Blodparasitter hos katte: Inden i og udenpå (ormekur er ikke nok!)

Blodparasitter hos katte kan i Danmark være en af to sygdomme. Mycoplasma hemofelis, det tidligere Hæmobartonella, eller Toxoplasmose som også kaldes Haresyge på dansk.

Mycoplasma hemofelis (Tidligere Hæmobartonella)

Den mest almindelig blodparasit hos katte er Mycoplasma hemofelis. Tidligere kaldte vi den Hæmobartonella, og det er der nogen, der gør stadigvæk – men det er altså det samme.

Mycoplasma er en særlig organisme, som hverken er en virus eller en bakterie, men noget mit i mellem. Den kan som virus ikke leve eller dele dig uden hjælp fra kattens system, men den kan tilgengæld gemme sig inden i katten celler. Den kan altså være både svær at finde og at behandle.

Mycoplasma kommer i mange forskelige slags, og specifikt Mycoplasma hemofelis gemmer sig i kattens røde blodlegemer – altså i kattens blod. Når infektionen ødelægger de røde blodlegemer, får katten blodmangel. Det vil også ofte være det første tydelige tegn på sygdommen.

Katte med Mycoplasma hemofelis vil blive langsommere, sove mere og spise mindre. De kan virke kolde og får blege slimhinder.

Nogle får også blod i urinen. I nogle slemme tilfælde får katte med Mycoplasma hemofelis også “guldsot” og bliver altså gule i huden. Det er særlig tydeligt på indensiden af ørerne og i øjnene.

Toxoplasmose (Haresyge)

Toxoplasmose er en meget almindelig sygdom hos katte (faktisk også hos mennesker), men det er uhyre sjældent vi hører om den. Den giver nemtlig oftest et så mildt forløb, at vi ikke opdager det, eller tænkere videre over det.

Hos katte er det mest almindelige symptom feber. Hvis du ikke går og tager temperatur på din kat på regelmæssig basis, vil den muligvis blot have været lidt stille og træt et par dage, hvorefter den blev frisk igen. Måske endda ikke nok til at tage den til dyrlægen.

Sygdommen er altså kommet og gået uden at nogen fik stillet diagnosen.

I yderst sjældne tilfælde kan infektionen med Toxoplasma give mere alvorlig sygdom inklusiv blodmangel.

Toxoplasma gondii er en såkaldt protozo. Det vil sige hverken en virus eller en bakterie. Det er en en-cellet organisme, der kan formere sig. Den tæller altså som en sand parasit.

Tropisk hjertorm hos kat (Dirofilaria immitis)

Tropisk hjertorm (Dirofilaria immitis) findes ikke naturligt hos katte i Danmark, men har man en kat med på ferie sydpå, eller får den hjem fra et kattehjem i Sydeuropa, kan de tage ormen med hertil.

Tropisk hjertorm er en sand blodparasit, der lever inde i blode og inde i hjertet på katten. Det er præcis så ulækkert og ugehageligt, som det lyder. Infektionen kan desværre nemt udvikle sig livsfarligt.

Lopper og flåter spiser blod

Sande “blodparasitter” lever i selve blodet, men der findes 2 andre parasitter, som vi er nødt til at drøfte også. Både lopper og flåter spiser nemlig blod, men holder sig altså uden på kroppen – også selvom vi af og til høre skrækscenarier om flåter, der graver sig ind i kroppen. Det kan de ikke.

Begge dyr holder sig på huden udenpå kroppen, og kan behandles nemt med en passende loppekur.

VIl du vide mere om loppekure og lopper hos katte, bør du se den her atikel, der giver dig det fulde overblik…

Andre sygdomme der kan give blodmangel hos katte

Leukæmi hos katte kan både komme som tilfældig opstået kræft og som følge af infektion med virusen FeLV. Ingen af disse to sygdomme har noget med parasitter at gøre, men jeg nævner den her fordi den desværre er en meget almindelig grund til blodmangel hos katte.

Katte-AIDS (FIV) har heller intet med parasitter at gøre. Sygdommen smitter fra kat til kat. Eksempelvis ved slåskamp eller seksuel kontakt.

Har in kat blodmangel vil dyrlægen formentlig ikke kun tænke på blodparasitter, men også anbefale en såkaldt FIV/FeLV-test for at udelukke disse to sygdomme som årsagen.

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Intern Medicin, Parasitter


You may also like

Hvad hjælper på vokseværk?

Hvad hjælper på vokseværk?

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld