Vores hund spiser sin egen lort. Mangler den noget i sin kost, og hvordan får vi den til at holde op…
(Udgivet februar 2012, senest redigeret januar 2019)
Tæve på 4 år spiser sin afføring?
Jeg har overtaget en 4 årig sund tæve, som æder artsfællers og kattes afføring.
Mangler den noget i sit foder (tørfoder) eller blot dårlig vane?
Oplyst: Cocker spaniel, 4 år
Skrevet af: Anonym
Hvalp æder sin afføring?
Hej Søren
Jeg har en 7 mdr. gammel schæfer-hvalp, der spiser sin egen afføring. Hvad kan det skyldes? Og hvad kan jeg gøre ved det?
Mvh. Poul
Oplyst: Schæfer, 7 mdr.
Skrevet af: Poul Pedersen
Mangler han noget?
Vi har en dejlig labrodorhvalp, som spiser sin afføring. Vi fjerner afføringen straks, men alligevel sker det.
Mangler den noget i sin kost, og hvordan får vi den til at holde op?
Oplyst: Labrador, 5 mdr.
Skrevet af: Anonym
De mangler ikke noget
Det er sjældent fordi, de mangler noget. Det er som oftest blot en dårlig vane.
Nogle hunde passerer deres foder hurtigt og andre sluger maden. I begge tilfælde kan der komme mere eller mindre ufordøjet foder med ud i afføringen. Af den årsag kan hunden måske synes, at det smager godt.
De kan altså måske få lidt sparsom ernæring ud af det, men vanen skyldes ikke et særligt behov for bestemte stoffer.
Når hunde spiser hestepære, kan de eventuelt få nogle gode næringstoffer ud af det. Hunde kan ikke omsætte græs, men tygget og blandet med hestens fordøjelse, kan hunde måske få bestemte vitaminer ud af hestepære. Det gælder altså kun for heste og ikke afføring fra andre dyr.
En dårlig vane
Problemet skyldes oftest en dårlig vane og hunden kan opdrages fra det. Det er oftest en adfærd vi ser hos unge hunde men nogle ældre hunde kan også pludselig få ideen og begynde at spise deres egen afføring.
Personlig oplever jeg af og til at nogle nervøse hunde begynder at spise afføring, hvis de oplever en periode med øget stress eller nervøsitet. Det er langt fra aller nervøse hunde, der gør sådan, men det giver mening at arbejde med trygheden omkring hunden også. Øget tryghed kan måske hjælpe nogle hunde.
Der skal opdragelse til
Det er vigtigt at være over hunden og fortælle den, at du synes dens adfærd er forkert. Et bestemt ”nej!” i øjeblikket kan gøre det. Det gælder dog ikke hvis hunden er nervøs.
Det hjælper ikke meget at komme med forskellige grimasser, forklaringer og bebrejdelser. Det hjælper heller ikke, hvis du ikke reagerer lige samtidig med, at hunden æder afføringen.
Det allerbedste er i princippet at aflede hundens opmærksomhed, så den bliver afbrudt i at spise afføringen. Det kræver dog, at du har en stabil øvelse eller et stabilt indkald, som du kan bruge og som virker i samme sekund, problemet er der.
Kosttilskud kan ændre afføringens smag
Du kan også købe forskellige kosttilskud, hunden skal have i foderet. Det giver afføringen en grim smag – eller grimmere smag.
Nogle bruger også at give frisk ananas, der efter sigende også skulle give afsmag i afføringen. Jeg har ikke efterprøvet teorien 😉
Det hjælper selvfølgelig også kun, hvis hunden spiser sin egen afføring. Går det også ud over andre dyrs afføring, gælder ideerne ovenfor.
Hundeadfærd
Denne adfærd er faktisk ret almindelig med hvalpe og yngre hunde.
Der er flere grunde til, at hunde spiser deres egen afføring. Den mest almindelige årsag er, at afføringen stadig indeholder mineraler og andre gavnlige næringsstoffer. Dette sker som regel med yngre hunde, men det kan ske i hvilken som helst alder. Hunde, der gør dette på grund af mangelsygdomme har normalt en lidelse kendt som Coprophagia. At få hunden på en afbalanceret nærende kost vil hjælpe. Hunden kan også have gavn af et kosttilskud for at kompensere for deres mangler. En anden ting du skal gøre, hvis du ønsker denne opførsel til at stoppe, er at bortskaffe afføringen før din hund kan komme til det at spise det. De fleste hvalpe vokser ud af denne adfærd. Hvis fejlen fortsætter, er det tid for vovse at besøge dyrlægen.
Så kommer vi til hvorfor hunden bagefter vil slikke dig, der er flere grunde, hvoraf ingen antyder, at han forsøger at rense hans tunge ud efter at have spist lort. En af grundene, og sandsynligvis den mest gyldige, er din hund slikker dig som en del af et socialt ritual kaldet bonding. Kort sagt, det er et tegn på hengivenhed og venlighed. For det andet kan slikkeriet være et tegn på underkastelse af din hund. Han anerkender dig som alpha. Føl dig beæret. Tredje: vores hud er salt. Hunde kan lide salt. De slikker tit, bare fordi de kan lide smagen af salt. Og bare rolig.. Vovse er ikke fornærmet hvis du ikke slikker tilbage.
😀
Hej Allan
Tak for de mange gode betragtninger. Jeg vil dog bare lige understrege at hunde, der fodres med almindelig og næringsrigt foder som udgangspunkt ikke mangler mineraler eller andet. Manglen eller det ekstra behov kan opstå ved nogle (i øvrigt meget sjældne) sygdomme, men langt, langt de fleste får det de skal have i kosten.
Hej. Hvad hedder det tilskud som man kan kæbe der gør at afførings smag ændres .?
Hej Adam. Jeg har for det meste brugt nogen, der hedder Kaprotabs, men der findes andre. Jeg ved, at nogle også bruger frisk ananas, der også skulle give en afsmag i afføringen. /Søren
Jeg er begyndt at give min hund Kaprotabs, så han holder op med at spise sin egen afføring.
Må vores kat også få lidt Kaprotabs, så hunden holder op med at spise kattens afføring?
Hej
Der er mig bekendt ikke noget farligt for katte i Kaprotabs, men de er designet til at virke på det dyr, der får dem. Så jeg tænker ikke, at det vil hjælpe dig.