Hvis din hund klør sig i numsen, kan det skyldes snavs, problemer med analkirtlerne eller allergier. Klip pelsen kort, rens området, og brug en lindrende creme. Ved vedvarende problemer, søg dyrlægehjælp for mulig medicinsk behandling og allergiundersøgelse.
➤ Udskrift af podcasten
OBS: Denne udskrift er udformet af AI og vil derfor indeholde unøjagtigher.
Transcript
[0:16]
Introduktion
[0:17]
Du kan se hele spørgsmålet og læse mit svar, og jeg nævner også nogle links til lidt forskellige artikler. Den kan du alle sammen finde på dagens spørgsmål, og den finder du på spørgdyrlægen.dk-94. Jeg plejer at starte her med en kort version, og der er altså egentlig ikke en kort version af det her. Men der kan altså være noget med hudendomme, altså huden kan være irriteret på grund af noget inde i kroppen, allergier for eksempel. Der kan være kommet en betændelsestilstand til udefra, og så kan det have noget at gøre med det, mange kalder analkirtlerne, det der i virkeligheden hedder analsægne, men der er faktisk to typer af kirtler, som vi også skal snakke om i dag. Tak for i dag. For Hvis du gør, så kan du se mere om det på spørgdyrlægen.dk og her kan du donere 10 kroner om måneden fast til den her podcast for at holde den flydende, og samtidig så bliver du en del af dyrevennerne over på hjemmesiden, hvor du får adgang til live events og til at skrive dag. til mig og sådan lidt forskelligt. Du kan se mere om det og tilmelde dig over på hjemmesiden på spørgdyrlægen.dk Vi ses!
[1:44]
Hunden klør sig i numsen
[1:38]
Music.
[1:45]
Da en spørgsmål kommer fra Carina og lyder sådan her. Hej dyrlæge, min hund en sød labradoodle på tre år er begyndt at klø sig rigtig meget i numsen. Hun skraber sig over gulvet og ser virkelig generet ud. Tror du, at jeg skal være bekymret, eller hvad? Giver ham det sædvanlige fod og har ikke lagt mærke til andre ændringer i hans adfærd. Hvad skal jeg gøre for at hjælpe ham på forhånd? Tak, Carina. Hvis vi tager sådan de udefrakommende infektioner først, fordi de er nok næsten de nemmeste at have med at gøre, så vil jeg foreslå, at hvis man kan få lov til det, at klippe håret lidt kort der omkring endetarmsåbningen under halen.
[2:28]
En labradoodle kan jo måske godt have sådan lidt lange faner og lidt krøllet pels. Nogle de er sådan bare deromme fra naturens hånd, men dem der sådan har de der lange faner, og det gælder måske jo så hvis der er blandet noget golden i den, eller dem der er blandet med kavaljer og sådan noget, de kan have nogle meget lange krøllet hår deromme. Og det kan simpelthen klistre og give sådan nogle dreadlocks, og måske endda sådan sørge for, at hvis man har haft tyndt mave eller noget andet, Det er, at det simpelthen bare bliver en kage af noget bøvl. Så i første omgang vil jeg sørge for at få det der klippet så kort som muligt og få renset huden. De kan blive helt røde deromme, ligesom en rød babynumse. Hvis man er gået med fugt på huden for længe, så bliver huden irriteret. Her kan du vaske med almindelig indgangsvæskeklud eller en køkkenvæskeklud. Og så bare bruge noget køligt vand eller noget neutral hundeshampoo, hvis du skal have snavs og beskidt væk.
[3:29]
Rent vand kan også gøre det i mange tilfælde. Hvis sådan er fedtet og klistret, så skal du måske have lidt sæbe på, men det er ligesom det. Hvis huden så er rød, så kan du gøre den ren med klorhexidin. Det binder til de yderste hudlag og er ret effektivt til at dræbe de mest almindelige bakterier, der kan bo i sådan noget der. Når det så er fået lov til at tørre og blive pænt, så kan man smøre med noget fed krem af en eller anden slags, så det kan være sådan noget locobase, helosan, aderm og sådan noget, altså sådan noget fedt krem, som kan lindre huden lidt.
[4:05]
Den slags skal stort set, der skal den røde være væk allerede dagen efter, hvis du har fået lov til at klippe og rense ordentligt.
[4:14]
Hvis kløen og svinen sådan bliver ved ud over det, så kan der være, at der skal medicin til.
[4:20]
Kirtler ved endetarmsåbningen
[4:20]
Så var der noget med nogle kirtler, vi skulle snakke om, og der kommer vi sådan ud i sådan lidt akademisk skolerigt om, hvad det ene og det andet er. Det vi typisk kalder analkirtler, det er i virkeligheden sådan nogle poser, som sidder under huden i muskulaturen der ved endetarmsåbningen, og som indeholder et sekret, som er sådan et duftsekret, som bliver sat af sammen med afføringen, når den kommer ud der. Det er i virkeligheden det, der hedder analsekke, fordi det er sådan nogle små poser, der danner det her sekret. Der kan komme bakterier ned i posen, og det her sekret kan også blive så voksagtigt, at det ikke kan komme ud. Og i begge tilfælde, så bliver posen overfyldt, og der kan gå betændelse i den og hæve, og det kan faktisk give en reelt byld med infektion og feber tilfølge. Og det kræver direkte behandling. Igen så vil dyrlægen sandsynligvis klippe noget pels af og rense området, men det vigtigste i den del af behandlingen er faktisk, at man sørger for at få skabt afløb fra den her kirtel. Og fordi den gør så stjerne ondt, som den gør, når der er betinte i, så kræver det altså, at man giver hunden lidt at slappe af på, og så får spuglet den her kirtel grundigt igennem med noget sterilt saltvand. Og jeg bruger faktisk ofte også at lægge lokalbedøvelse i den bagefter, sådan at det falder til ro. Er der betændelse i, så skal der også medicinsk behandling til.
[5:45]
Den sidste mulighed, det er, at det er så det, vi kalder perianalkløge, og det er i virkeligheden sådan en hudkløge mere, end det er noget. Og det er faktisk nok den af de tre, der er mest almindelige.
[5:57]
Det, jeg på dyrklinikken ofte ser, det er, at jeg får en hund ind med de her symptomer, og en ejer, der beder mig om, at jeg vil gerne lige have klemt de her analsække af, fordi de er sandsynligvis hævet og fyldte. Og så det, jeg klemmer ud, er helt normalt sekret. Og det er altså fordi, at det i virkeligheden så er huden, der klør. Det er nemlig et ret aktivt væv, og der sidder nemlig kirtler i huden også. Og det er faktisk, hvis man sådan skal være helt præcis, dem, der hedder analkirtler. Det er sådan nogle duftsvedagtige kirtler, der er så små, at man ikke kan se dem, og der sidder i tusindvis af dem hele vejen rundt om endetarmsåbningen. Det svarer måske i store træk til de svedkirtler, vi har under armene, og vi har dem nogen på hagen, og vi har dem i skridtet, og vi har dem faktisk også rundt om vores endetarmsåbning. Vi har ikke de der anal-sække, men vi har alle sammen de her duftkirtler, der sidder der. Og sådan noget aktivt hudvæv der, det vil kunne slå ud, særligt hvis man har forskellige typer af sensitiv hud eller allergier. Og det vil være helt klassisk, at hunde slår ud, for eksempel i poterne, armhulerne, på maveskinnet, og så der under halen ved endetarmsåbningen. Og det er som sagt det mest almindelige, hvis vi ser på det rent statistisk.
[7:19]
Tilgangen til det er nok i store træk lidt den samme som det andet. Sørg for, at huden er ren og tør og pæn og uden betændelse og rødmen. Men her vil det så ikke være nok at vaske og smøre med neutral salve, fordi der vil den rødmænd og kløe sandsynligvis fortsætte til dagen efter. Og det er der, hvor der så måske skal medicin til. I nogle tilfælde bruger vi jo kløestillende medicin, og noget kan man få i håndkøb, og det kan du snakke med din dyrlæge om, og andre er mere sådan, de er skrabbemidler, de er jo på recept, og det skal du så have også igennem din dyrlæge.
[7:53]
Undersøgelse af allergi hos hunde
[7:53]
Men udover det, så hvis det er noget, der sådan har tænkt sig at vende tilbage, og man ikke kan få styr på det med de andre midler, vi har snakket om her, så skal man jo måske overveje, om den her hund skal undersøges for et problem, der i virkeligheden kommer indenfor. Fordi sådan en sensitiv hud eller allergisk problem er noget, der er inde i kroppen, og ikke noget, der kommer til udenfor. Og der kan du vaske herfra og til evighed, så vil hunden stadigvæk have den her type reaktion. I hvert fald så længe, at hunden bliver ved med at blive udsat for det, den ikke kan tåle. Og det vil sige, at en udredning handler jo primært om at finde ud af, hvad den her hund reagerer på.
[8:31]
Det her med, hvordan man undersøger en hund for allergi, er faktisk sådan en lidt længere snak, så den vil jeg spare dig for her, og efterlade dig med de her konkrete, praktiske råd, du kan gøre, og så er grænsen på et døgn eller to for, hvornår du søger hjælp til det her. Hvis du gerne vil læse mere om, hvordan vi undersøger for allergier og gør det mest effektivt, så gør vi det faktisk sådan trin for trin, og det er fornuftigt og vigtigt at holde sig til de trin. Så kommer man ofte hurtigere frem til en diagnose i hvert fald. Dem kan du læse meget mere om i den artikel, jeg har skrevet om, hvordan vi håndterer allergi hos hunde. Og den har jeg lagt, som sagt, et link til i noterne til dagens afsnit. Det her er afsnit nummer 94, så du finder både spørgsmålet og mit svar, og så de her links, der er relevante for dig på spørgdyrlægen.dk-94.
Spørgsmål til dyrebrevkassen
Hej dyrelæge!
Min hund, en sød labradoodle på 3 år, er begyndt at klø sig ret meget i numsen Han skraber sig over gulvet og ser virkelig generet ud, tror jeg skal være bekymret, eller?
Giver ham det sædvanlige foder og har ikke lagt mærke til andre ændringer i hans adfærd. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham?
Tak på forhånd!
Karina
Min hund klør sig i numsen – Hvad skal jeg gøre?
Hvis din hund klør sig meget i numsen, kan det skyldes snavs og irritation, problemer med analkirtlerne eller allergier.
Trin 1: Undersøg og rengør området
En af de mest almindelige årsager til, at hunde klør sig i numsen, er irritation forårsaget af snavs og afføring, som kan samle sig i pelsen omkring endetarmsåbningen. Dette gælder især for hunde med lange eller krøllede faner som labradoodles. Følg disse trin:
- Klip pelsen kort omkring endetarmsåbningen: Dette vil forhindre snavs i at samle sig og reducere irritation.
- Rens området grundigt: Brug en fugtig klud eller en køkkenrulle med køligt vand. Hvis området er meget beskidt, kan du bruge en neutral hundeshampoo.
- Vask med klorhexidin: Hvis huden er rød og irriteret, kan klorhexidin hjælpe med at dræbe bakterier og fremskynde helingen.
- Påfør en fed creme: Efter rensning og tørring, kan du smøre området med en fed creme som locobase eller helosan for at lindre irritation.
Hvis irritationen ikke forbedres inden for en dag eller to, kan der være behov for medicinsk behandling.
Trin 2: Tjek analkirtlerne
Nogle gange kan problemer med analkirtlerne være årsagen til, at din hund klør sig i numsen. Analkirtlerne er små poser ved endetarmsåbningen, der udskiller et duftsekret. Disse kirtler kan blive tilstoppede eller betændte. Tegn på problemer med analkirtlerne inkluderer hævelse, rødme og smerte.
- Rens og tøm kirtlerne: Hvis kirtlerne er betændte, skal de tømmes og renses. Dette kræver ofte hjælp fra en dyrlæge, da det kan være smertefuldt for hunden.
- Medicinsk behandling: Hvis der er en infektion, vil dyrlægen sandsynligvis ordinere antibiotika og måske smertestillende medicin.
Trin 3: Overvej allergier
En anden almindelig årsag til kløe omkring endetarmsåbningen er hudallergi. Hunde kan udvikle allergier over for forskellige ting, herunder fødevarer, pollen og støv. Symptomer på hudallergi inkluderer kløe, rødme og irritation på flere områder af kroppen, såsom poter, armhuler og under halen.
- Hold huden ren og tør: Sørg for, at huden omkring endetarmsåbningen er ren og tør.
- Medicinsk behandling: Hvis din hunds kløe fortsætter, kan det være nødvendigt med kløestillende medicin. Nogle af disse kan fås i håndkøb, mens andre kræver recept fra en dyrlæge.
- Allergiundersøgelse: Hvis kløen fortsætter, kan det være nødvendigt at få hunden undersøgt for allergier. Dette indebærer ofte en række tests og eliminationsdiæter for at identificere, hvad hunden er allergisk overfor.
Sammenfatning
Hvis din hund klør sig meget i numsen, kan det skyldes snavs og irritation, problemer med analkirtlerne eller allergier. Start med at klippe pelsen kort, rense området grundigt og påføre en lindrende creme. Hvis problemet fortsætter, kan det være nødvendigt med medicinsk behandling og en undersøgelse for allergier. Husk at konsultere din dyrlæge for en præcis diagnose og behandling.