Min hund er mørkeræd, hvad kan jeg gøre?

OBS: Denne udskrift er udformet af AI og vil derfor indeholde unøjagtigher.

[0:17] Du kan læse hele spørgsmålet og se mit svar over på hjemmesiden på www.spørgdyrlægen.dk-29.
Og ja, det kan en hund godt være. Og det er faktisk meget naturligt at være bange for det, der er ude i mørket, som man ikke kan se.
Der er forskel på, om hunden er lidt sensitiv og nervøs anlagt, eller om den er sådan en, der stort set er ligeglad.
Og der er altså forskellige udsyn på livet, eller hvad vi nu skal kalde det, som gør, at nogle hunde måske er mere modtagelige end andre.
Og så er der den måde, som angst opfører sig på, at det ikke altid er helt konkret udløst, eller vi i hvert fald ikke altid kan sætte fingeren på, hvad der har udløst det.
Det kan vi måske ud fra spørgsmålet i dag, men det bliver nogle detaljer, som vi kommer til at grave os ned i.
Først skal vi lige høre fra en af sponsorerne af den her podcast.
Det er dem, der betaler for gildet og sørger for, at du kan lytte til det her helt gratis.

[1:10] Dagens sponsor er bogen Min Firbenede Ven, som er en bog, jeg har været med til at skrive. Den er samlet af veterinærsygeplejerske Gitte Kamp, og vi er flere dyrlæger, der har været med til at skrive til den.
Og jeg har skrevet det afsnit, der handler om indvågningsord, og hvad du som hundeejer bør kende til.
Bogen er rigtig lækkert sat op, og den er meget nem at gå til, og vi har holdt sproget til at forstå, så du ikke behøver sådan en hel dyrlægeksamen for at være med.
Og der er ni kapitler, der trækker dig igennem alt det vigtigste og grundlæggende, du bør kende til som en ny hundeejer. Du kan se mere om bogen og bestille den over på Dyrlæns Outlet Shop.
Bogen hedder Min firebenede ven, så for at gøre det let for dig.

[1:49] Music.

[1:50] Skal du bare skrive spørgdyrlæn.dk-ven, altså spørgdyrlæn.dk-ven og skynd dig, for der er gratis fragt til de første 10.

[2:01] Music.
Angst hos hunde efter indbrud

[2:07] Spørgsmålet i dag lyder sådan her. Vi havde indbrud for noget tid siden, og der skete ikke rigtig noget, da vagten kom hurtigt, men siden da har min Jasmine været helt utroligt mørkeret.
Hun vil slet ikke ud og gå tur om aftenen, nu hvor det er mørkt tidligt, og det er helt håbløst i hvert fald, hvis Rosa ikke er med.
Og vi har prøvet at træne det, men det virker som om, at det kun bliver værre.
Her til aften har hun simpelthen gødet non-stop, og jeg har prøvet at tryste hende og nus hende og givet hende tykkeben, og intet hjælper.
Til sidst blev jeg simpelthen så sur, at jeg kom til at skælde ud på hende.
Hun går jo helt amok, og vi ved snart ikke, hvad vi skal gøre.
Og det er frustrerende. Meget endda. Og det er måske oplagt, at den her oplevelse med et indbryd jo kan udlyse et eller andet.
Jeg tænker også, at der måske kan være noget andet i spil, hvor vores følelser som mennesker måske kan spille ind.
Og det bliver sådan en vigtig pointe, jeg lige vender tilbage til om et øjeblik.

[3:11] Det med sådan at være angst hos hunde er en pussy ting, fordi vi kan ikke snakke med dem.
Det er jo ikke et spor pussy for hunden, men det er sådan en pussy ting at skulle diagnostisere på og tale om, fordi vi mangler nogle beskrivelser af, hvordan det føles og opleves, og vi mangler på samme måde noget konkret at tale ud fra, som man i højere omfang kan gøre hos mennesker, som vi kan tale med og som kan beskrive, hvordan de her ting opleves.

[3:43] De har, hunde, helt klart et mindre rigt følelsesliv, end vi mennesker har.
Men de har stadigvæk et vist følelsesliv.
De har et rigt følelsesliv, selvom det måske ikke er lige så rigt som hos os mennesker.
Og mekanikken inde i hjernen er i store træk det samme.
Det vil sige, at vi har de samme elementer i hjernen og de samme hormoner, som kan udløse en stressreaktion, angstreaktion, også uden at vi kan forklare helt, hvor det kommer fra.
Der er nogle teorier om, at det er en bagside af at blive mere og mere intelligent, at der også kommer noget psykologisk ustabilitet med.
Det vil sige, at det er i klart mindre grad noget, der belaster vores kældyr i forhold til hos os mennesker.
Så vi skal ikke gøre dyrene menneskelige, men vi har ikke så meget andet forståelsesramme, end hvordan vi mennesker ser på tingene.
Det er naturligt at være bange for noget, man ikke kan se ude i mørket, og det gælder både for os mennesker, men også særligt for hunde.
Mørkets påvirkning og tolkning hos hunde

[4:53] Vores hjerne og øjne kan ikke opfatte alt, hvad der foregår, og tolke på samtlige detaljer altid.
Og når det så er mørkt, så er det endnu sværere.
Også selvom at hunde ser bedre i mørke, end vi mennesker gør.
Det betyder, at hjernen er nødt til at tolke lidt på de input, der kommer, og nogle gange så går den tolkning altså i en negativ retning.
Og det er der, så den ens egne erfaringer og oplevelser tidligere i livet spiller ind.
Fordi den tolkning over, hvad der måske foregår ude i mørket, hvor vi ikke kan se og opleve helt detaljerne, den bliver baseret på tidligere erfaringer.
Og hvis der så er noget negativt eller noget farligt i de erfaringer, så vil noget, der ellers er fredsomligt, blive tolket mere negativt.
Og det vil sige, at man kan godt sådan, uden at det har et konkret fokus, være bange for noget, man ikke kan se.
Og det er vigtigt ligesom at have med i overvejelserne, fordi når vi sådan skal træne normalt en hund, så vil vi jo gerne ligesom træne på det, den er bange for, sådan at den får flere og flere positive oplevelser med den konkrete ting, den ikke kan lide, sådan at den får noget positiv erfaring at bygge videre på.
Men her, der er der ikke altid noget helt konkret at bygge på.

[6:05] Angst er også sådan, at det kan sprede sig til noget, der umiddelbart ikke har noget med sagen at gøre.
Altså, og det er måske særligt tydeligt ved lydangst, hvor nogle hunde, de starter med at være bange for tårtenvær, og så til nytår, og så bliver det det også, når der kommer en lastbil forbi, og når der kommer en knallert, og selvom at der egentlig aldrig rigtig er sket noget med en knallert.
Og så på den måde, så kan det ligesom sprede sig som ring i vandet, uden at det sådan på den måde er konkret.
Så nu er der jo måske en konkret oplevelse, vi ligesom kan hænge det op på her, ikke også, men det behøver ikke nødvendigvis være sådan, at du sådan lige kan sætte fingeren på præcis, hvad der har udløst det, fordi det er ikke sikkert, at der er noget konkret.

[6:47] Om et øjeblik, så siger jeg jo så, hvad kan vi så gøre nu, selvom det måske ikke er så konkret.
Men den der pointe, jeg ligesom vil vende tilbage til, det er, at vores nervesystem smitter også til vores hunde.
Nervesystemets indflydelse på hunde

[7:01] Og nu kan jeg jo så ikke sige, om det er relevant her, men man bruger jo hunde i nogle sammenhæng til at afsløre, om folk er ved at få et epileptisk anfald, eller om de har for lavt blodsukker og sådan noget.
Så der har man brugt hunde til at træne, at de simpelthen skal reagere, og de kan faktisk reagere i nogle tilfælde, før at man selv opdager, at der er et eller andet på vej.
Og det er fordi, at kroppen lugter mærkeligt eller ændrer sig, vores kropsprog bliver måske en lille smule mere stift, eller det bliver en lille smule anderledes.
Og så kan hundene simpelthen reagere på vores reaktioner, før vi selv registrerer, at der er noget galt.
Der er forskel på os mennesker også, men det er ikke unaturligt, at de der hunde kan læse vores følelser, også selvom vi ikke selv er klar over dem.

[7:52] Og jeg vil så derhen, hvor det kunne jo måske være, at man som ejer ovenpå en farlig oplevelse signalerer noget uro, når det bliver mørkt.
Og så er det måske, nu bevæger jeg mig lidt ud på tøn is, fordi jeg kender jo ikke spørgeren her, men kunne det måske tænkes, at det er ligeså meget af menneskerne her, der er mørkeret og anspændt og op at køre og stresset, når det er mørkt udenfor.

[8:20] Og så bliver det måske også en selvforstærkende ting, fordi at ud over at man selv måske har en reaktion der, så ved man også efter noget tid, at nu begynder hunden sikkert at gø om lidt, og så er man ligesom allerede oppe på tospidserne, inden at showet starter.
Og de her ting kan godt gøre, at man sådan bliver lidt kort og lidt stresset at være sammen med, også uden at man nødvendigvis selv tænker det og gør alt, hvad man kan for ligesom at, ja, det er sgu ikke noget med mig at gøre.
Men så kan det være, at den her hund måske kan mærke noget alligevel.

[8:51] Så hvis der er en stresset vibration i luften, som hunden reagerer på, så må man jo give alarm.
Og særligt hvis der så måske foregår noget ude i det mørke, som man ikke helt har styr på, så bliver det en selvforstærkende ting, hvor hun og Ejre forstærker hinanden, og så er vi ligeså meget med ind over at skabe den her reaktion, også selvom vi ikke selv synes, vi er.
Så må du sige mig imod, hvis jeg har ramt ved siden af her. Jeg ser det faktisk nogle gange, det er så let at sige det historisk også, Men jeg ser det nogle gange, hvis en hund er blevet overfaldet eller gør meget på en god tur, og så siger jeg, at hunden reagerer hver gang, at den ser en hund af den her farve og den størrelse.
Og i virkeligheden, så tænker jeg, at det er måske nok oppe i den anden ende af hundesnoren, at vibrationen starter, hvor man bliver lidt anspændt.
Og så kan hunden ligesom ned igennem snoren der og mærke, at nu er der et eller andet, vi skal være bange for, og så kopierer den, og så kører man ligesom hinanden op.
Og så skal man i virkeligheden træne lige så meget med sig selv og være rolig i den her situation.

[9:51] Så igen, du kan sige mig imod, hvis ikke jeg har ramt rigtigt, men der ligger måske en del af løsningen gemt her.

[9:59] Så skriver spørgeren også, at hun trøster og nusser og giver hende opmærksomhed og en tykkepind, og det hjælper ikke.
Og jeg vil sige, at det er en god idé at prøve at lave en afledning af sådan en hund.
Hunden den skal jo helst ligesom prøve at lave noget andet og gerne noget konstruktivt, så den del er god nok.
Men det, der også sker her, det er, at man på en eller anden måde kommer til at forstærke den dårlige reaktion, fordi hunden får opmærksomheden og får noget nus, og selvom det måske ikke nødvendigvis er positivt målrettet, så bliver det her også en måde, at man kan få sin ejers opmærksomhed og kan få noget godbid og noget belønning og sådan noget.
Det betyder så ikke, at man nødvendigvis bare skal gå den anden vej og sige, at man skal ignorere hunden, fordi hunden er da selvfølgelig bange og skal på en eller anden måde jo føle, at den er tryg i det hjem, den bor.
Og hvis man så bliver ignoreret, og der ikke kommer nogen og hjælper, fordi man kan jo mærke, at der er noget farligt ude i mørket, så bliver det jo endnu mere stressende.

[10:58] Det mere positive er, at hvis man kan træne noget simpelt, sidde sit i pote, lave et indkald, gå lignende, danse, rulle rundt, et eller andet. Simpelt.
At man træner det på et tidspunkt, hvor hunden ikke er stresset.
Så kan man bruge det i de her stressende situationer. Det gælder jo også, når man er ude at gå, og hunden kører op i det tilfælde.
Men så kan man prøve…
Hvis det er stabilt, så bliver det også nemmere at trænge igennem til en hund, som så måske er lidt udtogne.
Og hvis man kan få en hund til at udføre en opgave, så kan du så i stedet for rose hunden for at have udført den opgave positivt.
Og på den måde så kan du så stadigvæk give opmærksomhed og rose og vise omsorg, men i stedet for at rose hende for at stå og gø af mørket, så kan du give hende rose for at have siddet sit pænt, eller givet på det pænt.
Og det bliver så en afledningsmanøvre. Det er jo ikke sådan, at det sådan virker fra det ene øjeblik til det andet, så vupdi, så er det problemløst.
Men så længe at hunden får lov til at have succes med sine adfærd og køre ud, så vil det blive værre.
Og særligt hvis man så, uden at ville det, kommer til at forstærke det ved at give hende opmærksomhed.
Skabe positive situationer for hunden

[12:16] I den optimale verden skal man så prøve at skabe nogle situationer, hvor at hunden kan håndtere det, der ellers ikke fungerer for den positivt.
Og så skal man så rose den for at håndtere det godt. Og det er det, der hedder positiv forstærkning.
Men hvis ikke man kan nå frem til en situation, hvor hunden opsøger noget på en positiv måde, så bliver der heller ikke rigtig noget at rose på.
Men hvis vi kan nå dertil, så vil det være jo en fordel, ligesom at have hunden liggende, hvor den kan kigge ud i mørket og bare ligge og være rolig og holde øje med, hvad der foregår.
Og så derfra kan man jo så netop give de der tykke ben og aktivitetslegetøj og ruse den for at være…

[12:58] Positiv, kan man sige, ved at bare forholde sig roligt og kigge ud i mørket.

[13:03] For at nå dertil, så er man også nogle gange nødt til at tænke over, hvad kan skabe tryghed for den her hund.
Nogle hunde, de finder tryghed i ting, materialeting, altså jeg vil sige jimbamse, kurv, tæpper og sådan noget.
Andre finder det hos andre dyr, og det er jo som måske det her, at Jasmine og Rosa har et eller andet parløb kørende, hvor de finder noget tryghed, når de ligesom er sammen.
Og der kan man jo så arbejde med, at de er mest muligt.
Nogle hunde finder også mere tryghed i deres mennesker, og så bliver det ligesom os, der er fokus på, så bliver de mere angst, når vi går fra dem.
Der er ligesom lidt forskel, men hvis man kan regne ud, hvor hunden finder den her tryghed, så kan man også bruge det til at prøve at skabe de her situationer, som man så kan forstærke positivt.
Udover det, så kan man også hjælpe med dufte og med kosttilskud, og med medicin.
Og nogle gange, så skal man have alle tre ting i spil, men det er så ikke altid nødvendigvis.
Der er ikke noget af det her, der sådan er tryllemagisk, og så får det problemet til at gå over, men det kan være med til at skabe sådan en situation, hvor man lige får 10% mere at arbejde med, og på den måde, nemmere kan skabe den her positive erfaring, som man så kan bygge videre på.
Så som et supplement til sådan noget fokuseret træning kan være en rigtig god idé. Der findes noget duftspray, som man enten kan sprøjte på en bandana eller en halsklud, man kan give hunden på, eller man kan sætte det i stikkontakten og sådan noget.

[14:29] Udover det, så kan man få nogle kosttilskud, som baserer sig lidt på samme måde som modermælkserstatning, altså at valpene bliver roligere afslappet, efter de har fået mælk, og så er der tilsat noget B-vitamin og sådan noget, som virker beroligende og mæthedsskabende i hjernen, og så giver det også lidt mere indre ro.
Det kurerer ikke noget ud af det blå uden træning, men man kan måske lige give et snif.
Og så er der også inden for den seneste tid markedsført medicin, som kan hjælpe på den her front.
Mest af det er med fokus på specifikke træninger, som fx det at være alene hjemme, eller angst til nytår, og det kræver selvfølgelig, at man har været omkring dyrlæg, for der er recept på de her ting.
Og så er det fornuftigt at udelukke, at der ikke er sygdom i spil, og så måske skal man også have sådan lidt målrettet rådgivning, fx af en veterinær sygeplejerske, som kender specielt meget til adfærd.
Men der er altså flere ting, man kan gøre, og noget af det handler så som sagt også om, at kigge lidt indad.