februar 1

0 comments

Min hund er begyndt at skide indenfor, hvorfor?

Jeg har en hund på 4 år, som elles har været godt til at sige til. Nu er han begyndt at skide indenfor. Hvad kan der være sket…

Har en kastreret hanhund på 4 år.

Vi har en dejlig have han render frit rundt i så tit han vil.

Her for ca 1 mdr tid siden er han begyndt at skide indenfor om natten når vi sover. Han har ellers altid sagt til hvis han skal ud og han er altid ude lige inden vi går i seng.

Han får sin mad 1 gang om dagen kl ca 18 om aftenen. Skal jeg evt prøve at give ham den noget før?

Han er meget vær at få ud i haven når det er mørkt kan han være mørkeræd og derfor kun lige skynder sig at tisse og ind igen og derved besørger om natten på gulvet?

Pernille


Hej Pernille

Hunde holder deres vaner rigtig godt. Hvis hunden først har fået en ide, kan de godt bare fortsætte alene bare fordi det er vane.

Men, ja. Det kan godt være et forsøg værd at give mad tidligere på dagen.

Hunde kan godt være bange for mørke, hvis de ikke kan se noget. Nogle hunde bliver “natteblinde” og det kan være tegn på øjensygdomme. Ellers kan det være en god ide at lufte ham i snor. Så er han tæt på jer og samtidig nødt til at bevæge sig.

 

Når en voksen hund er begyndt at besørge indenfor

Når en voksen hund pludselig bliver urenlig og begynder at besørge indenfor kan det skyldes noget psykisk. Både for hvalpe og gamle hunde, vil forklaringen ofte være noget sygdomsmæssigt. Det kan det naturligvis også for en voksen hund, men det er mindre oplagt.

At være angst for noget ude i mørket er bestemt en oplagt forklaring. Uanset om det er irrationelt eller ej. Hvis hunden ikke kan finde ro, vil den ikke sætte sig. Den ved nemlig godt, at den har sværere ved at komme væk, hvis din skulle blive overfaldet af en monster i mørket.

Det kan hjælpe at gå med hunden ud, så den ikke er alene. Det er jo praktisk, hvis man bare kan lukke den ud, og lade den klare hvad den skal selv, men det kan være nødvendigt at gå med den i en periode. Måske skal du ligefrem gå en luftetur.

Det kan også hjælpe at flytte aftensmåltidet frem til tidligere på aftenen. Det er ikke unaturligt at en voksen hund kan spise aftensmad kl 16 eksempelvis. Mad giver ikke nødvendigvis afføring, men det er mulighed for at det sætter gang i systemet tidligere.

 

Når pludselig urenlighed bliver en vane

Hvis hunden har haft et uheld, eller af psykiske årsager har følt sig presset til at skide inde, kan det blive en vane. Kroppen kører for hunde rigtig meget efter det biologisk ur. Afføringen kommer altså ofte meget på præcist det samme tidspunkt hver dag. Hvis den vane har flyttet sig, vil det fremover føles naturligt at have afføring midt på natten.

Du kan eventuelt skubbe til den vane med en gåtur eller leg i haven tidligere på aftenen. Fysisk aktivitet kan også hjælpe på vej.

 

Når en voksen hund besørger inde på grund af sygdom

Det er en rigtig godt ide at holde særlig godt øje med, hvordan afføringen ser ud, når en voksen hund pludselig bliver urenlig. Det kan nemlig skyldes sygdom. Diarre og ubalnace i tarmsystemet er oplagt muligheder.

Smerter i hoften, ben og ryg er også muligheder, vis ser ofte i klinikken. For milde typser af smerter, er det ikke sikkert, at du ser andre tegn. Nogle smerter kan hunden “varme sig ud af”, så den kan løbe og lege som normalt, men hen under aften vender smerterne tilbage. Det kan få hunden til at holde sig i ro og ikke bede om at komme ud.

Hævelse og smerte i ryggen kan desuden trykke på nerver, så hunden kan have svært ved at mærke om der er afføring på vej ud. Eksempelvis kan en diskusprolaps gøre en hund fækal inkontinent, som det hedder.

Den slags kræver naturligvis hjælp og behandling fra en dyrlæge.

 


Tags


You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Direct Your Visitors to a Clear Action at the Bottom of the Page