Ikke alle nødder er giftige for hunde, men hvis du vælger forkert kan det å grueligt galt. Eksempelvis er er hasselnødder generelt sikre, men macadamianødder er stærkt giftige.
Macadamianødder kan give symptomer som svaghed, opkastning, rystelser og afkøling (lav kropstemperatur). Valnødder og pekannødder kan indeholde skimmelsvampe, som også kan være giftige. Selvom nogle nødder ikke er direkte giftige, kan de stadig udgøre en kvælningsrisiko eller forårsage maveproblemer hos nogle hunde. Særlig kan hunde med en kort snude eller med få tænder være udsat. Derfor mener jeg at det generelt er bedst at undgå at give hunde nødder.
Nødtype | Giftighed for Hunde | Almindelige Symptomer/Giftvirkninger |
---|---|---|
Macadamia-nødder | Meget giftige | Svimmelhed, opkastning, rystelser, og underafkøling (hypertermi), sløvhed. Ukendt giftstof. Symptomer fra 2,4 g nødder/kg kropsvægt |
Valnødder | Potentielt giftige | Mavesmerter, opkastning, diarré, mulig skimmelsvamp |
Pekan-nødder | Potentielt giftige | Mavesmerter, opkastning, diarré, mulig skimmelsvamp |
Jordnødder | Generelt sikre | Fedme, allergiske reaktioner (sjældent) |
Mandler | Mindre giftige | Opkastning, diarré, mavesmerter |
Hasselnødder | Generelt sikre | Risiko for kvælning, maveproblemer (i store mængder) |
Cashew-nødder | Generelt sikre | Maveproblemer, hvis spist i store mængder |
Pistacie-nødder | Potentielt giftige | Opkastning, diarré, mavesmerter, mulig leverbeskadigelse |
Paranødder | Mindre giftige | Mavesmerter, opkastning, risiko for kvælning |
Tigernødder | Generelt sikre | Kan hjælpe fordøjelsen, men for meget kan forårsage maveproblemer |
Muskatnød | Meget giftige | Hallucinationer, desorientering, forhøjet puls, kramper |
Pinjekerner | Generelt sikre | Maveproblemer i sjældne tilfælde, allergiske reaktioner |
Kastanier (spiselige) | Generelt sikre | Risiko for kvælning eller tarmblokering ved store mængder |
Kastanier (hestekastanjer) | Meget giftige | Opkastning, diarré, desorientering, hyperaktivitet |
Bog (fra bøgetræer) | Mindre giftige | Maveirritation, potentielt toksisk i store mængder |
Agern | Potentielt giftige | Nyreskader, opkastning, diarré ved indtagelse i større mængder |
Hvad sker der hvis hunden får macadamianødder?
Macadamianødder er den giftigste type af alle spiselige nødder for hunde. Selvom giftstoffet endnu er ukendt, ved vi at macadamia-forgiftning kan give svimmelhed, opkastning, rystelser, og underafkøling (hypertermi), sløvhed.
Generelt har vi ingen specifik behandling, da de kliniske tegn normalt er milde og går over af sig selv, men hunde med mere alvorlige symptomer kan have gavn af intravenøs væskebehandling, smertestillende midler og/eller febernedsættende midler.
Toksicitetsmekanismen er ikke kendt. Hunde har vist symptomer efter at have indtaget 2,4 g af nødder/kg kropsvægt. Hunde, der eksperimentelt blev doseret med kommercielt tilberedte macadamia-nødder ved 20 g/kg, udviklede kliniske tegn inden for 12 timer og var klinisk normale uden behandling inden for 48 timer (kilde).
Hvor mange valnødder kan hunde tåle?
Hunde kan teknisk set godt tåle valnødder, men det er generelt ikke den bedste snack for hunde, du vi anbefaler at undgå at give dem til hunde. Gemte nøddere kan indeholde skimmelsvamp og skaller og frugten kan give problemer for hunde, der ikke tygger dem grundigt.
Selvom valnødder er rige på omega-3 fedtsyrer, som måske har en positiv virkning på hjerte og kar, og historisk har været brugt til at forbedre hjernens sundhed, findes der andre gode alternativer, der anses for sikre til hunde (kilde).
Har din hund været på bordet og selv stjæle i skålen, har det dog formentlig ikke den store betydning, men hold øje med symtomer på mavesmerte og vejrtrækningsproblemer.
Kan hunde tåle cashew nødder?
Cashewnødder er generelt betragtet som sikre for hunde i små mængder. De har historisk været brugt til at fremme hudsundhed og som kilde til zink og sunde fedtstoffer. Hunde der normalt fodres med god og afbalanceret foder vil dog ikke kunne have nogen egentlig effekt.
Rå cashewnødder indeholder små mængder urushiol (det samme giftige stof som findes i giftsumak) og kan derfor være skadelige, og bør kun gives i moderation.
Må hunde få mandler?
Selvom mandler generelt anses for sikre for hunde, og ellers er kendt at være sunde, er det ikke den bedste godbid for hunde. De kan være svære at omsætte og kan for nogle hunde (der ikke kan tygge deres mad ordenligt) gå i den forkerte hals.
Mandler er kendt for deres høje indhold af E-vitamin, som er godt for hud og hår hos mennesker og historisk har været brugt til at forbedre hjertesundheden, reducere kolesterolniveauer og som en anti-inflammatorisk middel. Hvis din hund spiser et godt foder og ellers får en balanceret kost, er effekten dog nok mere teoretisk.
Desuden indeholder mandler faktisk små mængder af et stof, der kan omdannes til cyanid, men i meget lavere mængder end i f.eks. abrikoskerner eller bittermandler. Sødmandler, som er dem, vi typisk spiser, indeholder kun spor af disse stoffer og anses generelt for at være sikre for mennesker. Bittermandler sælges ikke mange steder i Danmark, og smager efter sigende så grimt, at man ikke uden videre spiser en giftig mægnde. SItutationen kan dog være en anden for hunde, der har andre smagsløg end vi mennesker.
For hunde er situationen lidt anderledes. Selvom almindelige sødmandler ikke indeholder nok toksiner til at være farlige i små mængder, kan de stadig forårsage fordøjelsesproblemer. Mandler er svære for hunde at fordøje og kan føre til maveproblemer som opkastning og diarré. Derudover kan saltede eller krydrede mandler indeholde ingredienser, der er usunde eller endda giftige for hunde.
Så mens en enkelt sødmandel sandsynligvis ikke vil skade en hund, er det generelt bedst at undgå at give dem mandler regelmæssigt. Hvis din hund har spist en større mængde mandler, eller hvis du er bekymret for symptomer på sygdom, er det bedst at kontakte en dyrlæge.
Kan hunde tåle hasselnødder?
Hasselnødder har ikke en bred historie inden for medicinsk brug sammenlignet med nogle andre planter eller urter. Dog er de kendt for deres ernæringsmæssige værdi og er nogle gange anbefalet på grund af deres antioxiderende egenskaber. Hasselnødder er rige på sunde fedtstoffer, vitamin E, og mineraler som magnesium og kalium. Disse næringsstoffer kan bidrage til hjertesundhed og understøtte en sund hud og hår hos mennesker.
Hasselnødder betragtes generelt ikke som giftige for hunde, men de bør gives med forsigtighed. Nogle hunde kan have svært ved at fordøje nødder, og hasselnødder kan forårsage maveproblemer som opkastning eller diarré, især hvis de indtages i store mængder. Særligt kan olierne være en udfordring.
Min største bekymring med hasselnødder ville være en risiko for kvælning eller tarmblokering, især for små hunde og hunde med kort snude eller huden med meget få tænder. Desuden bør saltede eller krydrede hasselnødder undgås, da de kan indeholde ingredienser, der er skadelige for hunde.
Dog er det vigtigt at huske, at selvom hasselnødder er sunde for mennesker, betyder det ikke nødvendigvis, at de har medicinske fordele for hunde, og får hunden normalvis en balanceret kost, vil effekten af nødder som kosttilskud være umærkelig.