Er det bedst at aflive urenlig kat? Er der virkelig ikke andre muligheder?

OBS: Denne udskrift er udformet af AI og vil derfor indeholde unøjagtigher.

Transcript

[0:16]

Introduktion til spørgsmålet og sponsoroplysninger

[0:16]

Du kan se hele spørgsmålet og læse mit svar over på hjemmesiden på spørgdyrlægen.dk-74. Og det er da bestemt en mulighed, men det var ikke sådan lige det første, jeg ville gribe til. Men det kan da måske komme på tale. Jeg tænker måske, at forvirringen opstår i det, at det med at blive urenelig og tisse mange steder, måske også kan være tegn på andre og mere alvorlige sygdomme, som vi måske lige skal have vendt og have talt igennem. Men det, at en kat er blevet urenelig, er i sig selv ikke symptomet på, at nu skal den kat aflives. Men lad os tale lidt mere om det. Inden vi gør det dog, vil jeg lige fortælle dig, at du kan blive sponsor af den her podcast, hvis du synes, den er det værd. Du må gerne lytte med på podcasten, selvom du ikke sponsorerer den. Men du kan, hvis du synes, donere 10 kroner om måneden, og samtidig blive en del af dyrevennerne over på hjemmesiden. Du kan se mere på www.spørgdyrlægen.dk-dyreven. Der kan du i hvert fald se, hvad du får adgang til. Og der er lidt live-events og lidt forskellige andre små ting. Men det handler primært om, at hvis du synes podcasten er det værd, så kan du donere 10 kroner om måneden. Og indtil du selv melder dig fra igen, det er ret nemt at gøre. Du kan se det hele og tilmelde dig på www.spørgdyrlægen.dk-dyreven.

[1:48]

Ida’s spørgsmål og bekymringer om kattebakken

[1:41]

Music.

[1:48]

Dagens spørgsmål kommer fra Ida, og lyder sådan her. Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig. Min mise er begyndt at tisse overalt i huset, og det er virkelig et stort problem. Hun er en huskat på fem år, og det er startet for cirka to måneder siden. Vi har prøvet alt, nyt kattegrus, ekstra kattebakker rundt omkring, men intet har virket. Hun spiser og drikker som hun plejer og virker ikke til at være syg eller noget, men det er som om hun bare har droppet kattebakken helt. Vi har ikke ændret på noget i huset. Ingen nye dyr eller store forandringer. Jeg læste et sted, at det nogle gange kan gøre sådan her, når det er ved at være tid til aflivning. Og det knuser mig at tænke på.

[2:31]

Vi vil virkelig gerne undgå det, hvis der er andre muligheder. Er der et test, vi burde få gjort, eller noget andet, vi bør prøve? Er der en chance for, at der er noget medicinsk, eller måske bare er ked af det, eller stresset? Jeg vil gøre alt for at hjælpe hende, men er også lidt på barbund. Tak for hjælpen med venlig hilsen, Ida. Og det lyder som et virkelig træls problem, det her. Vi kan måske lige sådan få misforståelsen om aflivning af vejen i det, at jeg gætter på, at nogen måske overvejer aflivning, hvis man har en kat med nyreproblemer, eller at katte nogle gange har ændret adfærd, ved de for eksempel går væk og gemmer sig, hvis de er meget syge og har en fornemmelse af, at de er gamle og skal til at dø, eller hvis de har et nyhjørproblem, at de drikker meget og derfor tisser alle steder.

[3:25]

Et alvorligt nyhjørproblem kan være svært at gøre noget rigtig effektivt ved, og derfor bør man overveje en aflivning. Det kan komme i alle aldre, men en kat på fem år er lidt tidligt at overveje det. Men det er sandsynligvis det, der menes med det her. i det, at det at være ureneligt at tisse uden for bakken i sig selv ikke nødvendigvis er et tegn på, at katten skal aflives. Det kan jo måske være et tegn på, at katten er stresset, og hvis ikke man kan få styr på det, så kan det psykologiske pres, den kat kan være under, jo måske godt være, at det er det mest barmhjertige at give den kat fred, men det synes jeg måske sådan er lidt voldsom tilgang. Altså ikke at jeg så kender Misejord-situationen her, men jeg ville da overveje andre ting først. Når man ligesom har været igennem det her af nogle omgang, så vil jeg jo lige første omgang vurdere, hvor meget urinprøver er der lavet på den her kats tis, og hvordan er de her urinprøver lavet. Vi kommer også omkring at lave en grundig klinisk undersøgelse af hele katten, og ikke kun koncentrere os om blæren, men det er nogle gange der, vi starter.

[4:41]

Man kan jo måske samle en urinprøve op ved at få sådan noget specielt plastikperler, som man sådan drysser en lille smule af i bunden af en ren kattebakke, og så hvis man kan få katten til at tisse det, så kan man suge det op derfra og få sådan lidt en fornemmelse af, om der er blod og celler og sådan noget i. Det vil, hvis man tager prøven på den måde, være smækfyldt med bakterier, bare fordi det er i bakken, uanset hvor grundigt man gør den ren, og det bliver også blandet med bakterier på vej ud igennem urinrøret og sådan noget. Så det vil være beskidt, men blodet og celler, det kan man ikke sådan rigtig snyde med. Hvis man gerne vil have en helt steril og ren prøve, så skal man tage den med et katheter, eller allerhelst med en tynd nål igennem maveskinnet, Det er der jo mange, der sådan synes lyder bekymrende, men i virkeligheden er det faktisk nemmere at lave den øvelse, end det er at tage en blodprøve. Som jo i virkeligheden foregår på samme måde. Man stikker en tynd nål i, og så i stedet for et blodkast, så stikker man efter blæren. Så det er egentlig ret snilt, og katte har blødt maveskin, og det er faktisk ret nemt at have med at gøre. På den måde, så kan man få en ren prøve ud, og hvis der så er blod og celler i den, og masser af bakterier, så ved vi, at de bakterier rent faktisk kommer. fra blæren.

[5:57]

Katte har meget sjældent bakterier i blæren, og de skal i den årsag også meget sjældent have antibiotika. Det er måske 2%. Altså hvis vi sætter 100 katte op ved siden af hinanden med det her problem, så er det kun to af dem, der faktisk har brug for antibiotika. Alle de andre, de har brug for noget andet. Cirka halvdelen af dem, der er så tilbage, det må jo så være 49%, de er.

[6:22]

Undersøgelse af medicinske årsager og behandlinger

[6:23]

I, de har nogle krystaller Og den anden halvdel af dem, der er tilbage, har et idiopatisk blærebetændelse, som betyder, at selvom vi leder grundigt, ikke finder årsagen. Dem kan vi lige vende tilbage til, hvad vi gør ved dem, men det handler primært om lidt medicin og meget noget med foder. Hvis vi lige skal have udelukket alle de her medicinske problemer, så kan det give god mening lige at køre en oversigtsblodprøve for lever, nyrfunktion, infektionstal, blodprocent og sådan noget. For kan det på fem år, der er det jo ikke almindeligt, at vi finder noget. Men det vi så finder, er jo en normal nyrfunktion for eksempel. Eller normale infektionstal. Eller normal leverfunktion og den slags. Og det kan give god mening at køre sådan en blodprøve, for ligesom at være sikker på, at vi ikke arbejder på det forkerte problem. Hvis der er et underliggende nye problem, så skal vi jo selvfølgelig håndtere det frem for kun at kigge på urinen.

[7:27]

Blodprøver og grundig klinisk undersøgelse

[7:27]

Hvis blodbilledet er skævt, blodprocenten er for lav, eller der er noget andet der, så giver det god mening at tage hånd om det. Men primært så vil sådan en blodprøve jo for sådan en kat, der er på vej ud i et kronisk problem, give mening for at udelukke en masse ting. Så vi tager prøven for at forvente, at det skulle være normalt. Og så var der det her med at lave en grundig undersøgelse af katten, og det handler jo simpelthen om at undersøge den fra top til to, eller halespids, hvor man simpelthen kigger på alt, og det er også ting, der ikke umiddelbart har noget med urinvejene at gøre. Vi kigger den i munden, kigger den i øjnene, mærker lymfeknuder, lytter på hjerte og lunger, mærker den igennem i maven, hvor inden at blæren jo også er, men også tarmsystemet og leverens størrelse, og hvad vi ellers kan få sat fingrene på. Vi sætter katten på vægten og finder ud af, om den er overvægtig. Det kan jeg jo ikke ud fra spørgsmålet her afgøre, om Idas kat er. Men det at få et samlet billede af hele katten, kan vi sige et holistisk billede af hele katten og dens liv og dens sundhedsstatus, kan give nogle hints til, hvordan vi skal gribe det her an.

[8:37]

Så det var der, jeg ville starte. Ida skriver det ikke her. De skriver, at jeg har prøvet en masse forskellige ting. Hvis jeg har prøvet alt, så skriver hun. Men skriv ikke specifikt, om der er kørt urinprøver. Det vil jeg helt sikkert gøre. Hvis ikke der er kørt blodprøver, så giver det mening. Og hvis ikke en grundig dyrlæge har taget sig god tid til at undersøge katten fra top til to, så vil jeg også gøre det.

[9:00]

Når alle de ting så viser sig at være normale, og vi så kan finde ud af, at katten faktisk ikke er en af de få, der har bakterier i blæren og skal have antibiotika, så giver vi så nogle gange noget anti-inflammatorisk, altså noget smertestillende medicin, der kan lindre irritationen på indersiden af blæren. Altså ikke betændelsestilstand, men inflammationstilstand. Og vi har ikke noget godt dansk ord andet end betændelse, men det er altså så en steril irritation, en steril betændelse. Og det kan man godt til deles dæmpe med anti-inflammatorisk behandling.

[9:34]

Udover det, så vil vi også skifte foder på mange af dem her. Og det gør vi for, at de får noget foder med mindre magnesium i, og foder, som ændrer på surhedsgraden i urinen, og er tilsat ekstra salt, som gør katten mere tørstig, og derfor den drikker mere, sådan at den ligesom kan tisse ud, hvad der nu måtte være i blæren, og det kan opløse, hvis der skulle være krystaller og den slags.

[10:02]

Mange af de fodtyper, der er lavet til det her, de er tilsat et kosttilskud, som også virker afstressende. Det er sådan nogle peptider og aminosyre, som man blandt andet også finder i modermælk hos moren, når hun giver det til killingerne, som kan virke afstressende og som måske lige kan tage toppen af det værste humør på stresset humør hos katte. Det er nemlig sådan, at hvis katte de føler sig stresset af den ene eller den anden årsag, så kan de begynde at lave det, der egentlig er urinafmærkning, altså tatoerafmærkning. Men fordi de så måske mest går inde eller har et fast hjem at bo i, så virker det nogle gange sådan lidt skævt, og de kan måske ikke få det gjort rigtigt, og de gør det på en måde, som så faktisk giver dem sådan en stressblære og giver dem egentlig det, der ligner en blærebetændelse, men i virkeligheden så er det stressbetinget. Og det med sådan at kunne lure om en kat er stresset, er en svær øvelse.

[11:09]

Og det er derfor, at jeg startede med at udelukke alt det sundhedsmæssige i de prøver, vi nu kan udelukke den slags med. Vi kan jo ikke spørge katten, hvordan den har det, og det kan faktisk være enormt svært at lure, hvorfor en ellers sådan fredsomlig kat pludselig er blevet stresset. Jeg kan ikke helt lure på Ida’s spørgsmål her, om Idas kat Mise her bor sammen med andre katte, men det var da et oplagt sted at starte, også selvom de ellers vanligvis har været nogenlunde gode sammen. Katte kan godt have en kold krig kørende, hvor de egentlig ikke slås og mødes og kommer op og tottes, men hvor de egentlig bare går og nedstiger hinanden. Og på den måde har de på afstanden afklaret, hvem der er den stærkeste, så udvikler det sig aldrig til en egentlig konfrontation, men de har bare lært at tolerere hinanden. Og hvis der så er en eller anden årsag til, at den her balance skrider lidt, så kan vi se det her. Og for os mennesker kan det se ud som om, at det kommer ud af det blå, og det kræver enten en meget dygtig dyrlæge eller en dygtig adfærdsekspert nogle gange at lure, hvor det her kom fra.

[12:20]

Adfærdsrelaterede årsager og løsninger

[12:20]

Og det kan man så netop med de her kosttilskud og fod og måske sådan tage en dæmper på. Hvis der er flere katte, så kan det hjælpe i en periode at prøve at skilte mad. Og det her med, Ida har skrevet, at de prøver med forskellige flere kattebakker, kan også ligesom hjælpe lidt. Jeg har også i nogle tilfælde været med til, at en kat skulle på pension. Den blev simpelthen kørt hjem til nogens søster i en måned. Altså den anden kat, for at se om det klarede problemet. altså simpelthen skilde det mad længe nok til, at der kan falde ro på kemytterne. Og endelig så er der da selvfølgelig afleverning af overvej, og særligt hvis det sådan er åben lys konfrontation imellem flere katte, og den ligesom jo tisser alle steder, så er den jo svær at videreformidle igennem et kattehjem, eller sådan noget.

[13:09]

Fordi hvem vil have en kat, der går og pisser i hjørnerne, selvom at den måske jo nok godt kunne falde til ro et nyt sted. Og endelig så kan man få sådan noget humørregulerende medicin som er sådan yderste skridt vi også kan tage fat og bruge i så inden vi når til aflivningen eller det er sådan at omplacere katten så vil jeg da helt klart starte med en grundig undersøgelse og være sikker på at alle de medicinske baser er dækket af og alle de sygdomsmæssige baser er dækket af og derfra vil jeg forsøge med mest muligt afstressende, kosttilskud og hjælp fra en adfærdsdygtig dyrlæge eller adfærdsekspert, og så først derfra begynde at overveje omplacering, aflivning og psykofarmaka.