Fredslilje og andre liljer er giftige for katte

De fleste blomster i lilje-familien (inkl. Fredslinje) er gifte for katte. De kan sågar være så gifte at kattene kan dø af det.​

De første tegn på forgiftning med fredslilje og andre liljer er nedstemt humør, opkast og manglende appetit. Som du måske kan forestille dig, er det symptom på rigtig mange sygdomme, så det kan være svært at finde årsagen i starten.

Det er derfor vigtigt at du fortæller din dyrlæge om alle typer blomster, som din kat kan have haft adgang til.

Hvorfor er liljer gifte for katte?

Det stof, der forgifter kattene er endnu ikke blevet fundet. Vi ved at hele planten er giftig, så det er lige galt om din kat har spist af blade, stængel eller blomsten. Blomstervandet i vasen kan sågar være giftigt.

Det ser ud til at katte er helt specielle med den her forgiftning, da vi ikke ser den samme alvorlige grad af forgiftning hos andre af vores kæledyr.

Vi ved at katte har svært ved at ved at omsætte og udskille stoffer som Panodil/Pamol og løg, der ellers er stort set ugiftigt for os mennesker (i almindelige doser selvfølgelig). Deres stofskifte er altså særligt også på dette område.

Så vidt vi ved findes der ikke vokseværk hos hunde. Hunden på billedet er ikke syg. Privatfoto Jan Boserup

Forgiftninger hos hunde og katte

Se den komplette oversigt og hvad du gør ved det her…


Tegn på forgiftning med liljer

De første tegn, som vi ser inden for ca. 2 timer er som nævnt ret generelle:

Disse symptomer kan forsvinde af sig selv igen inden for 12 timer, selvom nogle katte bliver ved med at have lavt humor og virke deprimeret.

Forgiftningen fortsætter dog i kroppen og efter 24-72 timer vil nyrerne blive påvirket og kan i yderste tilfælde holde op med at fungere.

Herfra vil du kunne se tegn på nyresvigt som ofte er:

  • Fortsat manglende appetit
  • Muligvis opkast
  • Øget drikkelyst
  • Øget tissetrang
  • Vægttab
  • Dyrlægen kan muligvis mærke en forstørret nyre

Katte med alvorlige lilje-forgiftning, der ikke får effektiv behandling, vil dø inden for 3-7 dage.

Du se den fulde liste over forgiftninger hos hunde og lære om førstehjælp til forgiftninger i den her artikel…

Behandling af lilje-forgiftning hos katte

Der findes ingen specifik diagnostisk test, din dyrlæge kan lave, som viser om din kat er blevet forgiftet af fredslilje eller andre liljer. Det finder I ud af sammen med at snakket alt omkring katten igennem og ved at udelukke andre sygdomme.

Den akutte behandling af forgiftning med liljer er at få katten til at kaste op. Efter nogle timer vil det ikke give mening, da plantedelene er passeret videre i tarmen.

På det tidspunkt kan man give såkaldt Aktivt kul, som forsøg på at binde noget af giftstoffet inde i tarmen.

Derudover vil din dyrlæge ofte tilbyde intensiv væskebehandling, hvor man giver så store mængder kunstig væske i drop som muligt. Det gør man for at skylde mest muligt giftstof ud og “beskytte” nyrerne.

Er forgiftningen så fremskadet at nyrerne allerede har taget skade, vil man stadig kunne forsøge intensiv væskebehandling. Det kan redde livet for nogle katte, selvom der kan være sket kronisk skade på nyrefunktionen.

Se mere om forgiftninger i den her artikel…

julekalender for hund og katte, her med et billede af en kat, der sover ved juletræet

Spørg Dyrlægen

…for dyrenes skyld

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Akutte sygdomme, Forgiftninger, Forgiftningsliste, Giftige planter, Kat, Videobrevkasse


You may also like

Hvad hjælper på vokseværk?

Hvad hjælper på vokseværk?

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld