Hvorfor skifter katten farve?

Hej.

Jeg har et spørgsmål om katten.
For lidt over et halvt år løb vores voksne hankat væk, lige i det vores hund fik hvalpe. Han fik vist nok af det hele, og smuttede med det samme.
En månedefter kom en tilløber, da pladsen var fri. Han lignede den første rigtig meget. Begge sorte med hvidt bryst. Men nu, her til morgen er jeg meget i tvivl om hvem den kat er som jeg har lukket ind. Kan det mon være den gamle, der er kommet tilbage nu da hvalpene er væk? Katten så meget tykkere, bredere og mere markant ud end tilløberen som var ret tynd. Problemet er så, at ham der forsvandt var lidt hvid på brystet og maven, men slet ikke så meget sidst jeg så ham. Kan det hvide pels have bredt sig? er der chance for at det er ham? det skal lige siges at han var kastereret.

Hvordan kan man se om katten er det? tak på forhånd.

 

 

Hej

Katte kan få enkelte hvide hår på ar efter f.eks. bidsår, men pelsen skifter ikke farve i større pletter.

Har I ikke fået katten mærket med øremærke eller chip, når han går ude?

Testiklerne sidder på stykke mellem endetarmsåbningen og penis. Hvis han er kastreret, er der kun 2 totter hår på pungen tilbage.

mvh Søren

 

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags


You may also like

Hvad hjælper på vokseværk?

Hvad hjælper på vokseværk?
Leave a Reply
  1. Om katten kan skifte farve, det ved jeg ikke – men dårlig ernæring kan forandre en kattepels meget, så nogle måneder på egen pote kan nok gøre en del ved pelsen. Syntes lige at jeg vil fortælle dig en pudsig ting, min svigermors kat blev langhåret efter at han blev kasteret. 🙂

    1. Hej. Tak for dit input!
      Det er faktisk ikke så udsædvanligt som man skulle tro. Hos hunde er det et helt almindeligt fænomen at hunde får en anden pelskvalitet efter neutralisation. Noget tilsvarende kan man også se hos katte. Det skyldes at de laver mere underuld og dermed fremstår mere langhårde eller pjuskede.
      /Søren

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld