Hvad er forskellen på skånekost og almindelig hundefoder?

OBS: Denne udskrift er udformet af AI og vil derfor indeholde unøjagtigher.

Transcript

[0:16]

Forskelle i hundefoder

[0:16]

Og det er faktisk ikke små ting, der er i forskel der. Der er nemlig noget med fordøjeligheden, altså hvordan fodret er sammensat. Så er der typisk lidt mere energi i, og så er der noget med noget mikroernæring. Og nogle af de fleste typer af skånekost indeholder også noget, der hedder prebiotika, som måske kan hjælpe hundens sundhed. Så der er faktisk en del detaljer, vi kan snakke om her. Inden vi kommer så langt så skal vi dog lige høre fra, sponsorerne af den her podcast og i dag kunne det måske være dig hvis du har lyst altså så kan du støtte den her podcast med 10 kroner om måneden du må meget gerne lytte med selvom du ikke støtter men hvis du mener at den her podcast er det værd så kan du støtte med netop 10 kroner om måneden på spørgdyrlægen.dk skrådstræk dyreven og på den måde så bliver du også en del Det er en del af gruppen af dyrevenner bag ved den her podcast. Der vil være lidt ekstra indhold til dig med nogle foredrag og nogle live events. Men det handler altså primært om et sponsorat af podcasten, hvis du altså mener, at den er det værd. Du kan se mere om det og tilmelde dig på spørgdyrlægen.dk-dyreven.

[1:35]

Fidus’ maveproblemer

[1:28]

Music.

[1:36]

Dagens spørgsmål lyder sådan her. Jeg har en hund ved navn Fidus, som jeg elsker utroligt højt. For nylig havde han en meget dårlig mave, og jeg er bekymret for ham. Min veninde sagde, at jeg skal give ham skånekost, men jeg ved faktisk ikke, hvad det er. Så kan du forklare mig, hvad skånekost er, og hvordan det adskiller sig fra almindelig hundefod? Hvorfor kunne jeg ikke bare give ham det, han plejer at få? Det vil han nemlig gerne have. På forhånd, tak og tak for din hjælp. Jo, du kunne faktisk godt bare give ham det, han plejer at få. Altså hvis en hund har dårlig mave, men ikke er sådan rigtig sløj og egentlig spiser okay normalt, ikke har feber, ikke har ondt og den slags, så tror jeg faktisk ikke, at jeg vil ændre på en hel masse. Du kan måske hjælpe lidt ved at give noget ekstra kostfiber, altså sådan noget for eksempel huskfrø eller tilsvarende, som kan samle afføring lidt.

[2:31]

Måske lige specifikt skal du vide med huskfrø, at det trækker sådan noget gelé-agtigt ud af de her skaller, og det kan man nogle gange se i afføringen, så der skal du lige være opmærksom, at du ikke bliver snydt der. Men de her fiber, de kan altså samle afføringen lidt, sådan at det er nemmere for hunden at.

[2:48]

Holde sig og måske lige kan nå at sige til inden at det smutter ud fra gulvet man faktisk kan bede om at komme udenfor. Og så virker det her fiber også som en slags netværk, som de gode tarmbakterier kan bo i. Det er princippet omkring prebiotika som jeg lige vender tilbage til om et øjeblik. Udover det så kan man også give et kosttilskud med noget probiotika, altså hvor man overfoder hunden med en stor mængde af de gode mælkesyrebakterier. Jeg ved, at der er nogen, der bruger A38 og den slags, og det er den samme type af bakterier, vi snakker om, men styrken, altså dosis af bakterier i A38, er formentlig ikke høj nok til at komme forbi mavesyren i nogen sådan betydningsfuld mængde. Og der er også nogle hunde, der ikke tåler mælk særlig godt. Så derfor er min anbefaling ofte at få fat i det som et kosttilskud, og det kan man få i supermarkeder og på apoteket og hos din dyrlæge. Der findes forskellige slags, og de virker lidt forskelligt, men ideen bag dem er ofte den samme. Og hvis du giver de her ting ved siden af, og hunden som sagt ellers har det nogenlunde, og spiser pænt og drikker pænt, så kan du godt fortsætte med almindelig mad, særligt hvis det er det, hunden rigtig godt kan lide.

[4:06]

Fordelen ved så at skulle skifte til for eksempel skånekost, det kunne jo så være, hvis hunden ikke spiser særlig meget. fordi der vil i mange typer skånekost være en øget mængde energi. Det betyder altså, at hvis hunden spiser lidt mindre, så får den stadigvæk tilpas energi til at holde humøret og appetiten oppe. Det gør man ved at tilsætte ekstra koldhydrat. Hvis du laver skånekost selv, så kan du bruge for eksempel kokte ris eller pasta, En hvid pasta, som er sådan en rimelig let omsættelig kulhydrat, som ikke mætter ret meget, men som går ret hurtigt i blodet og derved giver en ret hurtig mængde energi inden for nogle få timer. Jeg ved derude, at der er nogle afdelinger, som hisser sig meget op om det her med at give kulhydrater til hunde, og det er altså biologisk set helt ganske udmærket for en hund at omsætte kulhydrater.

[5:08]

Ulvene gør det ikke særlig godt og kattene gør det ikke særlig godt men hundenes tarmsystem er faktisk udviklet til at kan omsætte en del koldhydrat hvis man sådan gør det på daglig basis så risikerer man jo at gøre sin hund tyk men her der snakker vi jo måske om en hund der ikke spiser helt så meget som den burde og hvor vi gerne vil have sådan lidt let energi i den lidt hurtigt så den ikke mister humøret helt og derfor så vil jeg give nogle nogle let omsættelige tomme koldhydrater, f.eks. som pasta og ris. Udover det, så vil vi gerne have noget protein i kosten, og det skal helst også være lidt omsætligt. Protein er jo mange ting, så hvis du bare læser på indholdsfortegnelsen på posen, så vil der jo bare stå protein. Men typisk skal man læse lidt mere for at finde ud af, hvad det kan så være. Og det kan jo i princippet være planteproteiner, eller det kan være fjer og hår. Det er også protein. Det kan også være ko eller andre typer af drøftykker. Jeg har endda set noget med el og strus.

[6:22]

Og så er der jo sådan en del med almindelig fjerkræ, altså kalkun og kylling. Og det vi gerne vil have, er de typer af protein, som er nemme for kroppen at nedbryde. Og igen, så snakker vi jo så ikke nødvendigvis om at fodre en hund fast på det her, men kylling for eksempel, kalkun, hvis din hund kan tåle mælk, så er hytteost også en mulighed, torskerån, hvid fisk og så æg, æggeviden, det er gode kilder til protein. Og de er forholdsvis nemme for kroppen at omsætte. Det er altså lidt nemmere at nedbryde, og kæderne af aminosyre er typisk lidt kortere, og derfor nemmere at komme i kontakt med for kroppen. Den skal altså arbejde mindre for at få de aminosyre ud af de typer protein end ellers. Udover det, så vil vi gerne have det, der hedder noget mikroernæring i. Altså vil vi gerne have nogle vitaminer og nogle mineraler. Særligt er mineralerne vigtige her, når en hund ikke spiser ret meget, og særligt når de har tyndt mave.

[7:32]

Når der kommer meget vand ud med afføringen, så trækker det altså en del næringssalte og mineraler med ud den vej, som ellers skulle være blevet deroppe, og som kroppen skulle have haft tid til at optage. Men når det så kommer ud med diaren, så trækker det både vand og mineraler med den vej ud. Og derfor skal man altså have nogle flere ind oppefra. Det er sådan lidt cola-chips-princippet. Det er meget godt at få noget at drikke, men man skal have noget salt også. Det er sådan lidt den firkantede version. Ikke fordi jeg synes, du skal give din hund cola, men man kan få sådan noget rehydreringsvæske, som er lavet specielt til hunde, og som indeholder sådan noget kød-bouillon-smag, som nogle hunde er rigtig glade for. Og det har sådan den rigtige blanding af salt og sukker, og hvad der ellers sådan skal være i. Hvis en hund spiser lidt, spiser okay, så får den altså mikroernæring derfra, og så kan du nøjes med at give rent vand. Men hvis ikke den spiser ret meget, så skulle du måske lige snakke med din dyrlæge, om de skulle se på den, men ellers så er rent vand altså umiddelbart ikke helt nok. Der skal altså nogle næringssalte til.

[8:42]

Nødvendigheden af rehydrering

[8:43]

En hund, der ellers sædvanligvis er sund og rask, kan godt gå en to-tre dage, uden at blive rigtig syg af bare kun at drikke vand. Men hvis vi kommer meget længere på den anden side af det, så skal der altså noget rehydreringsvæske til. Og særligt, hvis hunden har høj feber, eller har mistet humøret meget. Og det er også princippet, hvis man er nødt til at hælde det ind som drop. Altså hvis hunden slet ingenting spiser, eller måske ligefrem også kaster op, så hælder man jo ikke bare rent vand ind, men altså saltvand ind. Og det er fordi, at det her salt og mineralerne altså holder på vandet, så at sige. Så var der noget med det her prebiotika, og hvis du køber dig til skånekost, så vil der være en eller anden form for fiberindhold i rigtig meget af det. Igen, så kan det her fiber være med til at samle afføringen lidt og gøre, at diaræforløbet er kortere, men det giver altså også sådan en matrix, altså sådan et netværk, som de gode bakterier kan bo i.

[9:45]

Tidligere så ved jeg, at vi dyrlæger har været rigtig gode til at behandle diarré ved at give antibiotika, fordi vi tænkte, at det har nok noget med bakterier at gøre. Der er jo masser af bakterier i tarmsystemet. Det vi ved nu, det er at for rigtig mange typer af diarréforløb, ikke dem alle sammen, men rigtig mange typer af diarréforløb, der forlænger vi faktisk problemet ved at give antibiotika. Og det er nogle gange helt op til et døgn eller to, som hunden kan have diarré i længere tid end den ellers burde, hvis man giver antibiotika.

[10:19]

Der er nogle typer, man kan slippe afsted med uden at få den her påvirkning. Men ideen er faktisk, eller grunden er, at man slår alle bakterier ihjel ved at give antibiotika. Ja, selvfølgelig lidt efter hvilken type man vælger, men sådan lidt firkantet sagt, så er det det, man gør. og at vi slår også de bakterier i hjel, som ellers er naturligt i tarmsystemet. Og på den måde, så tager vi både de gode og de dårlige. Et sundt tarmsystem har mange forskellige bakterier. Og det vil sige, at vi vil egentlig, ud over at vi gerne vil have nogle mælkesyrebakterier dernede, så vil vi gerne have mange forskellige slags. Og det vil sige, at selvom vi giver det som kosttilskud med det her probiotika, altså hvor vi giver ekstra kosttilskud i munden, så vil vi også gerne have det her prebiotika, som så kan gøre, at de korrekte bakterier får lov til at vokse frem i den balance, som nu er naturligt for den enkelte hund.

[11:18]

Det betyder også, at i hvert fald de hunde, jeg ser, der er jeg i store træk holdt helt op med at bruge antibiotika til de hunde, som har simplere forløb af diaræ. Der er nogle meget specifikke tilfælde, hvor det er helt påkrævet, og hvis hunden er i risiko for, at der vandrer bakterier fra timesystemet over i blodbanen, så kommer den i livsfar uden antibiotika. Så der er nogle helt klare grunde der, men de cases er der ikke så mange af. Vi ser dem faktisk ikke helt så meget, og det vil sige, at hvis du kommer til mig med din hund, og der har diarré, så er der altså et meget lille risiko for, at du bliver tilbudt antibiotika. Hvis du selv synes det, så vil jeg også gøre en del ud af at prøve at tale dig fra det. Til gengæld, så kan vi nemlig gøre rigtig meget ved at sammensætte en fornuftig skånekost. Hvis ikke du gider alt det her, så kan man selvfølgelig købe sig til det, men for en hund, der inden for tre, højst fire dage, spiser okay, der kan du fint slippe afsted med at lave noget selv, hvis du synes, at det er bedst sådan. Det er jo måske lige så meget et spørgsmål om, hvad der er nemmest at have med at gøre, og det gælder også, hvis du for eksempel bruger råfodring.

[12:36]

Jeg har lavet en opskrift, en samling af alle de her forskellige ting med de forskellige forslag til, hvordan du kan lave en hjemmelavet skånekost over på hjemmesiden. Det her er spørgsmålet nr. 61, så der finder du både hele spørgsmålet og det svar, jeg er kommet med her, samt link til den her opskrift. Det finder du altså på spørgdyrlægen.dk-61.