Hvordan kommer man over sin hunds død?

OBS: Denne udskrift er udformet af AI og vil derfor indeholde unøjagtigher.

Transcript

[0:16]

Introduktion

[0:16]

Du kan læse hele spørgsmålet og læse mit svar over på hjemmesiden på spørgdyrlægen.dk-66. Og jeg skal jo sådan for en ordens skyld sige, at jeg ikke er psykolog eller har nogen uddannelse overhovedet i den retning, der handler om menneskers følelser. Jeg er dyrlæg og har mødt mange mennesker i sov over deres kældyr, og jeg har også haft min egen sov her i huset. Men om du kan bruge det til noget, må være op til dig. For dem af jer, der synes, at I kan bruge det til noget, der vil jeg da gerne prøve at komme med mit syn på sagen. Men det er, hvad dagens episode den bliver. Altså mit syn på sagen mere end noget andet. Husk desuden, at hvis du finder hjælp og støtte i den her podcast, så kan du støtte mig med et sponsorat på 10 kroner hver måned. Du er meget velkommen til at lytte med, selvom du ikke gør. Men hvis du mener, at den her podcast er 10 kroner om måneden værd, så kan du tilmelde dig gruppen af dyrevenner over på hjemmesiden. Du kan se mere om det og tilmelde dig og se, hvad du ellers får med på spørgdyrlægen.dk-dyrevenner.

[1:32]

Kirstens triste situation

[1:24]

Music.

[1:32]

En spørgsmål kommer fra Kirsten, og du kan læse hele spørgsmålet over på hjemmesiden. Jeg læser lidt af det i udpluk her. Hun skriver, Jeg har står i en meget trist situation. Min elskede hund, en labrador på 12 år, måtte vi sige farvel til herforleden, og det er mega hårdt, og jeg kan ikke stoppe med at tænke på ham. Han var en del af familien. Jeg har læst en del om sovprocesser og sådan, men jeg synes ikke rigtigt, at noget af det hjælper. Han fulgte mig overalt, og nu hvor han ikke er, har mere føles huset meget tomt. Har du nogle gode råd til, hvordan man bedst kommer igennem sådan en periode, og måske gode måder at ære hans minde på, eller er det bedst for mig at få en ny hund? Det kan jeg dog ikke rigtig forestille mig lige nu, sådan som folk ellers anbefaler.

[2:27]

Tak for, at du lytter. Det betyder meget. Håber, at du har nogle gode råd med venlig hilsen, Kirsten.

[2:40]

At komme igennem sorgprocessen

[2:33]

Og det ved jeg ikke, om det er gode råd eller ej. Nej, det må jo så være op til dig, der lytter. For det første, så er jeg da ked af, at du har mistet din hund, og jeg har også mistet en del kælddyr efterhånden igennem årene, så jeg tror godt, jeg måske lidt kan relatere til følelserne, selvom jeg selvfølgelig ikke ved præcist, hvordan det føles for dig. Og jeg har tænkt noget på, hvor jeg skulle starte det her. Jeg har jo primært min egen erfaring fra dyrklinikken, og min egen erfaring med sov at dele ud af, og så må det jo være så godt, som jeg kan.

[3:11]

Jeg tror nok, jeg vil starte der, hvor jeg vil anfægte det her med, hvordan kommer man igennem soven? For det lyder lidt som om, at sov på en eller anden måde er noget, man skal have overstået, og så komme videre i teksten med bagefter. Og selvfølgelig så vil det da være rart, hvis ikke man går og sørger hele tiden, men det handler måske lige så meget om at finde en eller anden form for ro med det, frem for at forvente, at det her er noget, der sådan skal gå over og gå væk.

[3:48]

Hvis man sådan læser om den klassiske sovproces, så læser man om, at det er sådan en 4-5 trin, og så skal man først igennem den ene, og så den næste, og den anden og den tredje. og fra min erfaring er, at det er fuldstændig galt, Mathias. Det er slet ikke sådan, det virker. Til hvert imod så oplever jeg, både personligt og oplever folk, jeg taler med, at sov ligesom springer fra det ene til det andet til det tredje og så tilbage igen, hvor der indimellem føles nemt og rart, og på den anden side så pludselig føles tungt igen. Og hvis man så går med en forventning om, at man skal igennem det, og så måske endda en lang tid efter pludselig føler sov igen, Igen kan man måske forledes til at tro, at der er noget galt med en. Sådan som jeg forstår sov, så er det så til gengæld helt naturligt, og en del af den naturlige sovproces. Så mit første råd, nummer et, vil jo nok være, ikke at se det som noget, du skal igennem, men prøve at finde et sted, hvor det er okay, at føle sov over et mistet kæledyr.

[4:52]

Og det er jo måske det næste jeg gerne vil frem til at det er jo rigtig dejligt at du spørger her i podcasten sådan at vi faktisk kan tale om det og jeg måske også kan få lov til at sige højt at det her er okay at føle sov over, Det er i hvert fald en ting, jeg oplever i klinikken, at folk undskylder over for mig og siger, at jeg står her og græder, og jeg ved slet ikke, hvorfor jeg pludselig opfører mig sådan. Og på en eller anden måde undskylder deres sorg eller sørgmodige og triste følelser. Og det synes jeg for det første ikke, man behøver. Man skal aldrig sige undskyld for sine følelser. Man kan måske sige undskyld for den opførsel, det afsted kommer, men man skal aldrig sige undskyld for sine følelser. Og det er i hvert fald slet ikke over for en dyrlæge, når man står trist over, at man skal af med sit kæledyr.

[5:45]

Så om ikke andet, så skal man da i hvert fald finde en dyrlæge, der er okay med, at man er trist. Og det er jo så i hvert fald pointene nummer to, det er, at vi faktisk er nødt til at tale om det her, som at det er okay at være trist og føle sorg, fordi det kan måske netop jo hjælpe med at sætte ord på, at man på en eller anden måde kan være der med de svære følelser og ikke forvente, at de går væk, men man er i stand til at kunne fortælle verden om, hvorfor man er ked af det, eller fortælle sig selv om, hvorfor man pludselig føler sorg, og så på den måde måske nemmere kan være okay med, at det er sådan, det skal være.

[6:27]

Sorgen som bagsiden af noget positivt

[6:27]

Jeg vil jo så sige, at det kan jo give rigtig god mening at se på sorgen som, at det er bagsiden af noget, der har været meget positivt. Altså hvis ikke du savnede din hund, eller hvis ikke du følte sorg over ham, så havde du jo måske været ligeglad med ham på forhånd. Altså alene det, at du føler sovn, er jo et bevis for, at du syntes godt om ham. Så sovn er på den måde jo måske en svær og tung følelse at gå med, men dog en tegn på, at der har været noget positivt. Og derfor bliver det i hvert fald for nogen følelsen af sov, bliver ligesom det bånd eller den forbindelse, man kan have til et dyr, man kan gå og tænke på i lang tid efter.

[7:11]

Det næste punkt, jeg vil sige, det bliver så måske punkt nummer fire, det er, at alt det her, det skal være okay at tale om. Du vil helt sikkert også møde nogle mennesker, der synes, det her med at føle sorg over kældyr, det er da noget pjat, det er da trods alt bare et dyr. Men det vil jo primært komme fra folk, som ikke kender jeres historik og ved, hvad den hund har betydet for dig og din familie. Og der kan være mange følelsesmæssige ting i spil, og særligt jo for dyr, som måske har hjulpet også mennesker igennem en svær proces tidligere i livet, kan være rigtig svære at give slip på. Og det er, tror jeg, tit sådan med ren kærlighed til dyr, så føles sorgen også mere ren, hvor hvis man har haft et mere kompliceret forhold, så er sorgen måske mindre tung at bære på. Men igen kun personlig erfaring men det jeg vil sige her med punkt 9, det er at det kan give god mening at finde nogen at tale med som ikke synes at det er noget skørt noget at du føler sorg over et kældyr.

[8:20]

Og det er jo så måske bygget videre på pointen om, at det skal være okay at tale om, at du så faktisk også finder nogen, som forstår, hvad det her handler om. Det synes jeg jo, at jeg prøver i dyrklinikken overfor de mennesker, jeg møder, men det er jo trods alt et kortfattet møde, hvor vi jo måske har 20 minutter eller en halv time sammen, og det er så det, og der kan jeg da prøve at være lyttende og forstående i den situation. Men du har måske brug for nogen, som faktisk kan lytte til hele historien fra ende til anden, og som faktisk kan have en reelt forståelse af, hvordan jeres situation var.

[9:03]

Skabe et minde og ære kæledyret

[9:03]

En pointe mere oven på det bliver vel så nummer 5 det er at jeg synes at det skal også være okay for dig at du føler sorg og derfor også at du laver noget som kan minde dig om eller kan skabe et bånd til det gælddyr du har mistet og ikke selv synes at det er fjollet at have et mindested og gå hen eller have en mindeting eller have et eller andet som fysisk i verden kan repræsentere den følelse, du kan have til et mistet kældyr. For nogen kan det være en malet sten, der ligger et bestemt sted i haven, og særligt hvis man har haft begravelse hjemme, så kan man jo have et lille gravsted der. Folk, der har valgt at få deres dyr krimeret brændt, altså at få asken tilbage i en urne, kan jo også have sådan en stående. Det kan også være et sted, som I var vant til at gå, et sted, som minder dig om dit kældyr, eller et stykke legetøj, som er efterladt, som kan ligge på udstilling eller alder, og på den måde give dig noget fysisk, som du kan se eller røre ved og opleve duftet til, som giver dig en fysisk repræsentation af båndet til det, du har mistet.

[10:25]

Overvejelser om at få en ny hund

[10:26]

Og endelig, så var der jo overvejelsen om, du skulle have en ny hund, og det er svært for mig at sige, hvad der er rigtigt for dig, fordi det kan ligesom gå begge veje, oplever jeg tit. For nogen hjælper det rigtig meget, at man kan få en ny, man kan kaste sin kærlighed på, og derfor bliver sorgen nemmere at bære. For andre så bliver det lidt en afledningsmanøvre, fordi så får man pludselig noget nyt at tænke på, noget nyt at give sig til. Og det kan jo måske føles meget rart, men så var der noget der, man ikke forholdt sig til. Og det er jo måske en individuel vurdering, om hvad der er rigtigt for dig. Jeg tror, hvis jeg skulle sige noget, eller hvis det var mig, ville jeg nok sådan lige vente lidt, indtil tingene var faldet lidt på plads. Og det der med en ny hund, faktisk var noget, du glædte dig til, frem for at det blev noget, du ville væk fra.

[11:24]

Det med at få en ny hund er jo noget, der kræver energi og indsats, og det skal jo helst være sådan, at du har den og modet og lysten til at kaste dig ud i det. Så jeg vil jo nok anbefale at vente lidt, men igen, der er forskel på os alle sammen.

[11:41]

Hvis sorgen bliver for overvældende

[11:42]

Sluttet vil jeg sige, at hvis du måske er bange for, at du er på vej ud i det, der hedder sygdomsmæssig sorg eller patologisk sorg, at det bygger videre på andre triste følelser og depression og den slags, så kan det reelt set være noget, som du har brug for hjælp til. Igen vil nogen måske synes, det er der fjollet, når det nu kun er i gods øjne et kældyr, vi snakker om. Men hvis det her har trykket på nogle knapper eller udløst et eller andet, så giver det rigtig god mening at søge hjælp hos professionelle. Jeg har også over på hjemmesiden lagt links og noter. Til steder, hvor du kan få reelt professionel hjælp til, hvis du føler, at den her sorg er tungere, end du selv kan løse op for den. Men jeg tror, hvis jeg sådan skal summere op, at min basispointe er, at sorgen ikke er noget, vi skal væk fra.

[12:35]

Men måske prøve at se på det fra det positive side, at det er et hul efter noget positivt, der har været der, og på en eller anden måde finde nogle ting at gøre, nogle ting at sige, som giver mening og på den måde få det til at være okay at være med sorgen, som den nu er, frem for at forvente, at den går væk.

[12:59]

Og så først og fremmest, at det bliver helt okay at have sorg over et mistet kæledyr, at det ikke bliver sådan en ting, man forventer bare går over og væk, fordi det i gåsøjne kun var et kæledyr, men at det faktisk er okay at være trist overtabet.