Jeg har en maine coon kat på 3 år.
Hun spiser og drikker godt, men hun er en lille splejs i forhold til sin race. Hun får kun tørfoder. Vil katten tage lidt mere på, hvis hun samtidig får dåsefoder??
Hun har altid kun fået dyrt kattefoder – de første år Hills kattefoder og her de sidste par måneder Pronature, som i følge en dyrehandler er en billigere men lige så god udgave af Hills til en sart kattemave. Min kat har en sart mave og er generelt også meget kræsen, så hun får altid det samme foder.
Men hendes afføring lugter forfærdeligt! De første par år var afføringen også løs, men efter jeg begyndte med foder til sart mave, blev afføringen normal, men lugten/stanken er der stadig. Lugter visse kattes afføring bare forfærdeligt, eller er der noget, der kan gøre yderligere for at ændre på hendes afføring??På forhånd tak
Ja, kattes afføring lugter grimt, også uanset hvad de spiser. Det er sikkert stor forskel, hvad du og jeg betegner som grimt eller “normalt”
Lugtene kommer bl.a. fra svovl- og nitrogenholdige affaldsprodukter. Det kommer fra proteinet i foderet. Lugten kan altså ændre alt efter hvad foderet er produceret på. Det er ofte kylling eller fisk, men der findes også andre. Det er ikke så meget andet at gøre end at prøve sig frem.
Lugten kan også komme fra overvækst af bestemte bakterier. Kronisk infektion med f.eks. coccidier eller orm, kan give noget uro. Hvis hun ikke har fået lavet afføringsprøve, kan du evt. bede din dyrlæge se på et par prøver.
Katten kan f.eks. også være fødevareallergiker. Reaktioner på bestemte typer foder og indholdsstoffer, kan også give “sart mave”. Det kan også skaber bakterieubalance, der kan lugte.
Jeg tror ikke hun vokser af vådfoder. Det indeholder ofte blot det samme foder som det tørre, bare med en masse vand omkring. Du skal i stedet kigge efter caloriemængden pr. gram.
mvh
Søren