der har set på det, og så kan man genkende
sådan en mastcelletumor der.
Hvis det er sådan en, så vil jeg, hvis det var min patient, skynde mig lidt
hurtigt og få sådan en skåret af rent kirurgisk.
Og det er jo træls, når man skal skære i snuden på så ungen hund,
men det vil jeg altså gøre.
Og jeg vil jo ikke nødvendigvis skære et stort hul, men altså sådan nok til
den er væk selvfølgelig. så vil jeg helt bestemt sende det knudeværk,
jeg har skåret af, ind til et laboratorie.
Og de kan nemlig lave sådan nogle test, der kan fortælle mig præcis,
om det er en grad 1, 2 eller 3.
Og hvis det er en grad 2, så kan de faktisk differentiere det videre,
om det er en lav grad 2, eller om det er en høj grad 2.
Altså om den har tænkt sig at gå i den ene eller i den anden retning.
Det er ikke så tit, vi finder de der høje grad 2 og grad 3, men de findes derude.
Og hvis det er sådan en, så vil jeg nok gå tilbage og operere noget mere af.
[8:36]Der er fornyeligt også markedsført sådan noget, der minder lidt om kemoterapi,
som man sprøjter direkte i sådan noget knudværk, som så kan få den til at gå
i opløsning af sig selv, og så er man faktisk fri for at skære i det.
Det ser vældig grimt ud, når det sådan går i opløsning, men det virker faktisk ret elegant.
[8:57]Man skal designe det specifikt til den enkelte patient, og man skal ligesom
vide, hvad man har med at gøre, og det er bedst lige at finde en dyrlæge,
der har prøvet det før, så man også er sikker på, at det er det rigtige, man gør her.
Jeg kan ikke sidde her og reklamere for, om det ene eller det andet virker bedst,
fordi det er individuelt for den enkelte hund, men der er i hvert fald noget,
du kan snakke med din dyrlæge om, og under alle omstændigheder,
så starter det i min verden med,
at man får lavet sådan en af de der små celleprøver, så man ved, hvad man er oppe imod.