Gammel hund med oppustet mave, hvad kan det være?

OBS: Denne udskrift er udformet af AI og vil derfor indeholde unøjagtigher.

Transcript
[0:15]
Intro
[0:00]Music.
[0:16]Du kan se hele spørgsmålet og læse mit svar over på hjemmesiden på spørgdyrlægen.dk-44.
Og det her spørgsmål er et vigtigt et, og det er en gammel hund,
og vi kommer til at skal snakke noget om aflivning.
Nogle af de her diagnoser, vi kigger efter, udover bare sådan en almindelig
overvægt selvfølgelig, det er underlivsbetændelse, mavedregning,
hjerteproblemer, cancersygdom og så også nogle hormonsygdom.
Alt sammen er alvorlige diagnoser.
Flere af dem kan man gøre noget ved, og det vil sige, at det ikke nødvendigvis
er en aflivning, vi snakker om bare som udgangspunkt, men det er alvorligt,
det vi skal snakke om i dag.
[1:00]
Sponsorpræsentation
[1:01]Inden vi når så langt dog, skal vi lige høre fra en af sponsorerne af den her podcast.
Det er dem, der betaler for gildet og gør, at du kan lytte til det her helt gratis.
Dagens sponsor er nemlig bogen Min firebenede ven, som jeg har været med til at skrive.
Bogen er samlet af veterinærsygeplejerske Gitte Kamp, og vi er flere dyrlæger,
der har været med til at byde ind.
Og jeg har selv skrevet det afsnit, der handler om indvoldensrum,
som vi faktisk også skal snakke om en lille smule i dag.
Bogen er rigtig lækkert sat op, og den er nem at gå til, og sproget er til at
forstå, sådan at du ikke behøver at have en dyrlægeksamen for at være med.
Og der er ni kapitler, der tegner
dig igennem alt det vigtige og grundlæggende, du bør vide om en hund.
Du kan se mere om bogen og bestille den over på Dyrlægens Outlet Shop.
Bogen hedder Min firebenede ven, så for at gøre det lidt let,
har jeg lavet et link, der hedder spørgdyrlægen.dk-ven.
Altså spørgdyrlægen.dk-ven.
Og skynd dig, for der er gratis fremgivning.
[2:06]
Karstens bekymring for sin hund
[1:58]Music.
[2:07]Karsten skriver, at jeg har en sjefer- og laboratorblanding på 9,5 år.
En rigtig dejlig dame, der dog de sidste par år er begyndt at virke gammel.
Her i begyndelsen af ugen har hun ændret sig meget, og vi har accepteret,
at hun ikke kan løbe og lege, ligesom hun kunne, da hun var yngre,
men jeg er bange for, at der er noget helt andet galt.
Hendes mave er helt oppustet og ligner faktisk, at hun er udspildet,
som at hun har slugt en ballon.
Jeg kan mærke, at den er blød, men den er ligesom udspilet, som om,
at den er fyldt med luft eller væske, og jeg er bange for, hvad det kan være.
Med vind i hilsen, Carsten.
Og det er bestemt fornuftigt at være bekymret for, og også noget,
jeg synes, som sagt, man skal tage alvorligt.
[2:49]Det at have en oppustet og udspilet mave er meget normalt hos valbe,
og det er bare et spørgsmål om, at de spiser meget i forhold til deres kropsvægt,
og så fylder det meget. Det går ligesom ud og ind, og sådan ser jeg også ud efter en julefrokost.
Så det er der i sig selv ikke noget mærkeligt i.
Det hedder så også, at så er det nok tegn på orm, og det er der i øvrigt ikke noget bevis for.
Og det gælder i hvert fald slet ikke for gamle hunde.
Unge hunde har tit orm, og fordi de så har det her med en udspildet mave i ny
og næ, så ser vi nogle gange begge dele sammen, men det har ikke noget med hinanden
at gøre. Men man kan da godt for min skyld jo bare give normekurser det problem løst.
Der er desværre noget, der taler for, at det ikke er i sig selv nok i den her sammenhæng.
Udover det, så kan vi snakke om overvægt.
[3:48]Hunde, der kommer op i årene, de kan få det, der hedder for lavt stofskifte,
og det er så selv ikke nogen vældig akut sygdom eller for så vidt så farlig sygdom.
Det vil typisk gøre, at de har svært ved at komme af med kiloene.
Altså de tager på, selvom de egentlig ikke spiser mere, end de plejer.
Og tit så går de så lidt ned i energi, fordi hormonerne er lidt for lave,
pelsen bliver lidt ringere, og de går lidt kortere tur, og de arbejder lidt langsommere.
Og fordi det her tit sker for hunde af lidt ældre dato, så bliver det ofte afskrevet
som, at hun er nok bare blevet gammel.
Det er da naturligt alt det her for en gammel hund.
Men vi kan faktisk hjælpe dem til en hel del livskvalitet, hvis vi kan fange
nogle af dem her, og kan faktisk også hjælpe dem til, at de ikke går med for
mange kilo, der i øvrigt slider på kroppen, hvis vi kan fange,
at de har et for lavt stofskifte.
Og det er ikke nemt, men forholdsvis til at have med at gøre,
at regulere det her tilbage.
Det er nogle piller, man giver, og de smager godt, så det er til at have med at gøre.
Men man skal lige have en blodprøve igennem systemet, før man kan fange sådan
en. Og man skal jo så også nå til at have tanken, at det, at min hund tager
på i vægt, har dårlig pels, puster mere og går langsommere, ikke kun er fordi,
den er blevet gammel, men fordi, den faktisk har en sygdom, vi kan hjælpe med.
Så den vil jeg have med i mine overvejelser for sådan en gammel hund her.
[5:13]Udover det, så er underlivsbetændelse en vigtig differentialdiagnose, som det hedder.
Nu skriver Karsten ikke her, om hunden er stiliseret eller ej.
Nej, hvis hun er neutraliseret, og det er uanset på hvilken måde det er gjort,
hvis det er gjort ordentligt, så kan hun ikke få underlivsbetændelse.
Men hvis hun stadigvæk kommer i løbetid, så vil man kunne se det her,
særligt hos lidt ældre hunde, lidt ældre tæver, når de når over 5-6 år,
så er det her relevant at tænke på.
Og det kommer typisk i ugerne, måske en måned efter,
at løbetiden er afsluttet, så vil hun nogle gange begynde at opføre sig lidt,
som om hun kommer i løbetid igen, men kommer det ikke rigtigt,
tværtimod så går hun ligesom lidt ned ad bakke og bliver dårligere.
Rigtig mange af dem vil også begynde at drikke, og dermed også tisse mere,
fordi at den betændelse, der så samler sig i livmorden, faktisk forgifter kroppen noget.
Og det er noget, når der først er gået betændelse i det, der udvikler sig inde for 2, 3, 4 eller 5 dage.
Og det vil sige, at det hen over en lille uges tid, Det gør,
at livmoren bliver fyldt med mere og mere betændelse, og på den måde kommer
hunden til at se udspilet ud, og kroppen bliver mere og mere presset,
og til sidst bliver de også rigtig dårlige.
Nogle af dem får feber, men det gør de faktisk ikke alle sammen.
Men det her med at drikke og tisse meget er klassiske symptomer,
så bliver de nogle gange sådan et grå i hovedet, hvis man kigger på slimhænden.
[6:42]Løsningen på det her vil tit være simpelthen at stille se af hende.
Altså at man tager livmoden ud med det betændelse, der er derinde.
Der findes en protokold, hvor man kan behandle medicinsk, og det bruger jeg
typisk kun, hvis ikke nyrene er presset, eller infektionstallene er tårnhøje.
Det tager lidt længere tid, og hun skal udstøde betændelsen selv,
og hun skal også, synes jeg, stiliseres, inden hun kommer i næste løbetid,
for ellers så kommer problemet bare tilbage.
Så i min verden, så er det, at hun bliver stiliseret med betændelse ud med det,
det er løsningen på det her.
[7:18]Men det er ikke en sygdom, der går over af sig selv. Og hvis hun går sådan hen
over weekenden, hvis det her starter i starten af ugen, ikke også,
og så fem dage, og så hen over weekenden, så er hun, for at sige det rent ud,
døden nær mandag morgen.
Og det er vigtigt at vide, og man kan ikke bare give antibiotika, så er det problemløst.
Der skal altså ligesom lidt mere til. Men når vi snakker om en gammel hund,
som er 9,5 år, og som måske tidligere allerede har vist, at hun er begyndt at
blive lidt gammel, så vil jeg snakke med folk om aflivning af bedre end operation.
Og det kommer an på en individuel vurdering, som man skal se på hunden,
og man skal have øjenkontakt med hundens ejer og sådan noget.
Så det er ikke sådan, at jeg lige springer til det som udgangspunkt,
men det er en af de ting, vi skal diskutere i hvert fald.
Og så skal vi jo så sammen finde den løsning, der virker bedst.
Nogle er rigtig glade for at få dem opereret, og to dage senere,
så er hun ung og frisk og glad igen.
[8:15]Så det har en god prognose, men man skal føle, at det er det rigtige at gøre.
Så den er vigtig at have med.
Når vi så snakker om sjæferhunde, og måske også labradorne og nogle af de lidt
større dyr her, så er mavedregning også en af dem, der sådan er de uhyggelige
spøgelser i kulissen, der kan give en udspilet mave.
Det har et absolut akut forløb, og hvis man venter natten over,
så kan du godt regne med, at hunden er død næste morgen.
Man har en halv time til tre kvarter at reagere på, og det er typisk hunde med
sådan et lidt stort dybt brystkasse, derfor er cheferhunden og grande noire
sådan nogle af dem, der er til at opleve det her.
Og mavedegning er præcist, hvad det lyder som. At maven slår en slynge,
det er altså tramslynge bare på maven i stedet for, og det presser så meget
på blodtrykket, på organerne, og det er så smertefuldt, at det er noget, man dør af.
Når hunden så her i det her tilfælde ligesom er gået lidt ned ad bakke, og det virker som om,
at hun er blød og udspilet, så er den ikke sådan helt oplagt,
fordi det er et mere akut forløb, og hos køer kalder man det også trommesyge.
[9:30]Fordi maven bliver spilet ud som et trommeskin, og man kan simpelthen,
hvis man sådan prikker forsigtigt på dem, eller tapper forsigtigt på dem,
så kan man faktisk høre, at der er en stor trummer-agtig lyd.
Så alene fra det, Karsten skrev her, er den måske ikke så relevant,
men det er da helt klart værd at tænke med, og måske i hvert fald ikke trække
det natten over, hvis det er en reel bekymring, fordi som sagt,
det kan man være død af i morgen tidlig.
Der kan også være lidt mere diffus væske inde i maven på sådan en hund,
som ikke ligger krebslet inde i livmuren, og som ikke ligger i mavesækken,
men som bare er sådan en væske, der trækker ud i vævet.
Og de to store forklaringer, to store skyldnere i den her sammenhæng,
det er hjerteproblemer, hvor hjertet ikke pumper blodet godt nok fremad i kroppen,
og så håber vandet ligesom op bag ved dæmningen, og så fylder det op i mavesækken
og nogle gange også i brystkassen.
[10:23]En anden ting kan være tumorsygdom, altså kræftsygdom, hvor der ligger en eller
anden form for kræftknude i maven, som enten siver eller som er sprækket, og så bløder det.
Og det kan også fylde temmelig meget. Der er god plads inde i sådan en mave
her, og det vil sige, at sådan en kraftknude, den kan få en ret stor størrelse,
og så længe den ikke trykker på noget, så kan den få lov til i nogle tilfælde
at vokse sig ret stor, og så er det første øjeblik netop, at den sprækker eller
giver en betændelsestilstand derinde, der trækker væske til,
at vi faktisk finder den.
Og på den måde, så kan man egentlig virke, som om man har en hund,
der egentlig har det meget godt, men som bare stille og roligt går ned ad bakke,
uden at der sker det helt store, og så går den bare rundt med det,
uden ligesom at vide, at der er noget.
Og det er så først i det øjeblik, at det ligesom får sådan en akut komponent ovenpå.
[11:19]
Mulige helbredsproblemer hos hunden
[11:19]Det med, om det kan være noget med hjertet, vil typisk kunne ses sammen med
andre typer af symptomer, sådan
noget med for eksempel hoste og netop mangel af energi, at de puster,
og også at de trækker vejret hurtigt i hvile primært.
Og hvis en hund har et hjerte, der ikke pumper godt nok, så er kroppen nødt
til at trække vejret hurtigere for at få ild rundt.
Og hvis de er nødt til at trække vejret hurtigere end noget,
der svarer til 12-15 gange i minuttet, når de er fuldstændig afslappet og i
hvile, så kan det der med hjertet være relevant at kigge efter.
Så det og så hoste vil sende tankerne i den retning og måske afgøre,
om der er noget væske i maven, som er det, der forklarer den her udspilling.
Det er forholdsvis nemt at se på en ultradyscanning.
Ligesom når man scanner gravide maver, så kan man scanne maven på en hund,
og så er der jo så desværre ikke et heldigt lille foster derinde,
men der er så bare vand, der ligger omkring tarmene, og det er forholdsvis nemt at få øje på.
[12:19]Men det kræver selvfølgelig, at man gør det, og hvis der er væske derinde,
så vil man også med en tynd nål kunne trække lidt ud og kigge på.
Det gør man på samme måde som en blodprøve, så i stedet for at stikke ind ved
en, så stikker man bare på maveskinnet, men ideen er fuldstændig den samme,
og så kan man så se, om det er betændelse, eller klar væske,
eller blod, der kommer ud.
Men alle tre ting er en dårlig ting for sådan en hund.
Hjerteproblemer kan vi faktisk gøre forholdsvis meget ved, og væskedrivende
kan hjælpe rigtig meget.
[12:50]Tumorsygdom kan vi jo nogle gange, hvis det er afgrænset, så kan man jo operere det væk.
Men det er igen for en lidt ældre hund jo måske værd at overveje,
om det mest barmhjertige er en aflivning.
Og igen, det kan jo ikke afgøres sådan bare alene, fordi hunden er 9,5 år gammel.
Det kan jo godt være, at der er tre år mere i den hund. Det er jo ingen af os, der kan vide.
Men det kan man måske godt få en fornemmelse af, en mavefornemmelse af,
om det her går godt eller ikke gør, når man står over for sådan en gammel hund.
Fordi hvis hun ser slidt og træt og ødelagt ud, er meget andet og slidgigt og
hvad ved jeg, så kan det godt være, at det er at gå i en behandlende retning, ikke at det rigtig gør.
Tværtimod, hvis hun så ellers kører frisk og er glad, og det er en hund,
man godt kan lide, så kan det jo godt være investering værd.
Igen, det er en individuel vurdering, som man laver på den enkelte hund.
[13:41]Og så er der en mere bred palette af nogle forskellige, lidt mere besønderlige,
systemiske hormonale sygdomme.
Jeg startede med at nævne for lavt hormonniveau, altså lavt stofskifte.
Der findes også noget, der hedder Cushing, hvor man faktisk har for meget binyrbarkhormon.
Det kan også give øget fedt i maven og en større lever, som gør,
at man bliver lidt større at se på og lidt tyndere over ryggen og lidt større på maven.
Og så findes der sådan nogle andre mere specielle medicinske sygdomme,
som kan være ret svære at få has på.
Generelt så vil jeg gå til dem her jo ved at lave en grundig undersøgelse af
hunden, og nogle gange så kan man ligefrem mærke ud fra, når man har prøvet det før,
om der ligger en knude, eller mærke om livmorgen er der, stille nogle spørgsmål
omkring det her netop, om hvor meget den drikker og tisser og sådan noget,
og så eventuelt sætte en ultralydscanner på, eller i hvert fald diskutere om
vi skal køre en blodprøve.
Så det var sådan de fire ting, jeg ligesom ville starte med på sådan en hund.
Men velvidende er, at vi trods alt leder efter nogle forholdsvis alvorlige diagnoser.
Nogle, vi kan gøre noget ved, og nogle, hvor vi skal diskutere,
hvad en ellers barmhjerteløsning kan være.